Kortfattet Lærebog I Kulturteknisk Vandbygning

127 dybde, men oftest vil man dræne i sædvanlig Dybde, idet man altid maa paa- regne nogen Sammensynkning af det øverste Lag. Sugeledningernes Afstand maa, efter hvad der er udviklet foran, be- bestemmes i Forhold til den ønskede Afvandingsdybde, Drændybden, Terrænets Fald, Nedbøren og den paagældende Jords Gennemtrængelighed. Da flere af disse Faktorer er ret variable, er det, med det Kendskab vi i Øje- blikket har til deres Virkninger, ikke muligt at angive paalidelige Formler til Bestemmelse af Sugeledningernes Afstand*). Af de forskellige Formler og Nonner, der har været eller endnu bliver benyttet til Bestemmelse af Drænledningers indbyrdes Afstand, skal først omtales Coldings geniale Formel (11) i Punkt 7, hvori man sædvanlig vil tillade, at Afstanden mel- lem Jordoverfladen og Grundvandspejlet midt mellem to Ledninger er —*/a ni. Men da Jordens Vandledningsevne i de fleste Tilfælde forøges betydeligt i de nær- meste Aar efter Dræningen, bør Formlen ikke anvendes kritikløst. Hannemann, der anbefaler Coldings Formel, var allerede klar over dette Forhold og udtaler, at det er kostbarere end fornødent at lægge Ledningerne saa tæt, at Dræningen gør fuld Nytte straks. Bestemmelse af Vandledningsevnen q0 vil ogsaa være vanskelig i Praksis; ofte vil der mangle Aftræk, saaledes at Gennemtrængeligheden ikke kan under- søges i gravede Huller, men maa undersøges ved Blokke, som tages op og an- bringes i Rammer, og desuden vil Gennemtrængeligheden i vore uensartede Jor- der variere betydeligt inden for smaa Arealomraader. Ved Undersøgelser paa Møg el kj ær**) viste Lerjordens Vandledningsevne saaledes Variationer mellem 0,06 og 0,30 ni/Døgn, og da Drænafstanden i Følge Formel (11) er proportional med Kvadratroden af g0, skulde den herefter variere i Forholdet y = 0,45, eller Ledningerne skulde nogle Steder have mere end dobbelt saa stor indbyrdes Al- stand som andre Steder, en Løsning man paa tilsyneladende ret ensartet Jord vil betænke sig'paa at gennemføre. Med Hensyn til den Forøgelse i Vandledningsevne, som Afvandingen foraar- sager paa lerholdige Jorder, foreligger saa vidt vides intet udover den af Prof. Wester- mann udførte’Undersøgelse (Punkt 6). Der hersker i Virkeligheden stor Usikker- hed vedrørende dette Spørgsmaal, og man maa derfor lor en væsentlig Del støtte sig til et Skøn, hvis man ikke forud kan foretage lokale Forsøg. Ingeniør L. Jørgensen meddeler om et saadant, foretaget paa Meilgaards Lavmose f), at Dræn- afstanden bestemtes efter Coldings Formel paa Grundlag at Undersøgelse over Tørvejordens Vandledningsevne, idet den fundne Afstand dog lorøgedes ved Multiplikation med 1,5. Dræningen udførtes Vinteren 1890—91 i 126 cm Dybde, *) S. Hasund skriver med Rette: »De Regler, der opstilles for Gi'øfternes indbyrdes Afstand i forskellige Jordarter,* kan ofte snarere betegnes som Filosofi end som erfa- ringsmæssig sikret Naturkundskab.« **) P. Feilberg: Kulturarbejder paa Møgelkjær. Udgivet af det danske Landhushold- ningsselskab. Trykt som Manuskript. København 1891. f) L. Jørgensen: Meilgaards Mosekulturer. Særtryk at Tidsskrift ior Landøkomi. Kjøbenliavn 1895.