Kortfattet Lærebog I Kulturteknisk Vandbygning

Forfatter: C. L. Feilberg, Aa. Feilberg

År: 1921

Forlag: ANDELSBOGTRYKKERIET I ODENSE

Sted: København

Sider: 170

UDK: 626.8

Udgivet paa Den kongelige Veterinær-

og Landbohøjskoles Foranstaltning

med 6 Bilag

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 178 Forrige Næste
25 Diametren af et tænkt, kugleformet Korn, hvis Volumen er Gennemsnittet af samtlige Korns Voluminer; men det ligger i Sagens Natur, at Beregninger af den Art altid maa blive ret usikre. I hvert Tilfælde kan de kun benyttes for nogen- lunde rent og groft Sand eller Grus. De i det foregaaende anførte Formler kan give en brugelig Vejledning ved Sammenligning mellem forskellige Jordlag i Henseende til deres Vandledningsevne; men til absolut Bestemmelse af q0 i et foreliggende Tilfælde lader de sig vanskelig anvende, da man savner indgaaende Kendskab til Arten og Størrelsen af Koefficienten k i Ligning (8) for mere sammensatte Jordarters Vedkommende*). I Praksis maa man derfor sædvanlig henholde sig til direkte Forsøg. A. Colding**} har ved Filtrationsforsøg med forskellige Jordarter, anbragt i Trækasser eller Urtepotter (Fig. 4 og 5), fundet følgende Værdier: For groft Grus Filtersand . . . . q0 = 2-70 m/Døgn .... 35 — sandet Muld . . . . 0,85 — leret Sand . . . . 0,50 — magert Ler . . . . 0,14 — Flydesand 0,03 — stift Ler 0,015 — Forsøgene blev udført i Sommermaanederne 1870 med Vand fra Københavns Vandværk. Under Forsøgenes Gang var Vandhastigheden til en Begyndelse al- tagende, fordi Jordlagene efterhaanden sank mere og mere sammen; men Maale- resultaterne blev først noteret, efter at Tilstanden var blevet stationær. Som det fremgaar af Tabellen, har de lerholdige Jordarter haft en forholdsvis meget ringe Vandledningsevne (se nedenfor). I Tilfælde, hvor det har afgørende Betydning at faa et Udtryk for Jordlagenes Vandledningsevne i deres naturlige Aflejring, angiver Colding følgende æn- drede Fremgangsmaade. Man graver et Hul i Jorden ned til det Lag, som man ønsker at undersøge, og fylder Vand deri, saaledes at der kommer en Filtration i Stand i lodret Retning. Saafremt Afløbet nedefter i Retning af Grundvandet er frit, og man leder Vand til i saadan Mængde, at Jordlaget netop er dækket med Vand, men heller ikke mere, har man h = l i Ligning (5), hvorefter q0 kan maales som den pr. Flade- og Tidsenhed tilførte Vandmængde. Men des- værre savnes Meddelelse om Resultater af saadanne Maalinger. Prof. T. Westermann har i Vinteren 1907 anstillet Forsøg efter en ganske lig- nende Metode til Belysning af Forholdet mellem en Lerjords og en Sandjords Gennemtrængelighed for Vandf) og paaviste derved bl. a., hvilken dominerende *) For rent Sand har Prof. Slichter ad teoretisk Vej paa Grundlag af Poisseuille’s Lov udviklet Formler til Bestemmelse af q0 som Funktion af m, d, Vandets Tempe- ratur og en Størrelse, der udtrykker Kornenes mere eller mindre tætte Lejring, og har fundet god Overensstemmelse med Forsøg. Se Fodnoten Pag. 24. Men stor Be- tydning for Praksis har de ikke faaet. **) Se Fodnoten Pag. 22. f) T. Westermann: Kulturjords Forhold overfor Vand og Bearbejdningens Indflydelse herpaa. København 1909. 4