Kortfattet Lærebog I Kulturteknisk Vandbygning

26 Betydning Strukturen har for Lerjords Vedkommende, et Forhold, som man ikke tidligere havde været opmærksom paa. For en Lerjord i naturlig Aflejring paa en godt drænet Forsøgsmark (dyrket ca. 40 Aar efter Dræningen) fandt han saaledes en Gennemtrængelighed svarende til q0 = ca. 3,1 m/Døgn, men for samme Jord, omskovlet og sammenpakket i vaad Tilstand i et cylindrisk Kar, en ganske forsvindende Gennemtrængelighed, svarende til q0 = ca. 0,002 m/Døgn. Forskellen tilskriver han Jordens Struktur, specielt de i Kulturjorden tilstede- værende Rodkanaler, Regnormegange, lodrette Revner etc. Sandjordens Gennem- trængelighed lod sig kun i ringe Grad paavirke af forskellig Behandling og sva- rede til q0 = ca. 0,57 m/Døgn, et Tal, som stemmer ganske godt med Coldings. Hvor Talen er om at undersøge et vandførende Lags Vandledningsevne kan man ofte faa gode Oplysninger ved at udføre Forsøgsboringer, grave For- søgsbrønde eller nedlægge Forsøgsdræn i det paagældende Lag og iagttage Grund- vandspejlets Sænkning, naar man fjærner en vis Vandmængde fra Forsøgs- anlæget ved Pumpning. Beregningerne kan udføres efter de i Punkt 7 nærmere udviklede Formler til Bestemmelse af Grundvandspejlets Profil under forskellige Forhold. 7. Grundvand. Under Regnfald og ved Tøbrud synker, som tidligere omtalt, en vis Vandmængde ned i Jorden*); men denne Vandmængde vil kun ganske undtagelsesvis være saa stor, at den svarer til Jordens Vandledningsevne </0. Som Regel er den langt mindre, og Vandbevægelsen faar derfor ikke Ka- rakter af en Filtration i samme Forstand som den, hvori Ordet er benyttet foran i Punkt 6, men maa nærmest betegnes som en Nedsivning, hvorunder Van- det i spinkle Strømme flyder ned gennem Jordlagets delvis luftfyldte Porer. Støder det nedsivende Vand paa et Jordlag af mindre Gennemtrængelighed (et vandstandsende Lag), sker der en Opstuvning afVandet i det ovenfor liggende Jordlags Porer, som derved til en vis Højde bliver helt fyldte med Vand, og der opstaar paa denne Maade i Jordlagets Indre en kontinuerlig Vædske- overflade, som man kalder Gr und vand spejlet. Dette Vandspejl danner alt- saa Grænsen mellem de helt og de delvis vandfyldte Partier af Jordlaget. Græn- sen er næppe synderlig skarp inde i selve Jordmassen, særlig ikke hvis Talen er om finkornede Jordarter, for hvilke Haarrørsvirkningen spiller en stor Rolle; men Vandspejlets Højde, eller som man ofte udtrykker sig, det vandførende Lags Stighøjde træder fuldkommen tydeligt frem i Brønde eller Borehuller, der føres ned i Laget. Da intet Jordlag er absolut uigennemtrængeligt for Vand, vil Vandbevægelsen nedefter, hvis Afløbsforholdene iøvrigt tillader det, fortsættes om end svagere gennem det vandstandsende Lag, og i Jordbund, hvor Lag af større og mindre Gennemtrængelighed stadig skifter, er der ikke noget til Hinder for, at Opstuv- *) En tysk Videnskabsmand, Dr. Vol ger, har hævdet, at der under Vejrforhold, hvor Luften er fugtig og Jordbunden kold, finder en betydelig Fortætning eller et Nedslag af Taage Sted i Jordbunden, og at der herved gives et meget væsentligt Bidrag til Dannelse af Grundvand. Se f. Eks. K. Keilhack: Lehrbuch der Grundwasser- und Quellenkunde. Berlin 1912.