Kortfattet Lærebog I Kulturteknisk Vandbygning
Forfatter: C. L. Feilberg, Aa. Feilberg
År: 1921
Forlag: ANDELSBOGTRYKKERIET I ODENSE
Sted: København
Sider: 170
UDK: 626.8
Udgivet paa Den kongelige Veterinær-
og Landbohøjskoles Foranstaltning
med 6 Bilag
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
113
f) Møllen skal være indrettet paa, at Vingespidsen gaar med en Hastighed, der er 2,4
Gange saa stor som den Vindhastighed, ved hvilken man ønsker den størst mulige
Arbejdsevne.
g) Arbejdet, en saadan Mølle kan yde, kan beregnes under den Forudsætning, at man
faar 60 Gramnieter pr. m’ af Vindfanget for en Vindhastighed lig 1 m/s.
Indsætter vi k = 60 g m i Formel (30), faar vi Møllens Arbejdsevne, ud-
trykt i Hestekræfter, ved Division med 75000 (1 HK — 15 kg m/s)
Fp3
N = 60 F : 75000 = 0,0008 Fu3 = —— HK, (31)
1250
naar Fer Vindfangets Areal maalt i m2 og v Vindens Hastighed maalt i m pr. Sek.*)
En Mølle med 5, 6 eller flere Vinger er efter la Cours Forsøg kun i Stand
til at optage en mindre Arbejdsmængde pr. m2 af Vindfanget (mindre k). Han
begrunder det ved, at hver Vinge tilvejebringer en Standsning i den Luftstrøm, den
passerer, hvilket skader den næst følgende Vinge, som ikke træffes af fuld Vind-
styrke og derfor optager mindre Arbejde, end den ellers vilde kunne, og det er
indlysende, at dette Forhold bliver desto niere fremtrædende, jo hurtigere Vingerne
følger paa hinanden, altsaa jo flere Vinger Møllen har, og jo hurtigere den gaar
rundt. Tydeligst træder dette frem for Vindrosernes Vedkommende, hvor Vind-
brædderne følger ganske tæt efter hinanden. Vindroser bør derfor gaa
forholdsvis langsomt, hvad der atter medfører (se ovenfor), at Vind-
brædderne ni aa have relativ stort Smig.
For Vindroser foreligger der ikke saa omfattende Undersøgelser som for
Vingemøller. Sædvanlig bygger man dem, saaledes at Vindfanget danner en
Cirkelring, hvis Højde er Vi å Va af Hjulets Diameter, og saaledes at Vind-
brædderne har et samlet Areal lig 0,5—1,0 Gange Cirkelringens. Vindbrædderne
kan være plane, vindskæve, svagt buede eller • knækkede, hvad der ikke synes
at gøre synderlig Forskel, og have et Smig paa 20—40 °. Periferihasligheden
er ofte 9—12 m/s i frisk Møllevind.
Hjulets Arbejdsevne beregner man sædvanlig efter følgende ældre Formel,
som er opstillet af Coulomb,
D2 p3
N———-HK, (32)
3000
hvori D betegner Rosens Diameter i m og v Vindhastigheden i m/s; for meget
aabne Vindrosers Vedkommende bør Nævneren dog formentlig forøges til ca.4000.
Om man i givet Tilfælde skal vælge en Vingemølle eller en Vindrose, af-
hænger af, hvilket Arbejde Motoren skal udføre. Ved Pumpeanlæg har man i
de fleste Tilfælde foretrukket Vindroser, fordi de arbejder bedre end Vinge-
møller i svag og ustadig Vind og i højere Grad end disse er i Stand til at
udnytte enhver Mulighed for Pumpning. Denne Ejendommelighed forklares
ved den principielle Forskel paa de to Slags Motorer, at Vingemøller arbejder
♦) Er Vindfangets Diameter Dm, faar vi med de beskrevne Proportioner af Vingerne
D*v3
N = 0,000 12 å 0,000 15 Z)4 u8, eller cirka ——HK.
’ ’ 7500
15