Kortfattet Lærebog I Kulturteknisk Vandbygning

121 mindst mulige, da de altid er udsat for Tilstopning eller Beskadigelse ved Frost, Skridning af Grøftekanten, Indtrængen af Frøer og for tilfældig eller forsætlig Overlast, selv om de er beskyttet paa bedste Maade. Dræning ved stenfyldte Grøfter, »S tenfaskiner« (Fig. 51), har tidligere været benyttet en Del. Til Bygning af dem anvendes Sten af en Knytnæves Størrelse, som lægges i Bunden af Grøfter, der graves med næsten lodrette Sider og med en Bundbredde paa 0,25 — 0,35 m. Stenlaget skal have en Tykkelse paa ca. 30 cm, og Faldet skal mindst være 1 : 300. Anven- delse af Stenfaskiner kan være berettiget i Haver, hvor Ledninger af Drænrør er udsat for Forstoppelse ved Indtrængen af Trærødder. Ledninger af Ris, »Risfaskiner«, bruges jævnligt paa Tørve- og Dyndarealer. De laves af Grene og Kviste, der hugges, naar Træerne er bladløse. Risene snøres ofte sammen i cylindriske Bundter at ca. 30 cm Tykkelse, der afskæres i 3—4 m lange Stykker. Grøi- Figh- terne graves som for Stenfaskiner, Risfaskinerne lægges ned i Bunden af dem, stødes tæt sammen og dækkes med Græstørv med Sværen nedad, hvorefter den opgravede Fyld jævnes over dem (Fig. 52). Fal- det skal mindst være 1 : 400. Hvor man har Materialet ved Haanden, lægges Risene dog ofte direkte ned i Grøfterne og ordnes her saa- ledes, at Topenderne kominer i Retning af Faldet og de større Ris i Bunden. Betingende for Anvendelse af Risfaskiner er, at de kommer til 52 ligge i Jord, der altid er fugtig, da de i modsat Fald hurtigt vil raadne, og at den paagældende Jord har ringe Volumen vægt, da de ellers vil trykkes for haardt sammen. De egner sig derfor bedst for Tørve- og Dvndarealer, hvor Bunden desuden ofte vil være for blød lor Rørdræn. Ved Dræning med Ris og Sten faar man ikke en til Grøftedybden sva- rende Afvanding, da det uregelmæssige Materiale stemmer Vandet op. Tørvedræn er anvendt enkelte Steder her i Landet, f. Eks. ved Afvanding af Partier af Meilgaards Moser, hvor Tørvedybden var over 1,25 m*). Fremgangsmaaden vil förstaas af Fig. 53. Græstørven og Tørven maa være stærk og sejg, for at denne Dræning kan anven- des, og saa er det endda tvivlsomt, om den holder tilstrækkeligt længe til, at den kan betale sig. Nu om Stunder udføres Dræning i de aller fleste Tilfælde ved korte, cylin- driske Rør af brændt Ler, »Dræn rør«. De har ingen Muffe, men nedlægges i Forlængelse af hinanden med aabne Stød fuger og presses eller stødes saa tæt sammen som muligt**). En Rørdrænings Virkning og Varighed er i høj Grad afhængig af Rørenes Beskaffenhed. Af Fordringer, der bør stilles til Drænrør, nævnes: Fig. 53. *) L. Jørgensen: Meilgaards Mosekulturer. Særtryk af »Tidsskrift for Landøkonomi«. København 1895. **) Her i Landet udførtes de første Dræninger af denne Art al Godsejer Valentiner paa Geddesdal 1848, og af Grev Frijs paa Frijsenborg og Godsejer Tes do rpf paa Ourup- gaai'd 1851. 16