Kortfattet Lærebog I Kulturteknisk Vandbygning
Forfatter: C. L. Feilberg, Aa. Feilberg
År: 1921
Forlag: ANDELSBOGTRYKKERIET I ODENSE
Sted: København
Sider: 170
UDK: 626.8
Udgivet paa Den kongelige Veterinær-
og Landbohøjskoles Foranstaltning
med 6 Bilag
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
102
Kappens indvendige Diameter og Skruegangshøjden lig eller lidt større end
denne.
Sneglen anbringes drejelig om sin Akse i Lejer for begge Ender under en
Vinkel paa 25 å 35 0 med Horizonten, idet man drager Omsorg for, at den
nedadvendende aabne Bund er godt og vel halvt nedsænket under Vandspejlet i
det Bassin, hvorfra man vil pumpe. Derefter sættes Sneglen i Rotation i Retning
som vist paa Figuren, hvorved dens Bugter forskyder sig parallelt
med Aksen i Retning opefter fra Indrevandet imod Ydrevandet. Naar
Sneglen er anbragt som beskrevet, vil dens indre Hulrum forneden afvekslende
fyldes med Vand og Luft, og Vandet, der fylder Bugternes nedadvendende Del,
vil følge med disse i deres Bevægelse opefter og tilsidst tømmes ud foroven, hvor
der maa være anbragt en Rende, som fører del til Recipienten.
Hvor meget Vand et saadant Apparat kan løfte i en given Tid, beror paa
Størrelsen af det Vandvolumen, der indeholdes i hver af Bugterne, og den
Haslighed, hvormed disse bevæger sig opad. Men til Vurdering af disse Forhold
kræves en nærmere Betragtning.
Den Vandstand, som i heldigste Tilfælde kan naas i hver af
Bugterne, er bestemt ved den vandrette Tangent til den Skrue-
linie, hvorefter den paagældende Bugt skærer sam-
men med Spindelen (Fig. 39); thi inde ved Spindelen, hvor
Skruefladen har sit stejleste Forløb, vil Vandet først strømme over.
Dette viser umiddelbart, al Vanddybden i hver Bugt (ved given
VTTvrx-'' Diameter af Sneglen) bliver desto mindre, x) jo større Skruegangs-
' højde Sneglen har, og 3) jo stejlere den anbringes. Ligger Sneg-
Fig. 39. Ien saa stejlt, at Komplementet til dens Hældningsvinkel cp mod
Horizonten (Fig. 39) er mindre end Stigningsvinklen « for Skrue-
linien langs Spindelen, kan der kun staa Vand i Sneglens periferiske Del, og er
90 ~ <jp ogsaa mindre end Stigningsvinklen £ for Skruelinien langs Kappen, lø-
ber Sneglen helt tom.
For saa vidt vil det altsaa være en Fordel al have lille Skruegangshøjde
(sniaa Stigningsvinkler) og lille Hældning. Men en lille Skruegangshøjde med-
fører, at Bugternes Hastighed opefter kun bliver ringe i Forhold til Sneglens
Omdrejningstal, hvad der er til Skade for dennes Arbejdsevne (se ovenfor), og
en lille Hældningsvinkel medfører, at Sneglen (for en given Løftehøjde) bliver
forholdsvis lang og derfor tung og dyr. Hvilke af disse Hensyn, der faar Over-
vægten, beror paa Omstændighederne.
Ved Betragtning af Figuren ses endvidere, at jo større Spindelens Diameter
er i Forhold til Kappens, desto højere kan Vandet staa i hver af Bugterne,
men desto større Del af Sneglens indre nyttige Hulrum optages til Gengæld af
Spindelen.
Endelig viser Figuren umiddelbart, at den gennemsnitlige Vanddybde i Sneg-
len vokser med Antallet af Skrueflader (Gænger), men samtidig forøges natur-
ligvis Sneglens Vægt og Prisen for at fremstille den.
En Afvejning af saadanne forskellige Hensyn imod hinanden har ført til
de i Begyndelsen af dette Punkt anførte, almindeligt benyttede Proportioner for