Kortfattet Lærebog I Kulturteknisk Vandbygning
Forfatter: C. L. Feilberg, Aa. Feilberg
År: 1921
Forlag: ANDELSBOGTRYKKERIET I ODENSE
Sted: København
Sider: 170
UDK: 626.8
Udgivet paa Den kongelige Veterinær-
og Landbohøjskoles Foranstaltning
med 6 Bilag
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
133
i Holbæk Amt ca. 0,31 1/s pr. ha, altsaa ret varierende Tal. Er Grundlaget for
Beregningen rigtigt, vil man altsaa, dersom Hannemanns Tal, 0,47 1/s pr. ha,
anvendes overalt, benytte meget rigelige Rørdimensioner i de mere regnfattige
Amter.
P. Feilberg*') og S. Brønsted**) vælger at regne med en Vandmængde paa
0,561 1/s pr. ha, og K. Thomsen slutter sig paa det nærmeste hertilf).
Saa længe der ikke haves andre Tal at bygge paa, bør der formentlig regnes
med en maksimal Afstrømning paa 0,55 1/s pr. ha, omtrent svarende til største
maanedlige Afstrømning ved Coldings Forsøg, ogsaa fordi det viser sig, at Dræ-
ninger, der er projekteret med denne Fordring til Vandføringen og er vel udiørt,
genneingaaende har virket tilfredsstillende.
Drændybden spiller dog en Rolle, thi jo dybere der er drænet, desto mere
Vand kan det over Drænene liggende Jordlag optage, inden Jorden bliver over-
fyldt, og over et desto længere Tidsrum kan Afstrømningen strække sig, uden at
Vandet kommer til at gøre Skade. Ogsaa Jordens Gennemtrængelighed vil øve
nogen Indflydelse, idet man paa let gennemtrængelig Jord med svær gennem-
trængelig Undergrund maa regne med at skulle aflede en særlig stor Vandmængde.
I det enkelte Tilfælde maa den maksimale Vandmængde, der bør regnes med,
derfor fastsættes under noget Hensyn lil Nedbørslorholdene, Drændybden og Joid-
bundens Beskaffenhed.
b. Va n d h as tighed e n i Drænledninger maa holdes inden for visse Græn-
ser, der bestemmes af rent praktiske Forhold.
Med Vandel trænger nemlig opstemmede Lerpartikler og fine Sandkorn ind i
Rørledningerne gennem Stødfugerne, og Vandet bør have en saa stor Hastighed,
at det kan føre disse Partikler med sig. For al holde Lerslam svævende kræves
en Hastighed af ca. 0,15 m/s, medens der for fint Sand kræves en Hastigbed
paa ca. 0,3 m/s. For at være paa den sikre Side maa det derfor forlanges, at
Vandet jævnlig, hvor det drejer sig om almindelig lerblandet Jord, faar en Ha-
stighed paa 0,2 m/s, medens det, hvor der er Fare for Indtrængen al fint Sand
(Flydesand), bør have en Hastighed paa mindst 0,35 m/s.
For Samleledninger gælder, at Vandhastigheden hør være lige saa stor eller
helst større, end den er i de Sugeledninger, de optager. Hastigheden skal
med andre Ord helst være stigende nedefter i Systemerne, en For-
dring, der dog ikke altid lader sig opfylde.
c. Beregning af Drænledningers Vaiidtøringsevne kan ikke foiegaa
med synderlig stor Nøjagtighed, da Gnidningsmodstanden i dem er meget uregel-
mæssig; navnlig ved Stødfugerne er den uberegnelig og altid større end i selve
Røret; desuden træder Vand ind i forskellig Mængde i de forskellige Stødfuger,
de enkelte Rørs indvendige Flader har ofte forskellig Ruhed og ikke helt regel-
mæssige Tværsnit, og noget Slam vil ofte trænge ind og aflejre sig i Røiene.
Endelig er Lægningen altid mere eller mindre uregelmæssig.
•) P. Feilberg: Kultur-Arbejder paa Møgelkjær. Udgivet af Det kgl. danske Landhus-
holdningsselskab. Trykt som Manuskript. Købenkavn 1891.
•*) »Landmaridsbogen« 1895.
f) >Landbrugets Ordbog«. 1908.