Kortfattet Lærebog I Kulturteknisk Vandbygning
Forfatter: C. L. Feilberg, Aa. Feilberg
År: 1921
Forlag: ANDELSBOGTRYKKERIET I ODENSE
Sted: København
Sider: 170
UDK: 626.8
Udgivet paa Den kongelige Veterinær-
og Landbohøjskoles Foranstaltning
med 6 Bilag
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
10
2. Historiske Oplysninger. Den kulturtekniske Vandbygningskunst vides
at have naaet en anseelig Udvikling allerede i de ældste historiske Tider blandt
Kulturfolk i Asien og Afrika.
Særlig Interesse knytter der sig til omfattende Vandings- og Afvandingsanlæg,
som blev udført af Assyrere og Babyloniere i Floddalen omkring Euphrat
og Tigris (Mesopotamien) flere Tusinde Aar før Christi Fødsel. Klimaet i
disse Egne er hedt og yderst regnfattigt, og Jorden lider for det meste af Vand-
mangel; kun under Snesmeltning og Sommerregn i de tilgrænsende Højlande
stiger Vandet i Floderne og giver Anledning til vidtstrakte Oversvømmelser. I
vore Dage ligger Landet for største Delen hen enten som Ørken af Mangel paa
Vand eller, ved Flodernes nedre Løb, som Sumpe af Mangel paa Afvanding.
Men Oldtidens Kulturfolk havde paa et tidligt, ikke nøje kendt Tidspunkt gjort
sig til Herrer over Fugtighedsforholdene ved Anlæg af Diger langs Floderne til
Beskyttelse mod Oversvømmelse, Afvandingskanaler i Sumpene og et omfattende
System af Kanaler mellem Euphrat og Tigris, hvorfra de i den tørre Tid øste
eller pumpede Vand op til kunstig Vanding. Paa den Maade forvandlede de
øde Landstrækninger til Kornmarker og Haver af enestaaende Frugtbarhed.
En Række historiske Overleveringer og Oldfund bærer Vidne herom*). Kong
Hammurabih (Regent i Babel omkring 2000 Aar f. Chr.) berømmer sig til Eks-
empel i en Tavleindskrift fra Datiden blandt andet af at have fuldført et mæg-
tigt Kanalanlæg, som bragte Flodvandet til Sumir og Akkad og skabte frugt-
bare Kornmarker i disse Egne. Herodol fortæller om en senere Regent, Dron-
ning Nitokris, der byggede høje Diger paa begge Sider af Euphrat til Værn
mod de voldsomme Højvande i Floden. Senere berettes, at Kong Nebukadnezar,
for at imødegaa Faren for Digebrud under Højvande i Euphrat, lod grave en ca.
600 km lang Afvandingskanal Palla kopas gennem Sumpene ved Flodens Mun-
ding; men det meddeles videre, at man maatte spærre denne Kanal hvert Aar
i November Maaned for at kunne vedligeholde Vandstanden i de talrige Vandings-
kanaler mellem Euphrat og Tigris. .At de Arbejdsmetoder, der stod til Raadighed,
har været primitive, faar man Forstaaelse af, naar man hører, at den ovenfor
omtalte Afspærring hvert Aar skal have, beslaglagt 10000 Menneskers Arbejds-
kraft i over to Maaneder**).
I Ægypten kom en anseelig Kultur til Udvikling omtrent paa samme Tid
og naaede en Blomstring under det 12. Dynasti omkring 2000 Aar f. Chr. Ogsaa
her afhang Jordbruget i et og alt af omfattende Vandbygningsanlæg til Værn
imod og Udnyttelse af Flodvandet, der medfører det næringsrige, røde Nilslam
fra de tropiske Højlande i Centralafrika. Man har fundet Levninger af Diger,
Sluser og Kanaler til Regulering og Fordeling af Nilens aarlige Oversvømmelser
og kunstfærdige Reservoirer til Opsamling af Nilvand med senere Vanding for
Øje. Etaf de berømteste Anlæg fra Oldtiden er Josephs Kanalen, der skiller
*) Curt Merckel: Die Ingenieurtechnik im Altertum. Berlin 1899.
**) Denne Meddelelse, der stammer fra den romerske Historieskriver Arrianos (Alex-
andros’ Anåbasis VII, 22), tyder paa, at der har været ct meget stort Jordarbejde for-
bundet med at regulere Vandstrømmenes Forløb. Det oplyses da ogsaa, at Jorden i
den Egn var meget moradsig og for største Delen bestod af Dynd.