Kortfattet Lærebog I Kulturteknisk Vandbygning

20 Vand, der fastholdes af Jord i naturlig Tilstand, kan enten være Nedbørs- vand, der under sin nedadgaaende Bevægelse er tilbageholdt i dé finere Porer, eller Vand, der ved Haarrørskraften er hævet op fra Grundvandet; der kan altsaa under givne Forhold findes Vand i Nærheden af Jordoverfladen og atter over Grundvandsspejlet, medens der i et mellemliggende Lag saa godt som intet findes. Vandkapaciteten varierer derfor med Afstanden fra Jordoverfladen og fra Grund- vandet. Wollny paaviser gennem Forsøg, at den i meget finkornet Jord, der fug- tes fra neden, efterhaanden vokser i de øvre Lag, medens den, hvor Vandet er tilført fra oven, efterhaanden aftager samme Sted. Fremdeles paaviser han, at Vandkapaciteten er meget forskellig i forskellige Højder, at Forskellen mellem Vandindholdet i de forskellige Lag bliver desto mindre, jo mindre Jordpartiklerne er, og at Kapaciteten stiger med Kornenes Finhed. Hosstaaende Undersøgelse af Arthur Rindell*) med Sandkorn af 0,5—1,0 mm Diameter, vædet fra oven, illustrerer paa iøjnefaldende Maade den Forskel, der er paa Vandindholdet i forskellige Højder. Tabel (V. Højde fra oven i cm .... 0-5 5-10 10-15 15-20 20-25 25-30 30—35 35—40 Volumenprocent Vand... 1,31 2,34 2,31 2,77 2,16 2,87 4,69 20,96 Ved grovkornet Jord er der saaledes stor Forskel paa Vandindholdet i de forskellige Lag. Man har søgt at faa et Udtryk for denne ved at indføre Be- tegnelserne største og mindste Vandkapacitet, den første som Maal for den Vandmængde, der fastholdes lige over Grundvandspejlet, den sidste som Maal for den Vandmængde, Jorden kan fastholde vedvarende i større Højde over dette. Den største Vandkapacitet varierer efter Wollnys Undersøgelser mellem ca. 30 Volumenprocent for grovkornet Sand, ca. 40 for fint Sand, ca. 4$ for Ler i Pulverform, ca. 40 for Ler af Krummestruktur og ca. 75 for Humus. De tilsvarende Tal for mindste Vandkapacitet er ca. 4, 35, 43, 30 og 55. Ved Luftkapacitet förstaas det Rumfang Luft, der findes i en Volumen- enhed Jord i naturlig Aflejring, der har optaget saa meget Vand, som den kan fastholde lige over Grundvandspejlet. Den angives i Volumenprocent og er lig Differensen mellem Porevoluminet og største Vandkapacitet, udregnet efter Volumen- procent. Af det foregaaende følger, at Luftkapaciteten maa variere med Jordarten, og at den maa tiltage med Jorddelenes Kornstørrelse. Wollnys Undersøgelser viser desuden, at den bliver desto mindre,, jo større Indholdet af Sten bliver. Som angivet i Punkt 3 om Jords Porøsitet varierer Porevoluminet, hvor det drejer sig om almindelig Agerjord, mellem 30 og 65 %; da den tilsvarende *) Arthur Rindell: Om jordens förmåga att upptaga och kvarhålla vatten. Helsing- fors 1915.