Kortfattet Lærebog I Kulturteknisk Vandbygning

Forfatter: C. L. Feilberg, Aa. Feilberg

År: 1921

Forlag: ANDELSBOGTRYKKERIET I ODENSE

Sted: København

Sider: 170

UDK: 626.8

Udgivet paa Den kongelige Veterinær-

og Landbohøjskoles Foranstaltning

med 6 Bilag

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 178 Forrige Næste
116 undgaa Oversvømmelse eller en mere eller mindre forsinket Oppumpning af Af strømningen. Maalingerne i Vamdrup angiver Vindhastigheden paa frit Fladland i ca 15 m Højde over Jorden. Paa aaben Kyst ud imod et større Hav blæser det sæd- vanlig noget mere, i Læ af Skove eller Bakkedrag en Del mindre. Regelmæssige Observationer, som meteorologisk Institut lader foretage forskellige Steder i Landet, viser f. Eks., at den relative Hyppighed af frisk Møllevind paa 6—7 m/s eller mere, som Gennemsnit for en længere Aarrække er godt 40 % i Her- ning, over 60 % i Esbjerg og over 70 % paa Anholt. Stativet (Taarnet) for et Vindmotoranlæg bør være saa højt, al det saa vidt muligt kan holde Vindfanget klar af de Forstyrrelser i Luftstrømningerne, som Bevoksninger, Bygninger, Terrænforhold o. a. kan give Anledning til.' Men selv paa ganske aabent og fladt Land kan der være Anledning til at anbringe Vind- fanget noget tilvejrs, fordi Vindhastigheden i hvert Tilfælde i lavere Luftlag vokser med Højden over Jordoverfladen. La Cour har saaledes ved Forsøg paa aaben Mark i Nærheden af Forsøgsmøllen i Askov fundet følgende Gennem- snitstal*): Højde over Jorden i m..................... ] 1,5, 5 10 15 20 Vindhast i % af Hastigheden i 20 m Højde. 67,8, 81,2, 90,4, 96,0, 100 Hvor Vindmotorer anbringes frit paa Fladland, har man jævnlig en Stativ- højde paa 1 a 1,5 Gange Vindmotorens Diameter. 30. Varmemotorer. De almindelige Varmemotorers Indretning og Virke- maade forudsættes bekendt Ira Maskinlæren. Om deres Anvendelse ved kun- stige Afvandingsanlæg bemærkes følgende. 1. Dampmaskiner anvendes kun ved store Tørlægningsarbejder, hvor Pumpe- stationen kan holdes i kontinuerlig Drift en stor Del af Aaret. Til smaa Anlæg og Anlæg uden Samlebassin egner de sig ikke godt, fordi Igangsætningen med Oplyring under et Kedelanlæg er for omstændelig. Om Kulforbruget ved nogle større Anlæg her i Landet har Oberstløjnant P. Hansen givet Oplysninger i en Artikel i den tekniske Forenings Tidsskrift 1878—79, Hefte 1. 2. Forbrændingsmotorer for Petroleum og Raaolie (specielt Dieselmotorer) an- vendtes ret almindeligt baade herhjemme og i Udlandet og egner sig udmærket godt for en diskontinuerlig Drift, fordi de kan sættes i Gang uden større Forberedelser. De er tilmed ret lette at passe og forholdsvis billige med Hensyn til Brændsels- forbrug. For Dieselmotorer kan dette anslaas til 200—250 g pr. HK-Time, for smaa Eksplosionsmotorer til 300—400 g pr. HK-Time, efter Motorernes Kon- struktion. Forbrændingsmotorer benyttes i Reglen i Forbindelse med Vandsnegle eller Centrifugalpumper. De installeres i et lukket Motorhus, der tillige dækker Sneglens øvre Del og Transmissionerne eller Centrifugalpumpen, hvis man foretrækker en saadan. Transmissionerne maa indrettes saaledes, at Motoren kan startes uden •) Tidsskrift for Vindelektricitet 1907/2. Hefte. Vindhastigheden og Højden over Jorden samt Betydningen for Vejrmøller.