Kortfattet Lærebog I Kulturteknisk Vandbygning

18 Kornstørrelse viste en mindre Stigning; i Løbet af 4 Maaneder naaedes kun 48 cm. Atterberg fandt i finkornet Sand: Tabel II. Korn- størrelse mm Stigning i 8 Døgn cm Stigning i 30 Døgn cm Stigning i 53 Døgn cm Stigning i 72 Døgn cm 0,01-0,02 193 244 0,02-0,05 166 — 186 — 0,05-0,10 85 — — 105 Tallene 244 og 186 er ikke helt paalidelige som Maal for højeste Stigning, idet Forsøget blev afbrudt, inden Bevægelsen var fuldstændig ophørt. Det ses dog, at Bevægelsen er langsom og i det væsentlige afsluttet efter det 8de Døgn. Forskellige tyske Forfattere angiver Stighøjden for Sandjord...................... til 20— 90 cm - Tørvejord...................... - 80—100 - - svær Lerjord................... - 100—200 - Saa store Stighøjder forekommer dog sjældent i Praksis. Hvor det drejer sig om Jord, der er dyrket og godt afvandet, vil Kapillariteten oftest være betydelig mindre, begrundet paa at Jorden er en uensartet Blanding af Jorddele af for- skellig Størrelse og Smaasten, og at Revner og Gange fra Planterødder og Regn- orme delvis ophæver Kapillariteten eller i hvert Fald gør den mindre intensiv. Det maa desuden erindres, at Vandet naar op til den maximale Stighøjde med en saa ringe Hastighed, at Kapillariteten i Nærheden deraf vil være uden Be- tydning for Planternes Vandforsyning. 5. Jords Vandkapacitet (vandholdende Evne) udtrykker den Vand- mængde, en vis Jordmasse form aar at fastholde ved frit Afløb nedefter og angives i Procent af Jordtørstoffets Vægt eller i Volumenprocent. Angivelse i Volumenprocent bør sædvanlig foretrækkes, da Jordpartiklerne kan have meget forskellig Vægtfylde, og Vægtprocent derfor let giver et misvisende Billede af Forholdet mellem Jord og Vand; det har desuden ved Bedømmelse af en Jords fysiske Egenskaber mest Betydning at kende, hvor store Dele af Rum- fanget der optages henholdsvis af Jordpartikler, Vand og Luft. Vandkapaciteten er altid et vagt Begreb, da den, som det senere skal vises, er forskellig i for skellig Højde over Grundvandet. Alle faste Legemer, der er i Berøring med den atmosfæriske Luft, fortætter og fastholder paa deres Overflade en vis Mængde Vanddamp, voksende med Luftens relative Fugtighed, og det saaledes fastholdte Vand kaldes hygro- s k o pi s k V a n d. For rene, krystallinske Mineralkorn er den hygroskopisk bundne