Kortfattet Lærebog I Kulturteknisk Vandbygning

Forfatter: C. L. Feilberg, Aa. Feilberg

År: 1921

Forlag: ANDELSBOGTRYKKERIET I ODENSE

Sted: København

Sider: 170

UDK: 626.8

Udgivet paa Den kongelige Veterinær-

og Landbohøjskoles Foranstaltning

med 6 Bilag

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 178 Forrige Næste
140 Afstand efter Grøfternes Dybde og Rørdirnensionen. Det første Spade- (Madjorden), der tages med almindelig Spade, lægges til den ene fSide, de næste Spadestik graves op med Drænspader (Spader med ; jf Ianå>e> smalle og stærke Blade) og lægges til den anden Side, saaledes V- JJ at det øverste Jordlag ved Jævningen atter kan komme øverst. Efter VtJ hvert Spadestik skovles den løse Jord op. Wf Grøftebunden maa under normale Forhold ikke være mere end FiTö'-, 5 cm bredere end fie Rør’ der skal nedlægges (Fig. 65). Til Opskovling efter det sidste Spadestik og til Jævning og Form- ning al Bunden bruges Hulskovlen, en Skovl med høj Skal’testilling og med Skovlbladet bøjet fremefter eller tilbage, henholdsvis til at støde eller trække, eller bedre en Kombination af begge. Der er, navnlig i de sidste Aar, fremstillet forskellige Maskiner til Gravning af Drængrøl’ter, og liere af disse skal arbejde godt i ensartet og stenfri Jord. Da Jorden her i Landet oftest er uensartet, stenfyldt og bakket, og Markerne des- uden er smaa, er det tvivlsomt, om Maskiner vil kunne fremstilles saaledes, at de med Fordel kan bruges her. I Vestergøtland i Sverige har en Buckeyes Maskine*), fremstillet al Buckeye Traction Ditcher Co., Findlay, Ohio, arbejdet i de sidste Aar paa meget svær Lerjord med enkelte Sten, og man har naaet gennemsnitlig at faa gravet 480 Ih m pr. Dag i 1,25 m Dybde. Der blev dog en Del Ekstraarbejde ved Regulering af Bunden, ligesom det ogsaa var en Gene, at al Jorden lagdes op paa den ene Side af Grøften. Arbejdet blev ikke billigere end ved Haandkraft**). Bundens Dybde kontrolleres ved Maal fra Pælene, mellem disse skal Bunden have jævnt fordelt Fald, hvilket kontrolleres ved Mirer; allerede efter første Spadestik vil det paa uregelmæssigt Terræn være praktisk at regulere Bunden ved Mirer, saaledes at den overalt ligger lige højt over den endelige Bund. Hvis Bunden enkelte Steder bliver for dyb, er det uheldigt, thi der maa i saa Fald fyldes Jord paa, og Rørene vil faa et mindre fast Leje. Sker det, maa der fyldes op med Grus, der stampes fast. Hovedledningerne graves først, derefter Sugeledningerne. Rørene fordeles langs Ledningerne, og Rørlægningen begynder fra Sugeledningernes øverste F2nde. For de mindre Dimensioners Vedkommende lægges Rørene bedst med Lægge- krog, ved større Dimensioner lægges de med Haanden. Den øverste Ende af det første Rør i en Ledning lukkes med en Sten. Rørene skal lægges, saa at de slutter til hinanden med hele deres Endeflade, og krumme eller skævt afskaarne Rør skal lægges med Buen til Siden; de maa derfor ofte drejes flere Gange og de skal stødes eller presses fast sammen. Ved vel udført Arbejde maa et en- kelt Rør ikke kunne hæves, uden at liere følger med eller et større Stykke af Strængen løftes. Da nogle Rør altid vil være svagt buede eller skraat afskaarne, er det mistænke- ligt, at en Ledning er snorlige, da det kan tyde paa, at der er Gab mellem enkelte Rør. Vil Jorden skride sammen, kan det blive nødvendigt at rørlægge Samle- *) E. Paul Wretlind i Meddelanden från Svenska Motokulturföreningen. Nr. 74 (1919-6). Uppsala 1919. **) -Oplysning om Præstationerne, meddelt af Inspektør H. P. Hansen, Såtenäs.