Kortfattet Lærebog I Kulturteknisk Vandbygning

Forfatter: C. L. Feilberg, Aa. Feilberg

År: 1921

Forlag: ANDELSBOGTRYKKERIET I ODENSE

Sted: København

Sider: 170

UDK: 626.8

Udgivet paa Den kongelige Veterinær-

og Landbohøjskoles Foranstaltning

med 6 Bilag

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 178 Forrige Næste
102 Kappens indvendige Diameter og Skruegangshøjden lig eller lidt større end denne. Sneglen anbringes drejelig om sin Akse i Lejer for begge Ender under en Vinkel paa 25 å 35 0 med Horizonten, idet man drager Omsorg for, at den nedadvendende aabne Bund er godt og vel halvt nedsænket under Vandspejlet i det Bassin, hvorfra man vil pumpe. Derefter sættes Sneglen i Rotation i Retning som vist paa Figuren, hvorved dens Bugter forskyder sig parallelt med Aksen i Retning opefter fra Indrevandet imod Ydrevandet. Naar Sneglen er anbragt som beskrevet, vil dens indre Hulrum forneden afvekslende fyldes med Vand og Luft, og Vandet, der fylder Bugternes nedadvendende Del, vil følge med disse i deres Bevægelse opefter og tilsidst tømmes ud foroven, hvor der maa være anbragt en Rende, som fører del til Recipienten. Hvor meget Vand et saadant Apparat kan løfte i en given Tid, beror paa Størrelsen af det Vandvolumen, der indeholdes i hver af Bugterne, og den Haslighed, hvormed disse bevæger sig opad. Men til Vurdering af disse Forhold kræves en nærmere Betragtning. Den Vandstand, som i heldigste Tilfælde kan naas i hver af Bugterne, er bestemt ved den vandrette Tangent til den Skrue- linie, hvorefter den paagældende Bugt skærer sam- men med Spindelen (Fig. 39); thi inde ved Spindelen, hvor Skruefladen har sit stejleste Forløb, vil Vandet først strømme over. Dette viser umiddelbart, al Vanddybden i hver Bugt (ved given VTTvrx-'' Diameter af Sneglen) bliver desto mindre, x) jo større Skruegangs- ' højde Sneglen har, og 3) jo stejlere den anbringes. Ligger Sneg- Fig. 39. Ien saa stejlt, at Komplementet til dens Hældningsvinkel cp mod Horizonten (Fig. 39) er mindre end Stigningsvinklen « for Skrue- linien langs Spindelen, kan der kun staa Vand i Sneglens periferiske Del, og er 90 ~ <jp ogsaa mindre end Stigningsvinklen £ for Skruelinien langs Kappen, lø- ber Sneglen helt tom. For saa vidt vil det altsaa være en Fordel al have lille Skruegangshøjde (sniaa Stigningsvinkler) og lille Hældning. Men en lille Skruegangshøjde med- fører, at Bugternes Hastighed opefter kun bliver ringe i Forhold til Sneglens Omdrejningstal, hvad der er til Skade for dennes Arbejdsevne (se ovenfor), og en lille Hældningsvinkel medfører, at Sneglen (for en given Løftehøjde) bliver forholdsvis lang og derfor tung og dyr. Hvilke af disse Hensyn, der faar Over- vægten, beror paa Omstændighederne. Ved Betragtning af Figuren ses endvidere, at jo større Spindelens Diameter er i Forhold til Kappens, desto højere kan Vandet staa i hver af Bugterne, men desto større Del af Sneglens indre nyttige Hulrum optages til Gengæld af Spindelen. Endelig viser Figuren umiddelbart, at den gennemsnitlige Vanddybde i Sneg- len vokser med Antallet af Skrueflader (Gænger), men samtidig forøges natur- ligvis Sneglens Vægt og Prisen for at fremstille den. En Afvejning af saadanne forskellige Hensyn imod hinanden har ført til de i Begyndelsen af dette Punkt anførte, almindeligt benyttede Proportioner for