Kortfattet Lærebog I Kulturteknisk Vandbygning
Forfatter: C. L. Feilberg, Aa. Feilberg
År: 1921
Forlag: ANDELSBOGTRYKKERIET I ODENSE
Sted: København
Sider: 170
UDK: 626.8
Udgivet paa Den kongelige Veterinær-
og Landbohøjskoles Foranstaltning
med 6 Bilag
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
128
og næste Vinter blev Grundvandets Højde maalt et Par Gange hver Maaned i
Tidsrummet 14. Novbr.—21. April, idet Afstanden fra Overfladen til Grundvandet
blev maalt saavel over som midt mellem Ledningerne, der var nedlagt med 16,
19 og 24 ni Afstand. Det viste sig ved denne Undersøgelse, at Grundvandet
midt imellem Ledningerne stedse kun stod 7—14 cm højere end over dem, og
at Afvandingen overalt var mere end tilstrækkelig dyb. Tørvens Gennemtrænge-
lighed var øjensynlig kendelig forøget, og man kunde uden Skade have valgt en
Afstand, der var større end den størst anvendte. Den raa Tørv har altid større
Vandledningsevne end formuldet Tørv, hvorfor man kunde fristes til at tro, at
en Afstand mellem Ledningerne, der var passende ved Dræningens Udførelse,
senere vilde blive for stor; men her sker det samme som for Lerjord, at der
efter Afvandingen fremkom mer Revner i de fede og dyndblandede Lag, der altid
findes i Lavmosetørv, saaledes at der opstaar en kraftig naturlig Dræning.
Vincent*), der først har udformet Dræningens Teori, angiver den normale
Drændybde til 125 cm og Afstanden i sædvanlig leret Jordbund, som er gennem-
trukket med Sandaarer, til 12 Gange Dybden. I mere gennemtrængelig Jordbund
kan Afstanden ved normal Dybde forøges til 25 Gange Dybden, medens den kun
behøver at være mindre end 12 Gange, T) hvor der er vandførende Lag, der lig-
ger tæt under Drænene, men saa dybt, at man ikke kan naa dem med disse,
2) i den stiveste Lerjord og 3) i meget linkornet, melagtig Jord (f. Eks. Flydesand).
Da Jordens vandledende Evne i naturlig og uafvandet Tilstand i væsentlig
Grad er afhængig af Indholdet af opslemmelige Dele, navnlig af Ler og meget
fint Sand, benytter forskellige tyske Forfattere dette Indhold til Bestemmelse af
Drænafstanden, der saa varieres yderligere, eftersom Længde eller Tværdræning
anvendes og efter Terrænets Fald.
P. Gerhardt giver saaledes følgende Tal**):
Tabel XXXV. Afstand mellem Sugedræn ved 1,25 m Drændybde.
Jordart Slam- indhold % I. I fladt Terræn, Fald indtil 1:250. Længdedræning il. I noget hældende Terræn, Fald mere end 1 :250. Tværdræning
Afstand, in Be- mærk- ning Afstand, m Bemærkning
Ses-0! Meget svær Lerjord. • Svær Lerjord g cg« c-c Alm. Lerjord Sandblandet Lerjord c£c~> Lerblandet Sandjord Let Sandjordf) " Z to § CC O - z 75-50 50-40 40-30 30-20 20-10 10-5 10-12 12—14 14-16 16-20 20-24 24-30 Forøgelse tilladelig ved Forekomst af naturlig Dræning 10-15 12-18 14 -21 17-25 21—30 25-35 Afstanden tillagende med den naturlige Dræning og desuden med Terræneis Hældning ind- til den Grænse, ved hvilken den lodrette Afstand mellem Nabodræn bliver 0,5 m. Af- standen dog sjældent mindre end 12 m og aldrig mindre end 8 m selv paa de stejleste Skraaninger. (Se næste Side.)
*) L. Vincent: Die Drainage, deren Theori und Praxis. Gekrönte Preisschrift 6. Aufl.
Bearbeitet von G. Abel und O. Vincent. Leipzig 1882.
**) Grundlehren der Kulturtechnik. Vierte Auflage herausgegeben von Dr. Ch. August
Vogler. Erster Band, zweiter Teil. Berlin 1909.
f) For Sandjorder med mindre Slamindhold end 5 %, kan systematisk Dræning ikke
anbefales. Saadanne Jorder maa drænes ved enkelte Ledninger i større Afstand.