Kortfattet Lærebog I Kulturteknisk Vandbygning

126 besværligere og større, dels stiger Faren for Sammenskridning af Grøftesiderne med den forøgede Dybde. S ugeled ni ngernes Dybde. Rørene maa lægges saa dybt, at de ligger frostfrit. I modsat Fald kan de blive sat ud af Virkning, hvilket er særlig uhel- digt, hvis der indtræffer pludseligt Tøbrud; endvidere kan de fryse i Stykker. Fro- sten trænger her i Landet sjældent mere end 70 cm ned i Jorden, og i mindre Dybde maa Rørene heller ikke under nogen Omstændighed lægges. Ved Dræning i ringe Dybde vil der være særlig stor Fare for, at Plante- rødder gennem Stødfugerne trænger ind i Ledningerne, hvor de ofte udvikler et tæt Væv, der fuldstændig fylder og stopper disse. Det er Planter med dybt- gaaende Rødder som Lucerne, Sukkerroer og Runkelroer, der er mest farlige i saa Henseende. Erfaring viser, at Risikoen er særlig stor, naar Ledningerne lig- ger mindre end 1 m dybt, men Tilstopninger kan indtræffe af denne Aarsag ved betydelig større Dybde. •lo dybere og lætteie Ledningerne lægges, desto dybere vil Dræningens Virkning udstrækkes, og fra desto større Omraade vil Rødderne kunne tage Næring (for- udsat, at det drejer sig om Planter, der kan udnytte delte Forhold). Almindeligst anvendes nu for Sugeledninger en Dybde paa 1,20—1,25 m. Støder man i mindre Dybde paa haarde, uigennemtrængelige Lag, som Tilfældet kan være i enkelte Egne, hvor Kalken nærmer sig Overfladen, vil det ikke være foimaalstjenligt at aibejde sig ned til fuld Dybde, da Drænene dog kun virker til erfladen af det lasts Lag. Paa den anden Side vil man undertiden dræne lidt dybere end normalt, hvis Rørene herved for en Del kan komme til at ligge i vandførende Lag, da Dræningen i saa Fald bliver særlig virkningsfuld. Paa let Jord vil en mindre dyb Dræning være heldigst, og det samme gælder paa stiv Lerjord, navnlig dersom denne ligger paa Nordskraaninger, idet Erfaring viser, at en mindre dyb Dræning med passende lille Afstand mellem Ledningerne bevirker, at den stive Lerjord i hvert hald de første Aar etter Dræningen bliver hurtigere tjenlig om Foraaret. Ved Forsøg, udført i Norge paa Hvam Landbrugsskole 1913—20*) paa meget stiv Lerjord, prøvedes tre Grøftedybder og for hver Grøftedybde tre forskellige Afstande, nemlig Grøftedybden multipliceret med 6, 9 og 12. Den mindste Grøfte- dybde (0,95 m) viste sig bedst for Kløver og Græs, den mellemste (1,10 m) for Turnips og Byg, medens den største Dybde (1,25 m) var den mindst effektive, idet Jorden blev senest bekvem. Forholdene kan vel ikke direkte sammenstilles med vore; men disse Forsøgsresultater synes dog at bekræfte den Antagelse, man ogsaa her i Landet træffer hos Kulturteknikere og hos praktiske Landmænd, at dyb Dræning virker mindre godt paa særlig stiv Lerjord. Paa Tørvejord vil det, som tidligere nævnt, være heldigt at have et noget højere Grundvandspejl end paa Lerjord, navnlig hvis det drejer sig om Græspro- duktion; der kunde saaledes være Anledning til at nøjes med 0,9—1,0 m Dræn- ) Beretning om Norges Landbrukshøjskoles virksomhet i budgetaaret fra 1. Juli 1916— 30. Juni 1917, og S. Ha sund: Artikler om Avgrøftning af tæt (.erjord i Nordisk Jord brugsforskning, 3.- 4. Hefte, 1920