Kortfattet Lærebog I Kulturteknisk Vandbygning

120 de første ved den med Afvandingen følgende Revnedannelse faar en bety- delig naturlig Dræning. Baade for Lavmoser og Højmoser gælder, at Afstanden mellem Grøfterne skal være størst, naar Formuldningen er ringe, idet Tørven, alle andre Forhold iøvrigt ens, er desto mere gennemtrængelig for Vand, jo mindre formuldet den er. Sidegrøfternes Bund bred de bør være saa stor, at man uden Besvær kan fær- des der ved Oprensninger, og at Muldvarpeskud eller enkelte Græstørv ikke helt kan fylde Bunden og derved foraarsage Opstemning; sædvanlig vælger man en Bundbredde paa ca. 0,5 m. Paa Arealer, hvor der kan ventes Sammensynk- ning, rummer en rigelig Bundbredde tillige den Fordel, at man senere kan for- dybe Grøfterne, uden at man herved faar Grøftebunden for smal eller tvinges til at tage Jord af Sideskraaningerne. Da Sidegrøfters Dybde sjældent er over 1,2 m, kan man paa almindelig Agerjord som Regel nøjes med et Anlæg af 1 — 3A paa Grøfte s kraa ni nger, paa Dynd- og Mosearealer kan man ofte gaa ned til 7a—lA. Landgrøfter gra- ves ofte med større Anlæg mod Land end udad, idet Jorden er særlig tilbøjelig til at skride paa den mod Land vendende Side. O venb redden, der er af- hængig af Anlæg, Dybde og Bundbredde, ønsker man, hvor der kan være Tale om Græsning af løsgaaende Kreaturer, saa stor (ikke under 1,7 m), at disse be- tænker sig paa at springe over, idel Grøftekanterne ellers bliver ødelagt. For Sidegrøfters Vedkommende vil der ikke være Anledning til Dimensions- beregning; for større Grøfters Vedkommende gaar man frem som nævnt i Punkt 16. Angaaende Arbejdets Udførelse henvises til, hvad der er meddelt i Punkt 16. Herud over kan anføres følgende: Ved Gravning af aabne Grøfter kan det paaregnes, at en øvet Mand kan opgrave ca. 1 m3 pr. Time i Jord, der er fast, men lader sig bearbejde uden Hakke, i stenet Jord og ved stor Løftehøjde kun det halve, og i Jord, der er særlig let at arbejde i, som Sand eller Dynd, det dobbelte, heri indbefattet Regulering, Afpudsning af Siderne og Spredning af Fyl- den. Skal et græsbevokset Areal piøjes, inden Grøftegravning finder Sted, staar man sig ved forud al afsætte Grøfterne og ikke pløje de fremtidige Kanter nær- mere end Vé—Vs in, da man derved sikrer sig faste Græstørvkanter. Paa bløde, vandfyldte Arealer er det af Betydning, al den opgravede Fyld fjernes fra Grøftekanterne med det samme, for at den ikke skal trykke disse ned, eventuelt spredes den i et tyndt Lag af 5—6 m Bredde til hver Side. For at lette Jordens Bearbejdning og Færdslen bør den nederste Ende af Sidegrøfterne erstattes af Overkørsler paa en Strækning af 5—6 m nærmest Samlegrøften. De udføres sæd- vanlig af 6” Rør med Græstørv opstablede som Frontmure for Enderne. 34. Dræning er en fælles Betegnelse for Detailafvanding ved lukkede Led- ninger af forskelligt Materiale. De lukkede Ledninger kan i Modsætning til aabne Grøfter uden Ulemper anlægges, hvor de bedst udfylder deres Mission. Dræn nedlægges, som foran beskrevet, i Systemer af Sidedræn (Sugedræn), der optages af Samledræn; disse kan atter forenes i enkelte større Hovedled- ninger, som munder ud i et Hovedafløb. Antallet af Udløb indskrænkes til det