Kortfattet Lærebog I Kulturteknisk Vandbygning
Forfatter: C. L. Feilberg, Aa. Feilberg
År: 1921
Forlag: ANDELSBOGTRYKKERIET I ODENSE
Sted: København
Sider: 170
UDK: 626.8
Udgivet paa Den kongelige Veterinær-
og Landbohøjskoles Foranstaltning
med 6 Bilag
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
104
tionen frembyder væsentlige Fordele. Sneglens Vandindhold kommer saaledes
hovedsagelig til at hvile paa den faste Slutrende, medens Spindelen selv af-
balanceres af Opdriften fra de Vandmasser, der fylder Slutrenden. Begge Dele
virker i Forening til, at Tapfriktion og Slid i Sneglens Lejer bliver forholdsvis
ringe, og afhjælper de konstruktive Vanskeligheder ved at faa en stor Skrue
stærk og stiv nok. Fremdeles er det en Fordel, at Luften har direkte Adgang
til Sneglens Indre, da den er helt aaben opad til, thi hermed bortfalder Pro-
blemet om Indstilling af Sneglen efter Indrevandets Stigen og Dalen. En Mangel
er det derimod, at der uundgaaelig strømmer en Del Vand tilbage gennem Spille-
rummet mellem Snegl og Slutrende. Ved omhyggelig udførte Anlæg kan dette
Spillerum holdes nede paa faa mm, og Tabel er i saa Fald uden større Betyd-
ning, men ved slet udførte eller slet vedligeholdte Anlæg, ser man store Vand-
mængder undslippe ad denne Vej.
I abet er navnlig stort paa den Side af Spindelen, hvor de nedadvendende
Dele af Bugterne ligger (Fig. 40 a), thi her staar Vandet højere end Sneglens Akse
og naar op i det kileformige Mellemrum mellem Sneglen og Slutrendens lodrette
Side. Foi at leducere Spillerummet paa dette vanskelige Sted til det mindst mu-
lige, indretter man sig ofte paa at lade Slutrenden omslutte et passende Stykke af
Sneglens øvre Periferi. Det kan udføres ved Hjælp af et Stykke Tømmer (Fig.
41) ellei en Skæim af Jernblik, der maa kunne fjernes, naar Sneglen skal læg-
ges ned i eller tages op af sit Leje. Paa modsat Side af Spindelen, hvor Vandet
staai laveie i Poihold til denne (Fig. 40b), er særlige Foranstaltninger overflødige.
Den hollandske Skrue bygges i højst forskellig Størrelse med ydre Diameter
fra 0,3 til 3,0 m eller derover. Hvad Dimensionerne angaar, har Erfaring og
teoretiske Betragtninger i Tidens Løb fastslaaet visse Proportioner som de mest
fordelagtige. Sneglens Hældning mod Horizonten gøres saaledes sædvanlig 25—
30°, Spindelens Diameter d = 0,50 å 0,55 Gange Sneglens ydre Diameter D og
Skruegangshøjden H = 0,85 å 1,0 Gange D. Mindre Snegle med Diameter under
1 in har sædvanlig 3 Gænger (Løb), større Snegle 4 eller flere. Sneglen bæres
af to Lejer, foroven et Kamleje eller Kugleleje, der tillige optager Trykket i
Sneglens Længderetning, og forneden under Vandet et Styreleje. Sneglen drives
sædvanlig ved Hjælp af en Tandhjulsforbindelse foroven (se Plan 6).
Sneglens Længde er i Hovedsagen bestemt ved Hældningsvinklen og Højde-
differensen mellem Vandspejlene paa begge Sider, men Sneglens Konstruktion
spiller ogsaa en Rolle, som vil förstaas af det følgende. Paa indvendig Side maa
Sneglen række saa langt ned, at den nederste Bugt kan blive passende fyldt
selv ved laveste Stand af Indrevandet (Fig. 40 a). Paa udvendig Side maa Sneg-
len føres saa højt op, at Vandspejlet i den øverste Bugt, i det Øjeblik denne
begynder at udtømmes (Fig. 40 b), er mindst lige saa højt som den højeste Vand-
stand, mod hvilken man ønsker at kunne pumpe,*) fastsat under Hensyn til
uundgaaelige Tryktab i Alløbsrenden fra Sneglen til Recipienten. Slutrenden
*) Højden h 0 i Fig. 40b fra højeste Vandspejl i Afløbet til Sneglens Tærskel er for Snegle
med sædvanlige Proportioner 0,20-0.30 D. Ved højere Vandstand ude ophører Sneg-
len vel ikke pludseligt at virke, men dens Arbejdsevne daler hurtigt og bliver i Reg-
len Nul, naar h „ nærmer sig 0,5 D.