Kortfattet Lærebog I Kulturteknisk Vandbygning

132 2) I Sommerhalvaaret Maj — Oktober 1852 var Afstrømningen fra begge Dræn- systemer forsvindende lille, uagtet Nedbøren var 395 mm. 3) I Vinterhalvaaret 1852—53 var Afstrømningen ved Damhussøen atter lige saa stor som Nedbøren 470 mm, medens den ved Islehus kun udgjorde 58 % deraf. 4) Sommerhalvaaret 1853 havde for begge Systemer en ret ubetydelig Afstrøm- ning, skønt Regnmængden var 283 mm. 5) I Vinterhalvaaret 1853 — 54 var Nedbøren kun 160 mm, og der fandt ikke nogen nævneværdig Afstrømning Sted fra noget af Systemerne. Middelnedbøren for Københavns Amt (1874—1905) er anført for de forskellige Perioder, og det ses, at der under Forsøget har været baade meget fugtige og meget tørre Perioder. Colding gør opmærksom paa, at Systemet ved Damhussøen, der de to første Vinterhalvaar afgav Vandmængder, der var lige saa store som Nedbøren, utvivl- somt modtog Vand ogsaa fra tilgrænsende Arealer; Jorden var stærkt leret, og kun den laveste Del af Marken var drænet. Ved Islemark var Terrænet temmelig fladt og Jorden let og sandet, og det maa anses for rimeligt, at en Del af Van- det mellem Drænene er sunket ned i dybere liggende Sandlag, saaledes at Af- strømningen gennem Rørene har været mindre end den Vandmængde, der trak ned i Jorden. Tallene er meget varierende, og Colding mener kun som Orientering at kunne drage den Slutning, at ca. 50 % af Vinteinedbøren gennemsnitlig synker gen- nem det øverste Lag, medens det for Sommernedbørens Vedkommende kun drejer sig om faa Procent. Den største maanedlige Afstrømning har været 144 mm, svarende til ca. 5 mm pr. Døgn eller til 0,54 1/s pr. ha. Om den absolut maksimale Afstrømning giver Undersøgelsen ingen Oplysning*). Hannemann gaar ud fra den Antagelse, at en væsentlig Del af den Nedbør, der kommer om Vinteren, falder som Sne og først smelter hen paa Foraaret; han regner med Hensyn til den Vandføringsevne, der maa kræves af Drænled- ninger, at de i Løbet af 31 Dage skal kunne bortføre den samlede Nedbør fra Halvdelen af December, hele Januar, Februar og Marts, minus den Minimums- fordampning, man efter Coldings Forsøg maa regne med inden for samme Tidsrum. Til yderligere Sikkerhed regner han med Nedbøren fra den eftev de da udførte Maalinger regnrigeste Station »Tarm«, hvor Regnmængden i oven- nævnte Tidsrum, som Gennemsnit af 6 Aar, var 154 mm; den minimale For- dampning fra kort Græs udgør efter Coldings Undersøgelser 30 mm, tilbage bliver allsaa 124 mm, der skal bortledes i 31 Døgn, hvilket giver 4 mm pr. Døgn eller ca. 0,47 1/s pr. ha. Anlægges den samme Beregningsmaade for forskellige Amter og med de Ned- børstal, man nu raader over, kommer man til del Resultat, at der i Ribe Amt skal afledes ca. 0,49 1/s pr. ha, i København og Frederiksborg Amter ca. 0,36 og *) I »Tidsskrift for Opmaalings- og Matrikulsvæsen«, 1. Bind, 1892—94, Pag. 123 anfører A. Lutken, at der fra en Rørledning paa Rødovre Kirkegaard er maalt en Afstrøm- ning paa 1,14 1/s pr. ha, altsaa dobbelt saa meget som Coldings største maanedlige Middelafstrømning.