Kortfattet Lærebog I Kulturteknisk Vandbygning
Forfatter: C. L. Feilberg, Aa. Feilberg
År: 1921
Forlag: ANDELSBOGTRYKKERIET I ODENSE
Sted: København
Sider: 170
UDK: 626.8
Udgivet paa Den kongelige Veterinær-
og Landbohøjskoles Foranstaltning
med 6 Bilag
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
124
lagenes Dannelsesmaade, følge Retningen af det stærkeste Fald og vil derfor
blive gennemskaaret af Sugeledningerne.
2) Men ogsaa Hensynet til hurtig Afledning af Overfladevand taler til Fordel
for Tværdræning. Paa svær Jord vil der jævnlig fremkomme Overfladevand.
Dette følger Overfladens Fald og vil saaledes, hvor Tværdræning er anvendt,
løbe hen over Sugeledningerne., hvor Afvandingen er særlig stærk, og synke i
Jorden paa disse Steder. Ved Længdedræning vil Overfladevand derimod i Hoved-
sagen bevæge sig parallelt med Sugedrænene, og paa de daarligst afvandede
Steder, midt mellem disse, vil det ikke synke i Jorden, men fortsætte Bevægel-
sen nedefter.
3) Samleledningerne kommer gennemgaaende til at ligge med stærkere Fald
end Sugeledningerne, hvorved Vandet faar voksende Hastighed, og der bliver
mindre Fare lor Forstoppelse af Rørene, grundet paa Aflejringer.
4) Da Samleledningerne ligger med stærkt Fald, kan de have forholdsvis
smaa Dimensioner, hvilket betyder en Besparelse og desuden ofte bevirker, at
man kan nøjes med færre Udløb (se ovenfor).
5) En Drænledning af bestemt Længde afvander,
naar det drejer sig om homogen Jord, det største
Areal, naar den lægges tværs paa Faldet, som dét vil
fremgaa af følgende Betragtning.
Den enkelte Stødfuges Virkning kan i saa Fald med
Tilnærmelse karakteriseres som faldende inden for en
Omdrejningsflade med Toppunkt i Drænfugen, lodret
Akse og et opad konvekst Profil, hvis Form bl. a. af-
hænger af den paagældende Jords Gennemtrængelighed
(smign. Punkt 7). Paa hældende Terræn vil en saadan
Omdrejningsflade, forudsat at Vandspejlets Fald er.
større end Terrænets, skære Jordoverfladen i en Kurve,
som meget nær har Ellipseform, og hvis største Ud-
strækning findes i Faldretningen. Et Længdedræn ses
i det hele at afvande en Jordstrimmel af samme Bredde
som Ellipsens lille Akse (Fig. 58), medens et Tværdræn
afvander et Areal af Bredde som Ellipsens store Akse
(Fig. 59). Ledningerne kan derfor i sidste Tilfælde læg-
ges med større Afstand end i første.
Af Ulemper, der er forbundet med Tvær-
dræning, kan anføres, at Afsætning af Ledningerne
i Marken er besværligere, og at det er vanskeligere
at faa lagt Rørene i Sugedrænene godt, idet man ikke
altid kan lade disse følge Terrænfaldet og derfor ofte
maa nivellere hver enkelt Ledning.
I uregelmæssigt Terræn kan det desuden være van-
skeligt at faa regelmæssige og passende store Systemer.
Disse Ulemper er dog smaa i Sammenligning med de Fordele, Tværdrænin-
gen byder.