Kortfattet Lærebog I Kulturteknisk Vandbygning
Forfatter: C. L. Feilberg, Aa. Feilberg
År: 1921
Forlag: ANDELSBOGTRYKKERIET I ODENSE
Sted: København
Sider: 170
UDK: 626.8
Udgivet paa Den kongelige Veterinær-
og Landbohøjskoles Foranstaltning
med 6 Bilag
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
107
og Slutrende, er Skaden let at overse og sjældent større, end at lokale Haand-
værkere kan udbedre den. Her i Landet er Snegle ved talrige Afvandingsanlæg
opstillet i Forbindelse med Vindmotorer (Plan 6). .
b. Plimpehjulet. Pumpehjulets Indretning og Virkemaade fremgaar umiddelbart
af Fig. 42. Det egner sig udmærket godt til at løfte store Vandmængder gennem
en ikke altfor stor Løftehøjde og frembyder i Modsætning til Vandsneglen den
Fordel, at der, selv ved ret varierende Vandstande i Ydre- og Indrevand, ikke
lides Arbejdstab som Følge af, at Vand løftes for højt.
Pumpehjulet er opfundet i Holland og anvendt der ved forskellige større Ud-
tørringsanlæg. Hjul og Skovler fremstilles bedst af Jern, Slutrenden af Beton.
Naar Periferihastigheden holdes nede paa 1 å 2 m/s, og Spillerummet langs Hjulets
Periferi og Sider gøres saa lille som muligt, skal der kunne opnaas en meget
betydelig Nyttevirkning. Der angives 70 % og endnu mere. Men Hjulet kan
naturligvis godt arbejde med større Hastighed, naar man vil nøjes med mindre
Nyttevirkning.
Pumpehjulet beskyttes ved et automatisk Lukke, der træder i Funktion og
hindrer en tilbagegaaende Vandbevægelse, naar Hjulet stopper.
C. Centrifugalpumpen. Centrifugalpumpen (Fig. 43) er opfundet midt i forrige
Aarhundrede af en engelsk Ingeniør Appolt. Den bestaar af el hastigt roterende
Skovlhjul (Løbehjul), der om-
sluttes paa alle Sider af en tæt
lukket Støbejernskapsel (Pumpe-
huset). Vandet føres til Pumpen
gennem en Sugeledning, der man-
del’ ud i Pumpehuset udfor Løbe-
hjulets aabne Gentrumsparti. Her
gribes Vandet af Skovlerne og
slynges, dels ved Centrifugalkraf-
ten dels ved Skovlernes Tryk, ud
imod Periferien af Pumpehuset, hvor det samler sig under passende højt Tryk
i en Sneglegang, som fortsætter sig i Pumpens Stigerør. I Centrum af Løbe-
hjulet opstaar samtidig et Undertryk, der suger friskt Vand til gennem Suge-
ledningen.
Centrifugalpumper bygges i højst forskellige Størrelser og kan indrettes til
at pumpe mod Vaiidtryk af praktisk talt enhver Højde. Men Betingelsen loi,
at de kan arbejde med god Nyttevirkning, er, at Pumpens Dimensioner, Skov-
lernes Form og Hjulets Omdrejningstal er afpasset nøje efter Vandmængden, der
skal løftes, og den Trykhøjde, Pumpen arbejder imod. Sætter man Pumpen til
at arbejde mod en Trykhøjde eller med et Omdrejningstal, der afviger væsentlig
fra det, den er konstrueret til, daler Nyttevirkningen hurtigt som Følge af Tab
ved Stødvirkninger mellem Skovlerne og Vandstrømmen.
Centrifugalpumper egner sig derfor bedst for Drift med regelmæssigt arbej-
dende Kraftmaskiner; i direkte Forbindelse med Vindmotorer er de uanvende-
lige. Under meget gunstige Forhold kan Nyttevirkningen anslaas til 60 70 /o,
men i mange Tilfælde naas kun det Halve.
14*