Kortfattet Lærebog I Kulturteknisk Vandbygning
Forfatter: C. L. Feilberg, Aa. Feilberg
År: 1921
Forlag: ANDELSBOGTRYKKERIET I ODENSE
Sted: København
Sider: 170
UDK: 626.8
Udgivet paa Den kongelige Veterinær-
og Landbohøjskoles Foranstaltning
med 6 Bilag
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
17
Prof. Wollny har saaledes foretaget indgaaende Forsøg*), af hvilke et enkelt
vedrørende Kornstørrelsens Indflydelse omstaaende gengives i Uddrag.
Af Tallene fremgaar, at Vandets Stigning bliver desto større, jo
finere Jordpartiklerne er, at Bevægelsen bliver desto langsom-
mere, jo højere Vandet stiger, og at denne Hastighedsformind-
skelse indtræffer desto tidligere, jo mere grovkornet Jorden er.
Forsøget lærer desuden, at Løftehøjden, naar to Prøver af forskellig Kornstør-
relse blandes, omtrent bliver Middeltallet af de enkelte Prøvers Løftehøjde. Ved
de meget grovkornede Prøver er Løftehøjden ringe, og andre Forsøg af Klenze**)
viser, at den ved Kornstørrelser over 2,0 mm er ganske forsvindende.
Af Wollny s øvrige Forsøg fremgaar, at de forskellige Jordarters Evne
til at opsuge Vand ikke er en s. Vandet steg saaledes hurtigst i Kvarts-
sand, langsommere i Tørv og langsomst i Ler. I Blandinger af forskellige Jord-
arter blev Bevægelsen desto hurtigere, jo mere Kvarts, og desto langsommere, jo
mere Humus de indeholdt.
Vandet stiger desto hurtigere, jo fugtigere Jorden er, hvilket formentlig skyl-
des, at Gnidningen mod Jorddelene er mindre, ligesom der medgaar mindre Vand til
Mætning af Jordlagene, jo fugtigere de forud er. Et Indhold af K al k p a rt i k le r
gjorde Bevægelsen langsommere.
Naar de enkelte Partikler hænger sammen, saa at der dannes større eller
mindre Krummer, hvad der altid vil finde Sted i den gode Agerjord (Krumme-
struktur), vil Forholdene forandres. Af foretagne Undersøgelser fremgaar,J at
Vandet hæver sig hurtigere i pulveragtig Jord end i Jord med
Krummer, og at Bevægelseshastigheden og Stighøjden bliver nedsat i samme
Grad, som Summen af de ikke kapillære Hulrum vokser procentisk.
Sammenpresning af Jordmassen virker i de fleste Tilfælde
fremmende paa Bevægelsen. Kun meget finkornede Jordarter, som Kvarts-
sand med Kornstørrelse mindre end 0,1 mm, løfter Vandet hurtigst i løs Tilstand,
hvilket tyder paa, at Hulrum af en ganske bestemt Størrelse hæver Vandet hur-
tigst. Indhold af Sten bevirker en Formindskelse at Hastigheden.
Endelig viser det sig, at Bevægelsen opefter er betinget af, at Vandet stadig
trænger frem gennem Hulrum af samme Størrelse eller gaar fra større til mindre.
Indskydes et Lag af større Kornstørrelse eller et Lag af mindre Kornstørrelse i
en i øvrigt ensartet Jord, vil Bevægelsen i begge Tilfælde saa godt
som ophøre ved Overgangen fra finkornet til grovkornet Jord.
Vandbevægelsens Hastighed opad synes navnlig for den mest finkornede
Jord at vokse med Temperaturen.
Hvad den maximale kapillære Stig høj de angaar, skal nævnes, at
Klenze ved Forsøg med Kvarts af Kornstørrelse 0—0,3 mm fandt en Stighøjde
paa 145,2 cm i Løbet af 37 Døgn; Stigningen var dog yderst langsom i de sidste
to Døgn, og i de første 27 naaedes 143 cm. Forsøg med Tørvejord af samme
*) E. Wollny: Forschungen auf dem Gebiete der Agrikulturphysik, 7., 8. und 9. Band.
Heidelberg 1884-85—86.
*■’*) Ludwig von Klenze: Inaugural Dissertation zur Erlangen der philosophischen
Doktorwurde an der Universität Göttingen. Berlin 1876.
3