Kortfattet Lærebog I Kulturteknisk Vandbygning

Forfatter: C. L. Feilberg, Aa. Feilberg

År: 1921

Forlag: ANDELSBOGTRYKKERIET I ODENSE

Sted: København

Sider: 170

UDK: 626.8

Udgivet paa Den kongelige Veterinær-

og Landbohøjskoles Foranstaltning

med 6 Bilag

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 178 Forrige Næste
124 lagenes Dannelsesmaade, følge Retningen af det stærkeste Fald og vil derfor blive gennemskaaret af Sugeledningerne. 2) Men ogsaa Hensynet til hurtig Afledning af Overfladevand taler til Fordel for Tværdræning. Paa svær Jord vil der jævnlig fremkomme Overfladevand. Dette følger Overfladens Fald og vil saaledes, hvor Tværdræning er anvendt, løbe hen over Sugeledningerne., hvor Afvandingen er særlig stærk, og synke i Jorden paa disse Steder. Ved Længdedræning vil Overfladevand derimod i Hoved- sagen bevæge sig parallelt med Sugedrænene, og paa de daarligst afvandede Steder, midt mellem disse, vil det ikke synke i Jorden, men fortsætte Bevægel- sen nedefter. 3) Samleledningerne kommer gennemgaaende til at ligge med stærkere Fald end Sugeledningerne, hvorved Vandet faar voksende Hastighed, og der bliver mindre Fare lor Forstoppelse af Rørene, grundet paa Aflejringer. 4) Da Samleledningerne ligger med stærkt Fald, kan de have forholdsvis smaa Dimensioner, hvilket betyder en Besparelse og desuden ofte bevirker, at man kan nøjes med færre Udløb (se ovenfor). 5) En Drænledning af bestemt Længde afvander, naar det drejer sig om homogen Jord, det største Areal, naar den lægges tværs paa Faldet, som dét vil fremgaa af følgende Betragtning. Den enkelte Stødfuges Virkning kan i saa Fald med Tilnærmelse karakteriseres som faldende inden for en Omdrejningsflade med Toppunkt i Drænfugen, lodret Akse og et opad konvekst Profil, hvis Form bl. a. af- hænger af den paagældende Jords Gennemtrængelighed (smign. Punkt 7). Paa hældende Terræn vil en saadan Omdrejningsflade, forudsat at Vandspejlets Fald er. større end Terrænets, skære Jordoverfladen i en Kurve, som meget nær har Ellipseform, og hvis største Ud- strækning findes i Faldretningen. Et Længdedræn ses i det hele at afvande en Jordstrimmel af samme Bredde som Ellipsens lille Akse (Fig. 58), medens et Tværdræn afvander et Areal af Bredde som Ellipsens store Akse (Fig. 59). Ledningerne kan derfor i sidste Tilfælde læg- ges med større Afstand end i første. Af Ulemper, der er forbundet med Tvær- dræning, kan anføres, at Afsætning af Ledningerne i Marken er besværligere, og at det er vanskeligere at faa lagt Rørene i Sugedrænene godt, idet man ikke altid kan lade disse følge Terrænfaldet og derfor ofte maa nivellere hver enkelt Ledning. I uregelmæssigt Terræn kan det desuden være van- skeligt at faa regelmæssige og passende store Systemer. Disse Ulemper er dog smaa i Sammenligning med de Fordele, Tværdrænin- gen byder.