Kortfattet Lærebog I Kulturteknisk Vandbygning

113 f) Møllen skal være indrettet paa, at Vingespidsen gaar med en Hastighed, der er 2,4 Gange saa stor som den Vindhastighed, ved hvilken man ønsker den størst mulige Arbejdsevne. g) Arbejdet, en saadan Mølle kan yde, kan beregnes under den Forudsætning, at man faar 60 Gramnieter pr. m’ af Vindfanget for en Vindhastighed lig 1 m/s. Indsætter vi k = 60 g m i Formel (30), faar vi Møllens Arbejdsevne, ud- trykt i Hestekræfter, ved Division med 75000 (1 HK — 15 kg m/s) Fp3 N = 60 F : 75000 = 0,0008 Fu3 = —— HK, (31) 1250 naar Fer Vindfangets Areal maalt i m2 og v Vindens Hastighed maalt i m pr. Sek.*) En Mølle med 5, 6 eller flere Vinger er efter la Cours Forsøg kun i Stand til at optage en mindre Arbejdsmængde pr. m2 af Vindfanget (mindre k). Han begrunder det ved, at hver Vinge tilvejebringer en Standsning i den Luftstrøm, den passerer, hvilket skader den næst følgende Vinge, som ikke træffes af fuld Vind- styrke og derfor optager mindre Arbejde, end den ellers vilde kunne, og det er indlysende, at dette Forhold bliver desto niere fremtrædende, jo hurtigere Vingerne følger paa hinanden, altsaa jo flere Vinger Møllen har, og jo hurtigere den gaar rundt. Tydeligst træder dette frem for Vindrosernes Vedkommende, hvor Vind- brædderne følger ganske tæt efter hinanden. Vindroser bør derfor gaa forholdsvis langsomt, hvad der atter medfører (se ovenfor), at Vind- brædderne ni aa have relativ stort Smig. For Vindroser foreligger der ikke saa omfattende Undersøgelser som for Vingemøller. Sædvanlig bygger man dem, saaledes at Vindfanget danner en Cirkelring, hvis Højde er Vi å Va af Hjulets Diameter, og saaledes at Vind- brædderne har et samlet Areal lig 0,5—1,0 Gange Cirkelringens. Vindbrædderne kan være plane, vindskæve, svagt buede eller • knækkede, hvad der ikke synes at gøre synderlig Forskel, og have et Smig paa 20—40 °. Periferihasligheden er ofte 9—12 m/s i frisk Møllevind. Hjulets Arbejdsevne beregner man sædvanlig efter følgende ældre Formel, som er opstillet af Coulomb, D2 p3 N———-HK, (32) 3000 hvori D betegner Rosens Diameter i m og v Vindhastigheden i m/s; for meget aabne Vindrosers Vedkommende bør Nævneren dog formentlig forøges til ca.4000. Om man i givet Tilfælde skal vælge en Vingemølle eller en Vindrose, af- hænger af, hvilket Arbejde Motoren skal udføre. Ved Pumpeanlæg har man i de fleste Tilfælde foretrukket Vindroser, fordi de arbejder bedre end Vinge- møller i svag og ustadig Vind og i højere Grad end disse er i Stand til at udnytte enhver Mulighed for Pumpning. Denne Ejendommelighed forklares ved den principielle Forskel paa de to Slags Motorer, at Vingemøller arbejder ♦) Er Vindfangets Diameter Dm, faar vi med de beskrevne Proportioner af Vingerne D*v3 N = 0,000 12 å 0,000 15 Z)4 u8, eller cirka ——HK. ’ ’ 7500 15