Kortfattet Lærebog I Kulturteknisk Vandbygning

Forfatter: C. L. Feilberg, Aa. Feilberg

År: 1921

Forlag: ANDELSBOGTRYKKERIET I ODENSE

Sted: København

Sider: 170

UDK: 626.8

Udgivet paa Den kongelige Veterinær-

og Landbohøjskoles Foranstaltning

med 6 Bilag

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 178 Forrige Næste
150 Oversvømmelsesmetoden anvendes meget i Troperne til Dyrkning af Sump- planter som Ris, men benyttes ogsaa i Lande med tempereret Klima som f. Eks. Nordamerika, Italien, Frankrig og Marskegne ved Vesterhavet. Her i Landet er Metoden anvendt ved Vanding af nogle Marskenge mellem Esbjerg og Ribe. 3) Overrisling. Ved denne Vandingsmaade søger man at fordele Vandel som et tyndt Lag, der risler kontinuerlig ned over Vandingsarealet fra de højesle til de laveste Partier af dette (fra Højderygge til Slugtlinier). Hertil kræves natur- ligvis et passende Fald, erfaringsmæssig bedst 1 : 20 å 1 : 30, der enten kan være na- turligt eller tilvejebringes helt eller delvis paa kunstig Maade ved Omprofile- ring af Jordoverfladen. Overrisling egner sig bedst for Arealer med en nogen- lunde tæt Vegetation, der kan beskytte Jorden mod Udskæring af Vandstrøm- men, og benyttes i Overensstemmelse hermed fortrinsvis til Vanding af Enge og andre vedvarende Græsarealer. Naturlige Overrislingsanlæg kan indrettes som vist paa Fig. 74, hvor AA skematisk fremstiller en Vandingskanal, B en Tud, hvorigennem Vandet strøm- er i en Transportrende til fjernere Dele af Vandingsomraadet) og kan fordeles til Risle- renderne r, som i alt væsentligt følger Ter- rænets Horizontalkurver. Naar Vanding skal foregaa, anbringer man først et Skod eller en Græstørv i Tilledningsrenden ved I. Der- ved dirigeres Vandet ind i Rislerenden n, strømmer over dens Kanter og risler ned over Terrænet, indtil det træffer F^angrenden /i, som optager det og gennem Afvandings- renden ED fører det bort til Afvandings- grøften DD. Imellem n og f\ kan man ind- skyde en eller flere sekundære Rislerender (Fordelingsrender), som skal fange Vandet, der ellers har Tilbøjelighed til at samle sig i smaa Strømme, og fordele del ensformigt paany. Disse sekundære Render be- høver ikke at have Forbindelse med Tilledningsrenden. Efter passende Tids For- løb flyttes Skoddet fra 7 til II, hvorved et lavere Parti af Vandingsomraadet tages under Behandling o. s. fr. Tilledningsrenden kan udføres som en lille Kanal med Jordvolde paa begge Sider eller som en Plankekasse, der lægges hen paa Jordoverfladen, naar Van- ding skal foregaa. Rislerenderne stikkes med Spade eller trækkes med en særlig Plov; de kan være 15—20 cm brede og dybe og trækkes enten helt vandret eller med ganske svagt Fald fremefter; undertiden lader man Dybden aftage fremefter, hvilket naturligvis er rationelt, fordi Vandføringen efterhaanden bliver mindre. Den Kant, soin Vandet skal risle over, maa afrettes omhyggeligt. Terrænoverfladen underkastes ikke nogen Regulering, da Vandingsanlæget som beskrevet afpasses efter Terrænets Form; dog kan det ofte være praktisk at bortgrave større Knolde og Tuer og benytte Fylden til at jævne eventuelle Hul- ler i Terrænet, som det kan volde Vanskelighed at afvande. Arbejdet kan f. Eks.