Kortfattet Lærebog I Kulturteknisk Vandbygning

Forfatter: C. L. Feilberg, Aa. Feilberg

År: 1921

Forlag: ANDELSBOGTRYKKERIET I ODENSE

Sted: København

Sider: 170

UDK: 626.8

Udgivet paa Den kongelige Veterinær-

og Landbohøjskoles Foranstaltning

med 6 Bilag

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 178 Forrige Næste
19 Vandmængde i Reglen meget ringe, selv hvor det drejer sig om fine Korn, og udgør kun Brøkdele af Procent af disses Vægt, men Jord i naturlig Tilstand inde- holder altid Kolloider af forskellig Art, f. Eks. af Humusstoffer og Kieselsyre, der udmærker sig ved deres store Findelthed og deraf følgende store Overflade; saadan Jord kan optage forholdsvis meget hygroskopisk Vand. At Overfladen vokser med Findeltheden indses let, naar man tænker sig en Terning med et Rumfang paa 1 Kubikcentimeter delt ved Snit parallele med de tre Sider i 1000 Terninger hver paa en Kubikmillimeter; Overfladen vil i første Tilfælde være 6 Kvadratcentimeter eller 600 Kvadratmillimeter, i sidste Tilfælde 1000X6 = 6000 Kvadratmillimeter, d. v. s. netop 10 Gange saa stor. For Sandjorder og Humus- jorder vil Hygroskopiciteten særlig være betinget af Indholdet af HumusstolTer, for Lerjorder af Indholdet af Ler og Humus. Mængden af hygroskopisk Vand bestemmes, ved at lufttørrede Jordprøver vejes, før og efter at de er tørret yderligere ved 100—105° C. Vægttabet, der angiver det hygroskopiske Vand, opgives i Procent af Jordtørstoffet. Efter Undersøgelser af Rodeivald kan det hygroskopiske Vand i det højeste omgive de faste Jordele som et Lag af et Vandmolekyles Tykkelse, og en saadan Intensitet forudsætter en næsten vandmættet Luft. Da Størrelsen af et Vand- molekyle er bekendt, skulde Hygroskopiciteten herefter kunne angives i f. Eks. Kvadratmeter pr. Gram Jord og give et Udtryk for Jorddelenes Finhed. Hos- staaende Tal viser Mængden af hygroskopisk Vand i forskellige Jorder efter Undersøgelser af Harald R. Christensen*). Tabel III, Jordens Art og Beskaffenhed Meget fint rødt Sand fra Tylstrup Forsøgsstations Undergrund....... Meget finkornet Sandmuld fra Tylstrup Forsøgsstation............... Let Lermuld fra Askov Forsøgsstation............................... Svær muldrig Lerjord fra Landbohøjskolens Demonstrationsmark....... Tertiært plastisk Ler fra Refsnæs.................................. Lavmosetørv fra Nørreskovgaard ved Hals............................ Højmosetørv fra Knudmose ved Herning............................... 0,73 1,87 2,36 5,24 18,73 24,65 36,60 Selv om Jord er mættet med hygroskopisk Vand, gør den altid et ganske tørt Indtryk og vil i Reglen kunne støve til Trods for, at Vandindholdet for enkelte Jordarters Vedkommende kan være ret stort. Det hygroskopiske Vand kan hver- ken paavirkes af Tyngden eller de kapillære Kræfter, og det er bundet saa fast, at det ikke kan optages af Planterødder. Planterne visner derfor af Vandmangel, inden Vandindholdet i Jorden er sunket saa langt ned. Hvad Jorden fastholder af Vand udover det hygroskopiske, kaldes kapil- lært Vand, idet man hidtil har antaget, at det fastholdes ved Kapillaritet. *) Harald R. Christensen: Landøkonomisk Jordbundslære. København 1917. 3*