Kortfattet Lærebog I Kulturteknisk Vandbygning

Forfatter: C. L. Feilberg, Aa. Feilberg

År: 1921

Forlag: ANDELSBOGTRYKKERIET I ODENSE

Sted: København

Sider: 170

UDK: 626.8

Udgivet paa Den kongelige Veterinær-

og Landbohøjskoles Foranstaltning

med 6 Bilag

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 178 Forrige Næste
107 og Slutrende, er Skaden let at overse og sjældent større, end at lokale Haand- værkere kan udbedre den. Her i Landet er Snegle ved talrige Afvandingsanlæg opstillet i Forbindelse med Vindmotorer (Plan 6). . b. Plimpehjulet. Pumpehjulets Indretning og Virkemaade fremgaar umiddelbart af Fig. 42. Det egner sig udmærket godt til at løfte store Vandmængder gennem en ikke altfor stor Løftehøjde og frembyder i Modsætning til Vandsneglen den Fordel, at der, selv ved ret varierende Vandstande i Ydre- og Indrevand, ikke lides Arbejdstab som Følge af, at Vand løftes for højt. Pumpehjulet er opfundet i Holland og anvendt der ved forskellige større Ud- tørringsanlæg. Hjul og Skovler fremstilles bedst af Jern, Slutrenden af Beton. Naar Periferihastigheden holdes nede paa 1 å 2 m/s, og Spillerummet langs Hjulets Periferi og Sider gøres saa lille som muligt, skal der kunne opnaas en meget betydelig Nyttevirkning. Der angives 70 % og endnu mere. Men Hjulet kan naturligvis godt arbejde med større Hastighed, naar man vil nøjes med mindre Nyttevirkning. Pumpehjulet beskyttes ved et automatisk Lukke, der træder i Funktion og hindrer en tilbagegaaende Vandbevægelse, naar Hjulet stopper. C. Centrifugalpumpen. Centrifugalpumpen (Fig. 43) er opfundet midt i forrige Aarhundrede af en engelsk Ingeniør Appolt. Den bestaar af el hastigt roterende Skovlhjul (Løbehjul), der om- sluttes paa alle Sider af en tæt lukket Støbejernskapsel (Pumpe- huset). Vandet føres til Pumpen gennem en Sugeledning, der man- del’ ud i Pumpehuset udfor Løbe- hjulets aabne Gentrumsparti. Her gribes Vandet af Skovlerne og slynges, dels ved Centrifugalkraf- ten dels ved Skovlernes Tryk, ud imod Periferien af Pumpehuset, hvor det samler sig under passende højt Tryk i en Sneglegang, som fortsætter sig i Pumpens Stigerør. I Centrum af Løbe- hjulet opstaar samtidig et Undertryk, der suger friskt Vand til gennem Suge- ledningen. Centrifugalpumper bygges i højst forskellige Størrelser og kan indrettes til at pumpe mod Vaiidtryk af praktisk talt enhver Højde. Men Betingelsen loi, at de kan arbejde med god Nyttevirkning, er, at Pumpens Dimensioner, Skov- lernes Form og Hjulets Omdrejningstal er afpasset nøje efter Vandmængden, der skal løftes, og den Trykhøjde, Pumpen arbejder imod. Sætter man Pumpen til at arbejde mod en Trykhøjde eller med et Omdrejningstal, der afviger væsentlig fra det, den er konstrueret til, daler Nyttevirkningen hurtigt som Følge af Tab ved Stødvirkninger mellem Skovlerne og Vandstrømmen. Centrifugalpumper egner sig derfor bedst for Drift med regelmæssigt arbej- dende Kraftmaskiner; i direkte Forbindelse med Vindmotorer er de uanvende- lige. Under meget gunstige Forhold kan Nyttevirkningen anslaas til 60 70 /o, men i mange Tilfælde naas kun det Halve. 14*