Kortfattet Lærebog I Kulturteknisk Vandbygning

Forfatter: C. L. Feilberg, Aa. Feilberg

År: 1921

Forlag: ANDELSBOGTRYKKERIET I ODENSE

Sted: København

Sider: 170

UDK: 626.8

Udgivet paa Den kongelige Veterinær-

og Landbohøjskoles Foranstaltning

med 6 Bilag

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 178 Forrige Næste
28 Fig. 8. I bølgeformet Terræn hænder det jævn- lig, at et artesisk Vandspejl i Bunden af en Dal ligger højere end selve Jordover- fladen. Fører man en Boring ned paa et Sted, hvor det er Tilfælde, vil Grund- vand kunne vælde ud af Borerøret som en Kilde under et Tryk, som svarer til Udløbsaabningens Dybde under det arte- siske Vandspejl (Fig. 8). Boringer af denne Art skal første Gang være anvendt i Grevskabet »Artois« i Frankrig og benævnes der- efter artesiske Kilder eller Brønde, men iøvrigt benyttes Betegnelsen artesisk nu om alt Grundvand, som staar under Tryk, selv om det ikke netop stiger overjordoverfladen. Artesiske Kilder er tilvejebragt i stort xA.ntaI her i Landet, navnlig paa Sjæl- land*), hvor vandførende Grønsandslag paa denne Maade er udnyttet til Køben- havns Vandforsyning. Æ Colding har ved en Del af disse Kildeboringer i Køben- havns Omegn anstillet Forsøg for at faa oplyst, hvorledes den udstrømmende Vandmængde varierer med Udløbsaabningens Dybde under det artesiske Vand- spejl. Han kom til det vigtige Resultat, at disse to Størrelser er propor- tionale, et Forhold, som ogsaa er iagttaget af flere tyske Ingeniører, og som giver en betydningsfuld Bekræftelse paa Gyldigheden af Darcys Lov. I det følgende skal anføres nogle Eksempler, der belyser, hvorledes de i det foregaaende udviklede teoretiske Betragtninger kan anvendes til tilnærmende Bestemmelse af Grundvandspejlets Form under givne Forhold. 1 °. — Et vandførende Gruslag antages at hvile paa en uigennemtrængelig Undergrund med plan Overflade, der danner Vinklen a med Horisonten (Fig. 9). Lagets Vandføring antages at være konstant, uden Tilgang af nedsivende Overfladevand. Grundvandstrømmens Dybde (maalt i lodret Retning) kal- des t og Vandføringen pr. m af Lagets Bredde vinkelret paa Figurens Plan Q. Anvendelse af Darcys Lov paa en Strækning mellem to nærliggende Tværsnit i indbyrdes Afstand l giver da : „ . h . h ... Q = m F- = q0tcosa- = qQtsini, (9) naar Grundvandspejlets Vinkel mod Horizonten kaldes i og cos « sættes lig 1 i Betragt- ning af, at a i Praksis sædvanlig er en lille Vinkel. Er Vandstrømmen overladt til sig selv paa en længere Strækning, vil Vandspejlet ganske naturligt indstille sig parallelt med det vandstandsende Lags Overflade, saaledes at man faar a — i. Men denne Ligevægtstilstand for- styrres, hvis Vandspejlet i Lagets Recipient ikke netop korresponderer med Grund- vandstrømmens Vandspejl ved Udløbet. Er Vandspejleti Recipienten højere,vil Grund- vandet staves op (Fig. 10 a), er det lavere, vil Grundvandet ') Danmarks geologiske Undersøgelse. II Række. Nr. 21. V. Milthers: Brøndboringer og artesisk Grundvand i det sydlige Sjælland. København 1919.