Kortfattet Lærebog I Kulturteknisk Vandbygning

Forfatter: C. L. Feilberg, Aa. Feilberg

År: 1921

Forlag: ANDELSBOGTRYKKERIET I ODENSE

Sted: København

Sider: 170

UDK: 626.8

Udgivet paa Den kongelige Veterinær-

og Landbohøjskoles Foranstaltning

med 6 Bilag

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 178 Forrige Næste
130 Det er imidlertid uheldigt og uforsvarligt at nøjes med et rent Skøn, der vil være individuelt, og foreløbig, indtil nye Undersøgelser foreligger, vil man an- tagelig staa sig ved som Vejledning at udtage Prøver i Dybden 0,7—1,2 m og for ensartede Partier foretage Slemningsanalyser i Forbindelse med Sigtning af de Partikler, der ikke opslemmes. Drejer det sig om almindelig Agerjord, og regnes der med en Drændybde paa 1,20—1,25 m, griber man næppe meget fejl, dersom man holder sig i Nærheden af det største af de Tal, der er anført i Gerhardts Tabel som passende Afstand for de forskellige Jordarter og Drænings- maader. Er der særlig tykt Muldlag, eller har Jorden stort Jernindhold, bør denne Afstand eventuelt formindskes med 1—2 m, og er Undergrunden kalkrig, kan den forøges med 1—2 m. Del maa erindres, at det vil være billigere senere at indskyde enkelte Led- ninger hist og her end at dræne hele Arealet unødvendig stærkt. Med Hensyn til Sugeledningers Længde kan følgende meddeles. Naar man kender Sugeledningernes Fald, Afstanden mellem dem og den maksimale Afstrømning, der maa paaregnes pr. Arealenhed, kan det (Punkt 37) beregnes, hvor lange de kan være uden at blive overbebyrdede i deres nederste Ende, eller man kan med andre Ord finde det Sted paa Ledningen, hvor det vil være nødvendigt at forøge Dimensionen, dersom Afstrømningen ikke skal hæmmes; sædvanlig bruges ikke større Længde, idel det ikke kan betale sig at bruge de større og dyrere Dimensioner i Sugeledninger. Af praktiske Grunde vil man ikke gerne have Sugeledninger længere end 200 in. Thi er Sugeledningerne meget lange, vil det være nødvendigt at lade Samleledningerne, der graves først og rørlægges sidst, staa aabne længe, hvil- ket er uheldigt af Hensyn til Sammenskridning. Det har desuden ved Tværdræ- ning vist sig, at Faren for Forstoppelse er mindre, og at Dræningen i det hele virker bedre, naar Sugeledningerne ikke er for lange, men med passende Mellem- rum bliver afbrudt af og udmunder i Samleledninger med større Vandhastighed. Korte Sugeledninger giver paa den anden Side forholdsvis mange Samleledninger og derved mange Rør af større Dimension, hvilket bevirker en Udgiftsforøgelse. 37. Drænledningers Beregning. a. Afstrømningen gennem Drænledninger. I Modsætning til, hvad der er meddelt om Fremgangsmaaden ved Vandløbsregulering, er det ved Dræ- ning udelukkende Hensynet til den maksimale Afstrømning, der bliver del af- gørende ved Bestemmelse af Dimensioner. De Fordringer, man hidtil har stillet til Drænledningers Vandføringsevne, har for vort Lands Vedkommende hoved- sagelig støttet sig til Ræsonnementer. Den eneste foreliggende Undersøgelse over Afstrømning gennem Drænled- ninger er udført af Colding*) ved Damhussøen og ved Islehus og gengives, omsat i Metersystemet, i Tabel XXXVI. Der blev hvert Sted drænet én Td. Land, og Dræn- *) A. Colding: Resultaterne af nogle Iagttagelser over forskellige Fugtighedsforhold i Omegnen af København. Tidsskrift for Landøkonomi 1860 og Videnskabernes Sel- skabs Skrifter, 5. Række, 9. Bind 1873.