Kortfattet Lærebog I Kulturteknisk Vandbygning

tegn paa en sund Jord. Paa Enge kan man desuden ofte se, at der ved Af- græsning, særlig under Tørkeperioder, rykkes en Del Græsplanter op med Rød- derne og disse, der vrages af Kreaturerne, ligger spredt over Arealet. Aarsagen er som Regel, at Rødderne, grundet paa høj Foraarsvandstand, udbreder sig meget overfladisk; dog kan den stærke Opfrysning, der finder Sted paa vaad Husmus- jord, ogsaa være medvirkende hertil. Den kulturtekniske Vandbygnings Opgaver maa i Henhold til det sagte dels blive at aflede skadeligt Vand, dels at tilføre Vand i visse Perioder af Vegetations- tiden, særlig paa Jorder med ringe Kapillaritet; men Afledning af skadeligt Vand spiller dog under vore klimatiske Forhold en større Rolle end Tilledning afVand, idet de Arealer, der trænger til Vandafledning, gennemgaaende er af bedre Be- skaffenhed end de, der trænger til Vanding, og fordi Tilledning af Vand gilder de Heste Forhold paa Forhaand maa opgives som værende økonomisk uforsvarlig. 9. Nedbør. Den samlede Mængde Dug og Regnvand samt Vand, dannet ved Sne og Hagls Smeltning, kaldes Nedbør. Nedbøren bestemmes ved Maalinger, der ledes af Meteorologisk Institut og udføres paa Stationer, som i et Antal af ca. 200 er spredt over hele Landet. Den angives sædvanlig som Tykkelsen af det nedfaldne Vandlag i mm. Som hosstaaende Tabel VI viser, er der ret stor Forskel paa de forskellige Egnes Middel-Nedbør; i det store og hele stiger den fra Øst mod Vest. Middel- Nedbøren*) er større end 700 mm i Thy og i Ribe Amt samt i den sydligste Del af Ringkøbing Amt og har Maksimum ca. 800 mm i Egnen mellem Grindsted og Kongeaaen, medens den er under 500 mm i den sydlige Del af Kattegat og i Storebælt med tilgrænsende Kyster; saaledes har Hesselø, Sprogø og Refsnæs kun 411 mm aarlig. Paa de større Øer er Middel-Nedbøren i udpræget Grad mindre ved Kysterne end i Indlandet. Det er især en større Nedbørsmængde i Maanederne August—December, der bevirker, at de vestlige Egne faar den betydelig højere aarlige Nedbør. Den største maanedlige Nedbør falder gennemgaaende i August, men ogsaa Juli og Oktober er særlig regnrige, den mindste falder i Februar, men ogsaa Januar, Marts, April og Maj er regnfattige. Man maa imidlertid ikke overvurdere Betydningen af anførte Middeltal, da Nedbøren er et klimatisk Element, der her i Landet er meget variabelt og lune- fuldt. Den aarlige Nedbør som Gennemsnit for hele Landet har saaledes de sidste 45 Aar varieret mellem 494 mm (1887) og 741 mm (1916). I Frederiks- borg Amt maaltes i August 1891 gennemsnitlig 202 mm, men i August 1899 kun 17 mm, og for de enkelte Stationers Vedkommende er Variationerne endnu større. Se iøvrigt Tabel IX og X. Den største Nedbør, der er faldet i Løbet af et Aar er 1275 mm (1882 syd for Herning), den mindste 266 mm (1903 paa Christiansø), den største i Løbet af en Maaned er 281 mm, der faldt i August 1891 i Nærheden af Arden. Den største Nedbør, der er faldet i Løbet af et Døgn i Maanederne Oktober *) Danmarks Land og Folk ved Daniel Bruun, Bind I, Afsnit om Klima ved Mag. scient. H. Hansen,