Kortfattet Lærebog I Kulturteknisk Vandbygning

Forfatter: C. L. Feilberg, Aa. Feilberg

År: 1921

Forlag: ANDELSBOGTRYKKERIET I ODENSE

Sted: København

Sider: 170

UDK: 626.8

Udgivet paa Den kongelige Veterinær-

og Landbohøjskoles Foranstaltning

med 6 Bilag

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 178 Forrige Næste
151 udføres ved Hjælp af Muldsluffe*), efter at Græstørven er gravet af og lagt til Side til senere Dækning af den alrettede Undergrund, og Jorden om fornødent er løsnet ved Pløjning. Naturlig Overrisling udføres undertiden paa en endnu mere primitiv Maade, blot ved enkelle Tilledningsrender, som stikkes ud paa Højderyggene paaVandings- omraadet og Afvandingsgrøfter hist og her i Slugtlinier, idet man iøvrigt lader Vandet selv finde Vej over Terrænet (Vild vanding). Som Tilførselsledninger ved Vandinger af denne Art benytter man i Amerika hyppigt Slanger af Sejldug, der lægges hen ovenpaa Jordoverfladen og er forsynet med en Række Udløbs- aabninger; Slangerne kan Hyttes, efterhaanden som Vandingen skrider frem. Kunstige Overrislingsanlæg (Kunstenge) indrettes efter lignende Prin- cipper som de naturlige, men adskiller sig fra disse ved, at Terrænet under- kastes en fuldstændig Regulering, hvorved den naturlige Overflade omdannes til et System af plane Flader i forskellig indbyrdes Sam- menstilling og med en for Overrisling passende Hæld- ning. Disse Anlæg anvendes paa Terræn, der ikke fra Naturens Haand har tilstrækkeligt Fald eller hvis Overflade er saa uregelmæssig, at naturlig Overris- ling ikke godt kan indrettes. De er dyre at anlægge og vedligeholde og indrettes nu kun under Forhold, hvor Jordbundens og Vandets Egenskaber lover et særlig godt Udbytte. I Figurerne er skematisk vist to almindeligt fore- kommende Typer af Kunstenge. Fig. 75 viser et saakaldl Halvtags- eller Hænganlæg, d. v. s. et Anlæg, hvor Jordoverfladen er planeret med en- sidigt Fald og Vandingen iværksat ved Risle- render og Fangrender paa lignende Maade som beskrevet for naturlige Anlæg. Fig. 76 vi- seret Heltags- eller Ryganlæg, d. v. s. el Anlæg, hvor Jordoverfladen er tildannet i Tagform med Fald afvekslende i den ene og den anden Retning. Vandet føres til ved Hjælp af Rislerender paa Tagryggene, fordeler sig til begge Sider og optages af Afvandingsrender Snit a-a Fig. 76. mellem to- og to Tagflader. Den førstnævnte Form kan lettest etableres, hvor Terrænet som Helhed har passende Fald i bestemt Retning; den sidste maa foretrækkes paa fladt Terræn. Afstanden mellem Rislerenderne er sædvanlig 10—20 ni, og man indskyder olie Fordelingsrender (punkterede i Fig.) for at hindre, at Vandet samler sig i enkelte Strømme. Ved udstrakte Vandingsanlæg paa Terræn med rigeligt Fald kan man indrette sig paa Gen benyttelse af Vandet, ved at Afvandingsgrøfter paa højt *) Vejbygning og Kloakering. Punkt 13. Stykke 5.