Kortfattet Lærebog I Kulturteknisk Vandbygning

Forfatter: C. L. Feilberg, Aa. Feilberg

År: 1921

Forlag: ANDELSBOGTRYKKERIET I ODENSE

Sted: København

Sider: 170

UDK: 626.8

Udgivet paa Den kongelige Veterinær-

og Landbohøjskoles Foranstaltning

med 6 Bilag

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 178 Forrige Næste
112 ved bg. Vindens Hastighed i Forhold til Vingeelementet (den relative eller re- sulterende Vindhastighed) bliver Diagonal i Parallelogrammet ebgf og i Størrelse lig v Kl n2. Trykresultanten t fremstilles ved Liniestykket bh, der afviger en lille Vinkel « fra Vingenormalen; den kan i Henhold til det sagte skrives t = c- Fp2(14-h2), (29) naar c betegner en Koefficient og F Fladeelementets Areal. Fremdriften ses at være /sin (s—a) og den pr. Tidsenhed optagne Arbejdsmængde følgelig A = t sin (s—a) n v — c F v3 (1 n2) n sin (s—a) = k F v3. (30) Koefficienten k, der angiver den i Tidsenheden optagne Arbejdsmængde pr. ni2 af Fladen for 1 m Vindhastighed, afhænger foruden af Vingetværsnittets Form fornemlig af Forholdet n mellem Vingehast og Vindhast og af Smiget. Værdien af k blev beregnet af la Cour for forskellige Vindfang paa Grundlag af omfattende Forsøg*) dels med Modeller, der blev anbragt i kunstig Vind, dels med større Forsøgsmøller. Han fandt derved, at en buet eller vinkelbøjet Plade (Knæk- plade) betinger en større Arbejdsoptagelse (større k) end en plan Plade, navnlig fordi Tryk- d resultanten for de først nævnte Formers Vedkom- mende ligger gunstigere i Forhold til Vingenormalen (Fig. 49). Endvidere fandt han, at k for en Knæk- plade 'er størst for Værdier af n mellem 2,4—3,6 og tilsvarende Smig paa 10—6 °, saml som al- men gyldig Regel, at stor Vingehast kræver lille Smig og om vend l, et Forhold som iøvrigt let vil förstaas ved Betragtning af Figurerne. Disse Regler var vel i Hovedsagen allerede kendt af Mølle- byggere, der til Dels ad Erfaringens Vej havde læri at anvende Knækplader og Møllevinger med Smig, som vokser fra Spidsen, hvor Vingehastigheden er stor, ind imod Aksen; men la Cour gennemarbejdede Spørgs- maalet videnskabeligt og opstillede derefter følgende Hovedregler lor en rigtig formet Vingemølle**): a) 4 Vinger med saa faa Modstandsflader som muligt, navnlig ude imod Vingespidsen. b) Vingebredden omtrent eller 7s af Vingelængden og omtrent lige stor overalt. C) Vingefladen begynder omtrent i en Afstand fra Aksen, der er ’/< af Vingelængden, saa at Fladen strækker sig V* af Vingelængden. d) Vingefladens Tværprofil er ikke en ret Linie, men knækket eller bøjet paa et Punkt, der er */< eller 1/e fra Forkanten og Knækket er saa stærkt, at Brydningskanten er 3 å 4 % af Bredden fra Profilets Korde. Dette gælder Vingespidsen; forinden kan Pro- filet være hel ret. e) Smiget, der regnes efter Profilkorden, er i Vingespidsen 10° og tiltager regelmæssigt, saa at det i 2/» Afstand fra Aksen er 15°, i ’/s Afstand 20° og i Akslen vilde være 25°. *) Poul la Cour: Forsøgsmøllen. København 1900. **) I det væsentlige ordret citeret efter ovennævnte Værk.