Kortfattet Lærebog I Kulturteknisk Vandbygning

147 ske uden Skade for Planlerne. Fugtvanding kan i Lande med hedt og tørt Klima, som f. Eks. Norditalien, Spanien og tropiske Egne af Asien, Afrika og Amerika, være af ganske afgørende Betydning for Plantevæksten og paa sine Steder være absolut nødvendig, fordi Jorden uden Tilførsel af Vand vilde ligge hen som Ørken. I Lande med tempereret Øklima er Vanding sædvanlig af mere under- ordnet Betydning og har ofte baade Befugtning og Gødskning som Formaal. I nordlige Lande, som Island, kan Opvarmning af Jorden ved Foraarsvandingen være et Hovedformaal. Undertiden sætter man dér Vand over Jorden allerede om Efteraaret og lader det blive staaende Vinteren igennem, for at Islaget kan have en skærmende Indflydelse paa Jorden og værne den mod Frosten, saa al den efter Vandets Bortledning om Foraaret bliver hurtigere modtagelig for Sol og Varme. Det er dog kun, hvor Afgrøden bestaar af Halvgræsser, at denne Vandingsmaade kan anvendes. Den gavnlige Virkning af Vanding er som Regel betinget af en tilsvarende, effektiv Afvanding af det paagældende Areal. Tilfører man Vand i større Mængde og lader det blive staaende i Jordens Hulrum uden Afløb, forsumper den. En blandet, mild Jord med fremtrædende Sandkarakter, tør, men dog ikke for let gennenitrængelig, og derfor i Stand til at holde fast paa de i Vandet indeholdte Næringsstoffer, er den bedst egnede Vandingsjord. Skarpe, tørre Jorder som rene Sandjorder lider nok mest af Vandmangel, men har ringe Evne til at tilbageholde opløste Plantenæringsstoffer. Lerjorder er mindre gennem- trængelige, men kan let forsumpe og maa derfor vandes med Varsomhed. 43. Forskellige Vandingsmaader. Fremgangsmaaden ved Iværksættelse af Vanding maa afpasses efter klimatiske Forhold, Jordbundens Beskaffenhed, Jordoverfladens Form, Vandingens Formaal, Vandets Beskaffenhed og Afgrødernes Art. I det følgende skal kortelig beskrives fem forskellige Vandingsmaader, som jævnlig bliver anvendt under vore Forhold. 1) Rodvanding. Ved denne Fremgangsmaade tilføres Vandet gennem Jord- lagene paa en saadan Maade, at Jordoverfladen ikke sæ11es under Vand. Sædvanlig etableres Rod vanding paa den Maade, at man hæver Grund- vandspejlet paa Vandingsomraadel saa meget, at Planternes Vandforbrug kan dækkes ved det derfra kapillært løftede Vand (Punkt 4). Jo ringere Jordens Kapillaritet er, jo mindre dyblgaaende Rødder Plantevæksten har, og jo varmere og tørrere Klimaet er, desto mere maa Grundvandet hæves, (or at Vandingen kan lykkes. Under vore Forhold vil en Afstand paa 25—40 cm fra Jordover- fladen til Grundvandspejlet ofte være passende for Græsarealer (Punkt 12). Den omtalte Hævning af Grundvandspejlet kan i simpleste Tilfælde opnaas, ved at man stemmer op i Al løbet fra det paagældende Areal, enten i et Hovedalløb, specielt el Vandløb, der strømmer gennem Arealet (Punkt 20), eller i Grøfter eller Dræn (Punkt 41). Men Betingelsen for, at Opstemningen med- fører det ønskede Resultat, er naturligvis, at Vandføringen i Afløbet er passende rigelig. Sker Opstemningen i et Vandløb med stort Opland, er Resultatet nogen- lunde sikkert; men sker den i Grøfter eller Dræn, kan Virkningen meget let ude- blive, hvis man begynder Opstemningen for sent paa Forsommeren. 19*