Kortfattet Lærebog I Kulturteknisk Vandbygning

141 ledningerne først og dække dem med noget Jord, for senere, naar Sugeledningerne er lagt, at gaa Samleledningernes Rør efter, eventuelt tage dem op og rense dem. Større Sten i Grøftebunden omgaas i en svag Bue, og hertil kan benyttes krumme Rør, hvoraf der altid vil være nogle; ligger Stenen højere end Bunden, kan Rørene lægges under den; i mange Tilfælde vil man dog staa sig ved at sprænge og fjærne de større Sten, man træffer paa. Sugeledningemes Tilslutning til Samleledningerne maa udføres med Omhu. Sugeledningen hugges ind saa højt som muligt i Siden af Samleledningen (Fig. 66 øverst) til Nød midt paa (Fig. 66 nederst). Ved Tilhugning af Rø- rene anvendes en Rørhamnier (en Hammer, hvis Hoved har en Spids i den ene Ende og en Æg vinkelret paa Skaftets Retning i den anden). Hullet bør hugges paa Midten af et Rør, ikke ved En- derne, og de sammenstødende Flader slibes med en grov Fil, saa de slutter tæt sammen; Rørspidser fra Sugeledningen maa selvfølge- lig ikke rage ind i Samleren. Det Rør i Sugeledningen, der forbin- des med Samleren, skal altid være et helt Rør; bliver det nødvendigt at indskyde et overhugget Rør, skal det ske længere inde. Samlingen LFig. 66. sikres, ved, at der pakkes Grus om den. I Udlandet benyttes ofte særligt formede Rørstykker til Samlingerne, hvad der gør disse sikrere og desuden er tidsbesparende. Dækningen foretages saa lempeligt, at Rørene ikke forskubbes eller beskadiges. Fra Grøftens Sider nedstikkes et ca. 20 cm tykt Lag Jord, helst groft Sand, i Mangel heraf gennemtrængelig og ikke for finkornet Jord, der dels tilbageholder fint Sand og dels forebygger at eventuelt tilstedeværende fedt Ler kommer i di- rekte Berøring med Ledningen. Ler bliver, naar det bearbejdes i fugtig Til- stand, saa godt som uigennemtrængelig for Vand, hvilket kan foraarsage, at en Dræning ikke virker nævneværdigt i det første Aarstid. Findes undtagelsesvis ikke andel end fint Sand og fedt Ler i Grøftesiderne, maa der til Dækningen tilføres Grus eller groft Sand, eller man maa dække med et tyndt Lag Lang- halm eller Lyng. Derefter foretages den egentlige Fyldning, der udføres saaledes, at det øverste Spadestik udjævnes sidst og derved atter kommer øverst. Denne Fyldning sker nu hyppigst ved Pløjning, idet man anvender en ca. 3 m lang Hammel og lader to Heste gaa paa den ene og en paa den anden Side af Grøften. Specielle van skellige Forhold. Er Bunden paa sine Steder blød og eftergivende, kan Rørene lægges paa Brædder, eller der maa tilføres et ca. 10 cm tykt Lag Grus i Grøftebunden. Drejer det sig om større sammenhængende Arealer med temmelig blød Bund, vil det være rigtigst at anvende store Rør (27a eller 3”) til Sugeledninger, ligesom der paa saadanne Steder og særlig, hvor Rø- rene snart hviler paa fast Bund og snart paa blød Bund, maa benyttes el rige- ligt Fald, da man ellers kan risikere, at nogle Strækninger kan komme til at ligge med Bagfald. Er Bunden meget blød og vandfyldt, bør Grøfterne foreløbig kun graves til 3A Dybde, og først, naar de har virket et halvt Aars Tid og Jorden har fæstnet sig, tages det sidste Spadestik, hvorefter Rørene lægges med de samme Sikker- hedsforanstaltninger som ovenfor nævnt.