Kortfattet Lærebog I Kulturteknisk Vandbygning

123 tætne Samlingerne med Cementmørte] eller en Blanding af Kultjære og Ler; men Ledningen hører i saa Fald op at virke som Drænledning. I Sverige bruges hyppigt saltglasserede Rør af ringere Kvalitet til større Samleledninger. De kan uden Fare benyttes under alle Forhold, men er her i Landet uforholdsmæssig dyre. 35. Forskellige Principper for Dræning. Tidligere, indtil 90erne i for- rige Aarhundrede, brugte man hovedsagelig den saakaldte Længdedræning, ved hvilken Sugeledningerne lægges efter Terrænets stærkeste Fald, altsaa med Ret- ning vinkelret paa Højdekurverne. Denne Metode førte ikke altid til det bedste Resultat og har efterhaanden maattel vige Pladsen for Tværdræni ng, ved hvilken Sugeledningerne lægges omtrent tværs paa Faldet, mer eller mindre skraat i Forhold til Kurverne. Fig. 54-57 viser Eksempler paa Dræninger, planlagte eller de to Prin- cipper. Længdedræning er navnlig praktiseret og be- skrevet af den tyske Dræn- tekniker Vincent og blev her i Landet udført paa Grund- lag af Civilingeniør Hanne- manns fortrinlige Bog om Dræning*). Tværdræning, der er bragt i Forslag af en tysk Kulturingeniør Merl**\ kan i Følge Sagens Natur . kun anvendes paa Terræn, hvis Fald er saa stort, at skraat liggende Ledninger kan faa det nødvendige Fald. Er Terrænets største Fald mind re end ca. ‘/soo eller 5 °/oo, lader den sig ikke praktisere. Til Fordel for Tvær- dræning taler. 1) Selv i det stiveste Ler Fig. 56. træffer man ofte let gennem- trængelige Lag af Grus og Sand. Saadanne Lag danner Samlingspladser for Grundvand og kan virke som Dræn, naar der skaffes Alløb for det. Dette naas sikrest og lettest, ved at Drænledningerne anlægges tværs paa det stærkeste Fald, thi Vandaarer og vandførende Lag i Jorden vil som Regel, grundet paa Jord- *) D. Hannemann: Vejledning til Dræningens Udførelse paa større og mindre Gaarde. København 1876. ♦♦) F. Merl: Neue Theori der Bodenentwässerur.g. Ansbach 1890. 16*