Kortfattet Lærebog I Kulturteknisk Vandbygning

Forfatter: C. L. Feilberg, Aa. Feilberg

År: 1921

Forlag: ANDELSBOGTRYKKERIET I ODENSE

Sted: København

Sider: 170

UDK: 626.8

Udgivet paa Den kongelige Veterinær-

og Landbohøjskoles Foranstaltning

med 6 Bilag

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 178 Forrige Næste
118 artet Sænkning af Grundvandet paa de enkelte Dele af et vandlidende Areal, hvis Hovedafløbsforhold enten paa Forhaand er tilfredsstillende, idet man har direkte Adgang til en Recipient med tilstrækkelig dybt liggende Vandspejl, eller er forbedret ved Anlæg af en Afvandingskanal, en Rørledning, Regulering af et Vandløb el. a., som udførlig beskrevet i de foregaaende Punkter. En Detailafvanding udføres som Regel ved Hjælp af forskellige Systemer al aabne eller lukkede Sideledninger (Sidegrøfter eller Sidedræn), der gennem- skærer Arealet i passende indbyrdes Afstand og opfanger den paa Arealet faldne Nedbør, efterhaanden som den siver ned til Undergrunden og eventuelt tillige Overfladevand eller Grundvand, som strømmer til fra Siderne. Disse Sideled- ninger munder ud i Samleledninger, (Samlegrøfter eller Samledræn), der, foruden at de selv opfanger Vand, tjener til at optage Afstrømningen fra en Række Sideledninger og føre det videre, enten til en anden større Samleledning eller til et Hovedafløb. Ved Udarbejdelse af Planen lor et Detailafvandingsanlæg afgøres i det enkelte Tilfælde, om Ledningerne skal være aabne eller lukkede. I Almindelighed gælder det, at man skal have saa faa aabne Grøfter, som det af økonomiske eller tekniske Grunde kan forsvares, idet Dræningen rummer saa mange og store Fordele, at den bør foretrækkes overalt, hvor der ikke er afgørende Grunde, der taler for det modsatte. Af Ulemper, som følger med aabne Grøfter, kan nævnes: 1) De vil, naar deres Dybde og Afstand indrettes saaledes, at Grundvandets Overflade overalt kan sænkes saa dybt som ønskeligt, navnlig paa lidet gennem- trængelig Jord, optage en stor Del af Arealet (indtil 10 %). 2) Benyttelsen af Arealet besværliggøres, idel Tværbearbejdning og Anvendelse af Maskiner næsten umuliggøres. 3) Grøftekanterne bliver Fristeder for Ukrudt, der herfra kan brede sig ind over Agrene. 4) De sættes ud af Funktion, naar Bund og Sider fryser, og ofte kan en Nordside være frossen længe efter, at Frosten iøvrigt er gaaet af Marken. 5) De nødvendiggør Opførelse af Broer eller Underløb af Hensyn til Passage. 6) De kræver Arbejde ved Oprensning og Vedligeholdelse. 7) I Tørkeperioder kan de bidrage til at gøre Jorden for tør, idet Luften gen- nem Grøftesiderne faar Adgang til dybere Lag. 8) Og endelig kan de give Anledning til Gødningstab (i højere Grad end Drænledninger), særlig naar der ved Tøbrud strømmer meget Vand bort over- fladisk, medens Jorden endnu er frossen. Enkelte aabne Grøfter maa dog altid benyttes, hvor det drejer sig om Arealer med ringe Fald, idet aabne Grøfter kan nøjes med meget mindre Fald end Drænledninger. Endvidere er man tvunget til, i hvert Fald foreløbigt, at benytte aabne Grøfter paa dyb og blød Tørve- eller Dyndjord og paa Steder, hvor Jor- den er meget okkerfyldt. Paa Dynd- og Mosearealer kan Bunden nemlig være for blød og eftergivende for Rørlægning, og der maa desuden paaregnes en uensartet og ikke ubetydelig Sætning efter Afvanding og Kultur, saaledes at Rør vilde komme til at ligge uregelmæssigt og for overfladisk. Til Fordel for