Kortfattet Lærebog I Kulturteknisk Vandbygning

148 For at sikre Vandingen under alle Forhold indretter man sig undertiden paa at kunne forsyne Grøfter og Dræn paa Vandingsomraadet med Vand, som ledes til fra højere liggende, naturlige eller kunstige Reservoirer, Op- stemninger i Vandløb el. L, eller pumpes op ved Maskinkraft. Grøfter og Dræn kommer derved til afvekslende at tjene Vanding og Afvanding (smign. Punkt 41). Man opnaar ved Anlæg af denne Art det bedste Resultat paa let gennemtrænge- lige Jorder med forholdsvis højt Grundvandspejl; paa svære Jorder kan det vare for længe, inden Vandet trænger igennem. Som Eksempel kan anføres, at man ved et Rodvandingsanlæg paa Paludans Planteskole i Klarskov ved at pumpe Vand ind i Drænledninger har kunnet hæve Grundvandspejlet saa meget, at Fug- tighed træder frem paa Overfladen af Terrænet, og at dette Anlæg i det hele har virket tilfredsstillende. Rodvanding ved Hævning af Grundvandspejlet er sædvanlig forholdsvis billig at indrette og økonomisk med Hensyn til Vandforbrug, da der, naar Grundvand- spejlet først er hævet til den ønskede Højde, ikke sker væsentligt Tab udover Planternes Forbrug. Metoden kan anvendes til Fugtvanding af Afgrøder af en- hver Art baade paa Ager og Eng, derimod egner den sig i Følge Sagens Natur ikke til Gødevanding. Jo fladere et Areal er, desto videre vil Virkningen af hver enkelt Opstemning kunne spores, og desto bedre egner Metoden sig i det paagældende Tilfælde. Men Rodvanding etableres undertiden paa en noget anden Maade, som ikke beror paa, at der stemmes op i Afløbet fra Vandingsomraadet, men paa at der ledes Vand til Jordlagene gennem særlige Va n d i n g s r e nd er eller Rørled- ninger, der ikke tjener andet Formaal end Vandingen. Den mest almindelige Fremgangsmaade i saa Henseende er »Furevandingen«, som iværksættes, ved at talrige smaa Furer paa Vandingsarealet holdes fyldte med Vand, som siver ind paa de mellemliggende Jordstykker. Furerne maa paa Markjorder tilvejebringes ved Jordbearbejdningen før Saaningen. Metoden an- vendes bl. a. i Spanien og Algier til Vanding af Kornafgrøder og er ret almin- delig i Nordamerika. Forsøg*) med Furevanding viser, at Virkningen særlig paa let Jord kun spores et forholdsvis lille Stykke paa begge Sider af hver Fure, hvorfor disse maa lægges meget tæt, sædvanlig kun med 1—2 m ind- byrdes Afstand, hvis en effektiv Vanding skal kunne opnaas. En anden, mindre almindelig Form for denne Art Rodvanding gaar ud paa at tilføre Vand ad underjordisk Vej (Undergrun dsvanding) ved Hjælp af Ledninger af gennem- hullede Rør eller almindelige Drænrør, soin nedlægges i ringe Dybde under Jord- overfladen med faa Meters indbyrdes Afstand. Vandet ledes til Rørstrengene under et passende Tryk, trænger ud igennem Fugerne og fordeler sig i Jorden. Me- toden er ret kostbar og egner sig derfor bedst til intensivt drevne Jorder. Her i Landet bliver den for Tiden prøvet ved et Anlæg paa Haveforsøgsstationen Blangsted ved Odense. 2) Vanding ved Oversvømmelse (Overstuvning, Stuvningsvanding) kan i simpleste *) U. S. Depai'tment of agriculture. Office of experiment stations. Bulletin 203. — R. H. Loughridge: Distribution of water in the soil in furrow irrigation. 1908.