Kortfattet Lærebog I Kulturteknisk Vandbygning

101 bevægelsen henimod Pumpestationen, betyder iøvrigt i flere Henseender en væsentlig Fordel for Anlæget. Hvis Bassinet saaledes er tilstrækkelig stort til at kunne optage hele Tøbrudsafløbet (som maksimalt kan anslaas til et Vandlag af 100—120 mm Tykkelse) uden faretruende Stigning af Vandspejlet, kan Op- pumpningen af denne Vandmængde uden Skade udstrækkes over et meget læn- gere Tidsrum end ellers, maaske over flere Maaneder, hvilket betyder, at Pumpe- stationen kan dimensioneres for en tilsvarende mindre Maksimalydelse. Saa stort et Samlebassin haves kun sjældent, men selv et mindre Reservoir kan virke i samme Retning og gøre det muligt at nøjes med et mindre Pumpeanlæg, end man ellers maatte kræve, og det betyder naturligvis en Besparelse i Anlægs- udgifter, som man i givet Tilfælde bør regne med. Paa de Tider af Aaret, hvor Vandtilstrømningen til Pumpeanlæget er svag, er et Bassin paa anden Maade fordelagtigt, idet man kan lade Pumpen arbejde for fuld Kraft uden Frygt for pludselig at suge Kanalernes nedre Løb tomt. Her- ved sparer man i Arbejdstid (Pumpetimer) og kan mulig ogsaa knibe lidt paa Kanalernes Dimensioner. En hollandsk Skrue kan desuden tage Skade, dersom^ den løber tom under stor Fart, fordi Opdriften paa Spindelen ikke længere af- balancerer dens Vægt (smign. Side 104 øverst). Fordelene ved et Samlebassin er næppe saa store, at det skulde kunne be- tale sig at tilvejebringe det paa kunslig Maade ved Udgravning; men ved Fast- sættelse af den Dybde, hvortil man vil sænke Vandstanden i en Inddæmning, maa man have sin Opmærksomhed henvendt paa de Besparelser, der kan op- naas ved at lade en mindre Del ligge hen som Samlebassin, og eventuelt anstille Overslagsberegninger til Sammenligning med Værdien af det Areal, som derved vil gaa tabt eller blive slet afvandet. c. Anlæg til Løftning af Vand. 28. Vandløftningsredskaber. Blandt de mange, højst forskellige Kon- struktioner, som er bragt i Anvendelse i Tidens Løb, skal i denne Forbindelse kun nævnes tre, der har hævdet sig som særlig brugbare ved kunstige Afvan- dingsanlæg, nemlig Vandsneglen, Pumpehjulet og Centrifugalpumpen. a. Vandsneglen. Den ældste og mest primitive Vandsnegl, den Archimedeske Skrue (Fig. 38) bestaar af to eller tre parallelt løbende, konaksionale Skrueflader, sammensat af Træ- slaver, der forløber mellem en massiv cylindrisk Spindel af Træ og en ligeledes cylindrisk, med Spindelen konaksional Kappe af Træstaver, der holdes sammen af Jernbaand paa lignende Maade som en Tønde. Spindelens Dia- meter er sædvanlig ca. Vs af Fig. 38.