Kortfattet Lærebog I Kulturteknisk Vandbygning

119 aabne Grøfter paa saadanne Arealer tater ogsaa, at de sædvanlig er billige at grave, fordi Jorden er let at arbejde i og kan staa med ringe Anlæg; desuden kan man som Regel have stor Afstand mellem Sidegrøfterne, idet der ollest vil være Tale om Græsavl, til hvilken der ikke kræves saa stærk Afvanding som til anden Planteavl, og fordi Tørvejord og især Dynd er let gennemtrængelig lor Vand. Endelig kan der hyppigt være særdeles god Anvendelse for den opgravede Jord til Planering eller, hvis en Del af den er mineralsk, til Udspredning over Tørven i et 5—10 cm tykt Lag (Dækkultur). Men selv under gunstige Forhold kan Dræning ikke fuldstændig udelukke Anvendelse af aabne Grøfter; thi i Almindelighed niaa større Samlediæn munde ud i en aaben Alløbsgrøft, bl. a. fordi de aabne Grøfter, naar det drejer sig om store Vandmængder, bliver økonomisk fordelagtigere. 33. Afvanding ved aabne Grøfter. Paa større Arealer udføres en saa- dan Afvanding som nævnt sædvanlig ved Hjælp af en større Samlegrøft (Hovedgrøft) eventuelt flere Samlegrøfter af forskellig Orden, der gaar gennem.de laveste Partier, og forskellige Systemer af Side- eller Stikgrøfter. Sidegrølterne bør støde til Samlegrøfterne under en Vinkel, der ikke fjerner sig meget Ira 90°, da man i modsat Fald vil faa Spidser, der er særlig vanskelige at bear- bejde. Om deres Retning er iøvrigt at bemærke, at de, hvor der kan være Tale om Trykvand, bør gaa omtrent vinkelret paa dettes Bevægelsesretning, hvilket oftest vil være ensbetydende med, at de skal gaa nogenlunde parallelt med Terrænets Horizontalkurver eller de omgivende Bakkers Skraaninger; ofte vil det dog, hvor det drejer sig om Arealer, der har meget lidt Fald, være tilstrækkeligt, at der ved Foden af omgivende Skraaninger, hvor Grundvandet hyppigst viser sig ved Overfladen, graves en enkelt Grøft, Landgrøften, til Alskæring af 1 rykvandet, medens Retningen af de øvrige kan indrettes efter Arealets Form. Sidegrøfterne bør lægges saaledes, at de bliver saa lidt generende som muligt, og derfor altid saaledes, at der bliver en vis Regelmæssighed i Systemet. Hvor der kan blive Tale om at iværksætte Fugt vanding ved Opstemning, maa Samlegrøfterne lægges efter det stærkeste Fald og Sidegrøfterne vinkelret der- paa, for at man ved det enkelte Stemmeværk i Samlegrøften kan vande det størst mulige Areal (Punkt 43,1)- Ved aabne Grøfter kan man gaa ned lil et Fald ai 0,2 °/oo eller 1 : 5000. Dyb- den retter sig efter Jordbundens Art og Arealets fremtidige Benyttelse. Drejer det sig om Dynd- eller Tørvearealer, og er Græsavl Formaalet med Kultiveringen, vil Dybden variere mellem 0,8 og 1,2 m. Afstanden mellem Sidegrøfterne bestemmes efter Jordbundens Beskaffenhed og Grøftedybden, eventuelt efter sammenlignende Forsøg. Paa Lavmoser eller Dyndarealer, hvor Afstanden fra Jordoverfladen til Grundvandet ikke bør være ovei 60 cm, kan den, naar Grøftedybden er ca. 1 m, være 30—100 m. Paa Højmoser eller Spagnummoser maa Grundvandet ikke sænkes mere end ca. 40 cm undei Overfladen (Punkt 12), hvorfor Grøftedybden sædvanlig kun bør være 0,8—1 m og Afstanden 25—50 m. At Grøfteafstanden til Trods lor det anførte kan være større i Lavnioser end i Højmoser, skyldes blandt andet den Omstændighed, al