Kortfattet Lærebog I Kulturteknisk Vandbygning
Forfatter: C. L. Feilberg, Aa. Feilberg
År: 1921
Forlag: ANDELSBOGTRYKKERIET I ODENSE
Sted: København
Sider: 170
UDK: 626.8
Udgivet paa Den kongelige Veterinær-
og Landbohøjskoles Foranstaltning
med 6 Bilag
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
103
den Archimedeske Skrue, hvis Arbejdsevne deretter kan bestemmes paa samme
Maade, som det nedenfor er beskrevet for den hollandske Skrue. Men den
Archimedeske Skrue lider af forskellige Mangler.
For det første er det en meget følelig Ulempe, at man ved skiftende Stand
af Indrevandet bestandig skal stille paa Sneglen. Ligger den for højt
med sin nedre Ende, bliver Bugterne kun slet fyldte, og Sneglen udretter da
for lidt, maaske løber den helt tør. Men bliver Bunden af Sneglen dykket helt
ned under Vandspejlet, er det ogsaa galt, thi da faar Luften ikke Adgang mel-
lem Vandspejlene i to paa hinanden følgende Bugter, og Vandet suges i saa
Fald ned ved en Hævertvirkning. Ganske vist bygger man i Snj, a.a
Reglen Archimedeske Skruer med saadanne Proportioner, at
Luften har Passage fra oven ned igennem Sneglens Hulrum,
saaledes at Luft mellem Vandspejlene skulde kunne tilføres
ad denne Vej; men Erfaring viser, at Sneglens Arbejdsevne al-
ligevel forringes meget stærkt, hvis Luftens Adgang forneden
afskæres. Man har undertiden monteret Sneglens nedre Ende
paa en Pram eller Ponton, der flyder paa Indrevandet og Fig. 41.
følger med dettes Stigen og Dalen; men nogen tilfreds-
stillende Ordning naas ikke, medmindre Pontonen er meget stor. En anden
Mangel ved den Archimedeske Skrue er, at den i vandfyldt Tilstand
er meget tung, hvad der giver Anledning til stor Friktion og stort Slid i
Sneglens Lejer og ved store Snegleanlæg tillige til en Række konstruktive Van-
skeligheder, navnlig fordi Sneglen som nævnt skal kunne indstilles i Foihold
til Indrevandets varierende Siand. Ved større Anlæg betjener man sig derfor
saa godt som altid af en senere opfundet, væsentlig forbedret Konstruktion, den
saakaldte »hollandske Skrue«.
Den hollandske Skrue (Fig. 40—41 og Plan 6) har ikke nogen Kappe,
men omsluttes paa sin nedre Halvdel af en fastliggende, opad til aaben Slutrende
(Kumme) af Træ, Pladejern eller Beton. Spindelen (Bommen) kan være af Træ
eller Pladejern og Skruefladen af Jernblik, der nittes eller boltes fast til Spindelen
ved Hjælp af en skrueformig Vinkeljernskant. Spindelen hviler drejelig i Lejer
foroven og forneden.
Den hollandske Skrue virker paa samme Maade som den Archimedeske,
naar Spindelen sættes i Rotation i den rigtige Omløbsretning, men Konstruk-