Kortfattet Lærebog I Kulturteknisk Vandbygning
Forfatter: C. L. Feilberg, Aa. Feilberg
År: 1921
Forlag: ANDELSBOGTRYKKERIET I ODENSE
Sted: København
Sider: 170
UDK: 626.8
Udgivet paa Den kongelige Veterinær-
og Landbohøjskoles Foranstaltning
med 6 Bilag
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
28
Fig. 8.
I bølgeformet Terræn hænder det jævn-
lig, at et artesisk Vandspejl i Bunden af
en Dal ligger højere end selve Jordover-
fladen. Fører man en Boring ned paa et
Sted, hvor det er Tilfælde, vil Grund-
vand kunne vælde ud af Borerøret som
en Kilde under et Tryk, som svarer til
Udløbsaabningens Dybde under det arte-
siske Vandspejl (Fig. 8). Boringer af denne
Art skal første Gang være anvendt i Grevskabet »Artois« i Frankrig og benævnes der-
efter artesiske Kilder eller Brønde, men iøvrigt benyttes Betegnelsen artesisk nu om alt
Grundvand, som staar under Tryk, selv om det ikke netop stiger overjordoverfladen.
Artesiske Kilder er tilvejebragt i stort xA.ntaI her i Landet, navnlig paa Sjæl-
land*), hvor vandførende Grønsandslag paa denne Maade er udnyttet til Køben-
havns Vandforsyning. Æ Colding har ved en Del af disse Kildeboringer i Køben-
havns Omegn anstillet Forsøg for at faa oplyst, hvorledes den udstrømmende
Vandmængde varierer med Udløbsaabningens Dybde under det artesiske Vand-
spejl. Han kom til det vigtige Resultat, at disse to Størrelser er propor-
tionale, et Forhold, som ogsaa er iagttaget af flere tyske Ingeniører, og som
giver en betydningsfuld Bekræftelse paa Gyldigheden af Darcys Lov.
I det følgende skal anføres nogle Eksempler, der belyser, hvorledes de i
det foregaaende udviklede teoretiske Betragtninger kan anvendes til tilnærmende
Bestemmelse af Grundvandspejlets Form under givne Forhold.
1 °. — Et vandførende Gruslag antages at hvile paa en
uigennemtrængelig Undergrund med plan Overflade, der danner
Vinklen a med Horisonten (Fig. 9). Lagets Vandføring antages
at være konstant, uden Tilgang af nedsivende Overfladevand.
Grundvandstrømmens Dybde (maalt i lodret Retning) kal-
des t og Vandføringen pr. m af Lagets Bredde vinkelret paa
Figurens Plan Q. Anvendelse af Darcys Lov paa en Strækning
mellem to nærliggende Tværsnit i indbyrdes Afstand l giver da :
„ . h . h ...
Q = m F- = q0tcosa- = qQtsini, (9)
naar Grundvandspejlets Vinkel mod Horizonten kaldes i og cos « sættes lig 1 i Betragt-
ning af, at a i Praksis sædvanlig er en lille Vinkel.
Er Vandstrømmen overladt til sig selv paa en længere Strækning, vil Vandspejlet
ganske naturligt indstille sig parallelt med det vandstandsende Lags Overflade, saaledes
at man faar a — i. Men
denne Ligevægtstilstand for-
styrres, hvis Vandspejlet i
Lagets Recipient ikke netop
korresponderer med Grund-
vandstrømmens Vandspejl
ved Udløbet. Er Vandspejleti
Recipienten højere,vil Grund-
vandet staves op (Fig. 10 a),
er det lavere, vil Grundvandet
') Danmarks geologiske Undersøgelse. II Række. Nr. 21. V. Milthers: Brøndboringer
og artesisk Grundvand i det sydlige Sjælland. København 1919.