Kortfattet Lærebog I Kulturteknisk Vandbygning
Forfatter: C. L. Feilberg, Aa. Feilberg
År: 1921
Forlag: ANDELSBOGTRYKKERIET I ODENSE
Sted: København
Sider: 170
UDK: 626.8
Udgivet paa Den kongelige Veterinær-
og Landbohøjskoles Foranstaltning
med 6 Bilag
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
125
36. Sugeledningers Dybde og Afstand. Ved en rigtigt planlagt og ud-
ført Dræning skal Grundvandet, navnlig om Foraaret, sænkes saa dybt, hurtigt
og ensartet, at Marken overalt kan tilberedes rettidigt, og dette Resultat skal
opnaas med mindst mulig Bekostning.
I Punkt 12 er nævnt nogle Momenter til Bedømmelse af den ønskelige Grund-
vandstand under forskellige Forhold og til forskellige Aarstider, men hertil maa
yderligere føjes følgende Bemærkninger.
Det er, som nævnt i Punkt 7, Eks. 2°, en Erfaringssag, at Grundvandet i Pe-
rioder, hvor Drænledningerne fører nævneværdige Vandmængder, staar højere end
Ledningerne, og at Vandspejlet mellem to Ledninger stiller sig som en krum Hade,
hvis Profil vender Konveksiteten opad, og at Prolilets Pilhøjde er alhængig af
Jordens Vandledningsevne og Vandtilstrømningen. Dette forklares ved, at Van-
det skal overvinde en vis Modstand, der efter Jordens Beskaflenhed er større
eller mindre, for at naa hen til Ledningerne, og yderligere en vis Modstand for
al trænge ind i disse.
Undersøgelser over dette Forhold blev lørst anstillet at Delacroix, som derefter
opstillede en Beregningsmaade for Sugedræns Alstand, hvorelter man med Til-
nærmelse kunde betragte Vandspejlet mellem to Drænledninger som dannet af to
Skraaplaner med Fald mod Ledningerne og skærende hinanden midt mellem disse
og saaledes, at Faldet voksede i Forhold til Aarstid, Vandmængde og Jordbundens
Tæthed, men var uafhængig af Drænledningernes Dybde under Overfladen.
0. Giær anis nyere Undersøgelser over disse Forhold*) viser, at Grundvand-
spejlet mellem Drænene er forskelligt, eftersom Grundvandet stiger eller dalei, og
at det ofte ligger næsten vandret paa det midterste Stykke af Agrene og kun
krummer ned ad paa de Drænet nærmest liggende 2 in. Dette næsten horizon-
tale Grundvandsbælte bliver desto bredere, jo større Afstanden mellem Lednin-
gerne er, medens Overgangen til Drænet synes at være temmelig upaavirket af
Drænafstanden, el Forhold, der stemmer ret godt med den tidligere nævnte al
Colding udviklede teoretiske Betragtning, hvorefter Grundvandspejlet skal have
et omtrent ellipseformet Profil.
Men er Profilet nogenlunde en Ellipsebue, er det indlysende, at den Dybde, hvortil
man faar sænket Grundvandet over og mellem Ledningerne, er afhængig saavel af
Fig. 60
omvendt. Stor Dybde og stor Afstand vil dog sjældent
Drændybden som af
Afstanden mellem Led-
ningerne (Fig. 60), og
at Dybden derfor i væ-
sentlig Grad maa rette
sig efter Afstanden og
være formaalstjenlig, idet Kravet om ensartet Sænkning af Grundvandet helhed
ikke tilfredsstilles. Desuden er Forholdet i Praksis som Regel saaledes, at ogsaa
økonomiske Forhold vil være bestemmende for Drændybden, idel Arbejdsudgif-
terne kan blive uforholdsmæssig store ved stor Dybde. Dels bliver Jordarbejdet
•) O. GIærum: Beretninger fra statens forsøksstasjoner i plantekultur for 1919. Kri-
stiania 1920.