Kortfattet Lærebog I Kulturteknisk Vandbygning
Forfatter: C. L. Feilberg, Aa. Feilberg
År: 1921
Forlag: ANDELSBOGTRYKKERIET I ODENSE
Sted: København
Sider: 170
UDK: 626.8
Udgivet paa Den kongelige Veterinær-
og Landbohøjskoles Foranstaltning
med 6 Bilag
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
114
med stor Hastighed, men forholdsvis lille Fremdrift, medens Vindroserne om-
vendt arbejder langsomt men med stor Fremdrift. Naar en Vingemølle i ustadigt
Vejr sakker af, fordi Vinden Hover, er dens Arbejdsevne brudt, fordi Fremdriften
ved den ringe Hast og svage Vind er mindre end Vandløftningsredskabets
konstante Modtryk; der skal en ret betydelig Vindstyrke til al sætle Møllen
i Gang igen imod Belastningen, og Følgen bliver maaske, at den staar stille.
Anderledes med Vindroserne, der selv ved ringe Hast har Fremdrift nok til at
overvinde Pumpens Modtryk.
Den nævnte Ulempe ved Vingemøllerne hænger naturligvis sammen med
Vindfangets ringe Smig, der er afpasset efter den store Vingehast. Ved .Jensen
og Vindings nye Mølle er Vingerne som nævnt gjort drejelige om Møllearmene
saaledes at Smiget tillempes automatisk i Forhold til Vindstyrken og specielt
gøres stort under Igangsætning, og naar Møllen ikke er i fuld Fart. Man
maa derfor antage, at denne Mølleform vil kunne frembyde Fordele i samme
Retning som Vindroserne, samtidig med at Vingemøllens store Arbejdsevne i
fuld Fart bibeholdes. Vingerne er iøvrigt formede efter Erfaringer fra den mo-
derne Aeroplanteknik med Henblik paa at undgaa Siød imod Luftstrømmen og
paa at reducere Skademodstandene til det mindst mulige. Ingeniør Vinding*)
mener at kunne opnaa en Arbejdsoptagelse paa ca. 135 gr m pr. m2 af Vind-
fanget for 1 m Vindhast, altsaa godt dobbelt saa meget som ved la Cours Mølle.
Antallet af Blæsedage. Ved Dimensionering af en Vindmotor for el kunstigt
Afvandingsanlæg er det som foran nævnt af grundlæggende Betydning at skønne
over, hvor mange Blæsedage man kan paaregne paa forskellige Tider af Aaret,
navnlig i Foraarsmaanederne Marts og April, hvor Vinternedbøren ofte skal
pumpes op.
Tabel XXXIII. Relativ Hyppighed af forskellig
Vindhastighed i Procent af Tiden.
Vamdrup 1883—1910 Vindstyrke
5 m/Sek. eller derover 6 m/Sek. eller derover 7 m/Sek eller derover 8 m/Sek. eller derover
Januar 74,7 61,2 48,5 38,2
Februar 74,8 60,3 46,9 35,5
Marts 77,7 61,4 45,7 34,7
April 72,2 53,3 37,2 26,0
Maj 68,7 49,8 32,6 21,4
Juni 65,4 44,9 29,0 17,8
Juli 58,4 37,9 22,8 14,0
August 58,8 39,5 26,3 17,0
September .... 53,6 34,5 21,7 14,4
Oktober 58,0 39,7 26,7 18,4
November .... 65,4 45,5 33,3 23,2
December .... 71,0 55,3 42,8 32,9
Hele Aaret.... 67,0 49,1 34,8 24,7
') »Ingeniøren« 1919. Nr. (40), 63 og 64. Povl Vinding: Vindmøllen