Kortfattet Lærebog I Kulturteknisk Vandbygning

Forfatter: C. L. Feilberg, Aa. Feilberg

År: 1921

Forlag: ANDELSBOGTRYKKERIET I ODENSE

Sted: København

Sider: 170

UDK: 626.8

Udgivet paa Den kongelige Veterinær-

og Landbohøjskoles Foranstaltning

med 6 Bilag

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 178 Forrige Næste
 29 sænkes henimod Udløbet (Fig. 10b). I begge Tilfælde kan Vandspejlets Profil bestemmes med Tilnærmelse, paa lignende Maade som Stuvnings- eller Sænkningskurver i aabne Vand- løb*), ved at man indlægger et passende stort Antal Tværsnit i Vandstrømmen og benytter Ligning (9) til Bestemmelse af Vandspejlets Fald fra Tværsnit til Tværsnit Teoretiske Udviklinger fører til, at Stuvning eller Sænkning maa kunne forfølges uendelig langt op langs Vandstrømmen, men i Praksis vil man naturligvis standse Reg- ningerne, naar man nogenlunde nær finder i = a. 2°. — Sænkning af Grundvandspejlet mellem to Drænledninger. Ned- lægger man en Række parallele Sugedræn i et vandlidende Jordlag og sørger for frit Afløb fra disse, vil Grundvandspejlet synke og mellem to og to Drænledninger indstille sig som en krum Flade, der er højest et Sted imellem Drænene og lavest umiddelbart over dem. Dette blev allerede konstateret ved Forsøg af Franskmanden Delacroix midt i forrige Aarhundrede, men A. Colding har senere angivet følgende tilnærmende Frem- gangsmaade til Beregning af Fladens Profil under bestemte Forudsætninger. Fig. 11 fremstiller et Snit vinkelret paa Drænledningerne, der antages at være nedlagt med Retning efter Ter- rænets største Fald. Det forudsættes, at Vandbevægelsen henimod Drænled- ningerne kun foregaar i den Del af Jordlaget, som ligger højere end Dræ- nene, paa samme Maade som hvis Dræ- nene var nedlagt i Oversiden af et vand- standsende Lag, og fremdeles, at Grund- vandstrømmen vedligeholdes derved, at en bestemt Vandmængde, f. Eks. hidrø- | Y-Akse I Fig. 11. rende fra Nedbør, stadig siver ned igennem de øvre Jordlag i lodret Retning. Kalder vi denne Vandmængde r, bestemt som Tykkelsen af det Vandlag, som siver ned i Jorden i Løbet af en Tidsenhed, og betragter vi en Strimmel Jord af 1 m Bredde vinkelret paa F'igurens Plan, bliver Vandføringen i et vilkaarligt Tværsnit i Afstanden x fra Midten mellem Drænene Med Figurens Betegnelser giver Darcys Lov endvidere for samme Tværsnit Q = = + i dx idet Faldet paa Grundvandspejlet med tilstrækkelig Tilnærmelse kan sættes lig —, med dy . Fortegnet 4-, fordi — i Henhold til Figuren er en negativ Størrelse, medens Faldet na- • (1JC turligvis maa indføres i Regningen som eh positiv Faktor. Ved Sammentrækning af de to Ligninger faas: rxdx= + q0 y dy, og ved Integration mellem korresponderende Grænser: eller x xdx - o py y0 ydy, J b rx* +q0 y*=q» b*, x* r i/a _ b* q0 b* (10) *) C. L Feilberg: Teknisk Mekanik, 1917. Punkt 90.