Kortfattet Lærebog I Kulturteknisk Vandbygning

Forfatter: C. L. Feilberg, Aa. Feilberg

År: 1921

Forlag: ANDELSBOGTRYKKERIET I ODENSE

Sted: København

Sider: 170

UDK: 626.8

Udgivet paa Den kongelige Veterinær-

og Landbohøjskoles Foranstaltning

med 6 Bilag

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 178 Forrige Næste
1 17 Belastning og senere bringes i Forbindelse med Vandløftningsredskabet, f. Eks. ved et Remtræk med løs og fast Remskive eller en Friktionskobling. 3. Elektromotorer egner sig paa Grund af deres store Omdrejningstal udmær- ket for direkte Kobling til Centrifugalpumper. De er meget driftsikre, kræver kun ringe Pasning og kan arbejde i forholdsvis lang Tid uden Tilsyn. Ved smaa An- læg indrettes de undertiden for automatisk Drift ved Hjælp af en Svømmeranord- ning, som slutter den elektriske Strøm, naar Vandspejlet i Samlebassinet er ste- get til en vis Højde, og afbryder den, naar det er passende sænket. Derved opnaas en Besparelse i Udgifterne til Anlægets Pasning. Økonomien ved en elektrisk Drift afhænger i høj Grad af Omstændig- hederne. I mange Tilfælde vil det kunne betale sig for et Elektricitetsværk at levere Strøm til et Pumpeanlæg til en forholdsvis lav Pris, fordi Pumpeanlæget kan indrettes paa at aftage Strøm paa Tider, hvor Maskinerne paa Værket er svagt belastede. Har Værket f. Eks. sit Belastningsmaksimum om Aftenen i Be- lysningstiden, kan Pumpeanlæget med Fordel drives om Dagen o. s. fr. Varmemotorer anvendes undertiden som Reservedrivkraft for Vindmolorarflæg til Brug under længere Tids Vindstille. Ved Snegleanlæg anbringer man saaledes ofte en Forlagsaksel med et Tandhjul (se Plan 6), der kan rykkes ind paa Sneg- lens Tandhjul og drives ved et Remtræk fra et Lokomobil. Hvor en saadan Reserveanordning findes, kan man naturligvis dimensionere Vindmotoren for- holdsvis knebent. 31. Vandkraft benyttes kun sjældent ved Afvandingsanlæg, skønt den for saa vidt egner sig ypperligt, som den vil være til Stede i rigelig Mængde netop paa de Tider af Aaret, hvor der er meget Vand at fjerne. Man har nogle Steder, f. Eks. ved Sten- holt Mølle ved Esrom Sø, benyttet et eksiste- rende Vandhjul som Drivkraft for en Vand- snegl, men Nyanlæg af denne Art er sjældne. I Udlandet (f. Eks. i Sverige) har man lejlig- hedsvis til Udnyttelse afVandkraft benyttet et særligt Vandløftningsredskab (Fig. 50), der vir- ker paa lignende Maade som en Ejektor (Straalepumpe), ved at Kraftvandet ledes igen- nem et Straalerør, der omsluttes af Sugerøret fra Afvandingsanlæget. Vandstraalen afgiver derved noget af sin levende Kraft til Vandet fra Afvandingskanalen og suger dette med sig*). d. Detailafvanding. 32. Detailafvandingens Hovedtræk. Detailafvandingens Formaal er som tidligere berørt (Punkt 15) at tilvejebringe en passende dyb og nogenlunde ens- ') Handb. d. Ingenieurwiss. III, 7.