Kortfattet Lærebog I Kulturteknisk Vandbygning

12 ved en lang Række sørgelige Data for svære Stormfloder med Digebrud og Oversvømmelser, hvorunder Tusinder af Mennesker satte Livet til. De mest be- kendte Stormfloder i de danske Marsklande er »Der grosse Manndrankelse« 1362, »Die Cecilienflute« 1436, og den frygtelige Stormflod af Nov. 1634, hvor- under den slesvigholstenske Vestkyst blev fuldstændig omdannet og over 10000 Mennesker druknede. Først Aar 1803 fremkom i Danmark et Digereglement, som for vort Vedkommende betegner Begyndelsen til mere systematiske Sikker- hedsforanstaltninger. Senere fulgte Digeloven af 10. April 1874 og fl. a. Dræningskunsten gik i Middelalderen fuldstændig i Glemme og blev først optaget igen i den nyere Tid. Omkring Aar 1600 anbefaler den franske Agronom Olivier de Seeres*) ikke alene dybe Drænledninger, men ogsaa Samling af disse til Systemer, noget man her hører omtale for første Gang. Senere hen, i det 17. Aarhundrede angav Englænderen Kaptain Bligh i et udførligt Skrift Fremgangsmaaden ved Fremstilling af Drænledninger af Sten eller Ris. Men nogen større Udbredelse vandt Dræningen ikke, førend Opfindelsen af Dræn- rørspressen i England 1844 gjorde det muligt at fremstille Lerrør i Massevis til en rimelig Pris. Derved fik Dræningskunsten et Opsving og vandt hurtig Indpas i de fleste Kulturlande. Her i Landet har »Det danske Hedeselskab« indlagt sig Fortjeneste ved at fremme den kulturtekniske Vandbygnings Udvikling. Hedeselskabet blev stiftet i 1866 paa Initiativ af daværende Kaptain E. Dal- gas med det Hovedformaal at frugtbargøre den jyske Hede. Ved Løsning af denne Opgave kom Selskabet ind paa at fremme en bedre Udnyttelse af Hede- aaløbene til Overrislingsanlæg, og det førte til, at der i Aarene indtil 1891 blev udført 102 Vandingskanaler med en samlet Længde paa 43 Mil. Det var navn- lig Ingeniør S. Brøndsled, der projekterede og udførte disse Anlæg, og han gjorde sig fortjent ved at fastslaa Principper for Vandets Fordeling og ved at undersøge Lovene for Vands Bevægelse i Vandingskanaler. Fra Aar 1872 optog Hedesel- skabet ogsaa Afvanding og Mosekultur paa sit Program, men det var først efter 1888, at der kom Fart i denne Del af Virksomheden. I de senere Aar har Arbejdet paa Afvanding og Inddigning antaget store Dimensioner; fra 1903—17 er der saaledes udført Vandstandsreguleringer, Inddigninger etc., der er kommet ca. 50000 ha til Gode. Af Hedeselskabets Ingeniører fortjener ogsaa K. Thomsen at nævnes; han døde ung i 1918, men opnaaede inden sin Død at faa gennem- ført adskillige store Arbejder, blandt hvilke Skalsaaens og Nørreaaens Regulering samt Inddigningen af Ribe Marskenge er de anseeligste. Blandt andre Danske, der har indlagt sig Fortjeneste paa den kulturtekniske Vandbygnings Omraade, skal her nævnes Stadsingeniør A. Colding, der, allerede før Hedeselskabet begyndte sin Virksomhed, havde givet Meddelelse om sine grundlæggende Undersøgelser over Afstrømningsforhold og Vands Bevægelse i aabne og lukkede Ledninger. Endvidere daværende Inspektør P. B. Feilberg, der i Aarene 1860—80 ledede forskellige Udtørrings- og Kulturarbejder, og som i adskillige Afhandlinger gør Rede for sine Iagttagelser, Undersøgelser og Er- *) Olivier de Serres: Le theatre d’agriculture et mesnage des champs. Paris 1804.