Kortfattet Lærebog I Kulturteknisk Vandbygning

Foraaret vil derfor foregaa langsomt, og der gaar Dage og Uger, inden den vand- lidende Jord laar en Temperatur, der er gunstig for Spiringen af Kulturplanternes Frø. En Del Ukrudtsplanters Frø spirer ved lavere Temperatur, og disse vil faa Forspring og tage Magten. I vaad Jord kan man ikke ved Harvning ryste Jorden fra Rodukrudtets Rødder, og kan derfor vanskelig komme det til Livs. Vand- lidende Jord er kold, sen og uren. 2) Overmaal af Fugtighed umuliggør Bearbejdningen af den lerede Jord. 3) Vandet fra Regnskyl vil ikke kunne trænge ned i den vandfyldte Jord, men vil strømme af overfladisk, hvorved Gødningsstoffer og fine Jordbestanddele vil skylles bort og aflejre sig paa lavere Partier, ligesom der paa stærkt hældende Terræn kan fremkomme dybe og uregelmæssige Furet-. 4) Planterødderne tvinges til at udvikle sig overfladisk paa Jorder, hvor Grundvandet staar højt om Foraaret; naar Overlaget senere udtørres og Grund- vandet synker, er Rødderne ikke kraftige og kan ikke udvikle sig i Dybden i tilsvarende Grad, og Planterne kommer til at lide under Vandmangel. Arealer med høj Grundvandstand om Foraaret lider mest under senere Tørkeperioder. 5) Endelig indeholder Grundvandet undertiden Plantegifte som Clorforbin- delser i Inddæmninger fra Havet og visse Svovlforbindelser dels paa almindelig Agerjord dels og hyppigere paa Mosejord, hvor det desuden indeholder Humussyre. Vand, der saaledes virker hæmmende paa Planteproduktionen og vanskeliggør Jordens Bearbejdning, kaldes »skadeligt Vand«, og Arealer, der lider her- under, »vandlidende eller vandsyge«. En overvand Jord vil trods al Ulej- lighed og Bekostning, og selv om man i alle andre Retninger søger at skaffe Planterne de gunstigste Vilkaar, kun give daarlige Afgrøder. At Grundvandstanden er for høj viser sig paa Agerjord ved, at den ubevoksede Jord om Foraaret er mørkere af Farve end bekvem Jord af samme Beskaffen- hed, senere viser det sig ved, at Sæden staar i Stampe, bliver spids og lys og ved, at visse Ukrudtsplanter indfinder sig og tager Magten. Særlig karakteristiske Kendetegn paa vandlidende Agerjord*) er Fuglegræs (Stellaria media), Almindelig Hejre (Bromus secalinus), Langstakket Hvene (Agrostis spica venti), Blegbladet Pileurt (Polggonum lapathifolium), Ferskenbladet Pileurt (Polggonum persicåria), Rødtop (Odontites rubra), Følfod (Tussildgo farfarus), Smalbladet Galtetand (Sta- chgs paluster) og Ager-Padderokke (Equisetum arvense)-, ofte optræder ogsaa Brunelle (Brunella vulgaris) og Almindelig Kvik (Agropgrum repens), der dog ikke er saa karakteristiske som de førstnævnte. Paa ældre Græsmarker (over 2 Aar) er det særlig Krybende Hvene (Agrostis alba), Ager-Mynte (Menta arvensis), Vand-Pileurt (Polggonum amphibium), Gaase- Potentil (Potentilla anserina) og Vandgrenet Ranunkel (Banunculus repens), der antyder, at Jorden er vandlidende, medens det for Enges Vedkommende ses ved, at forskellige Stararter og Siv dominerer paa de gode Græssers Bekostning og giver Engen et graaligt Skær i Stedet for den friske grønne Farve, der er Kende- *) C. Ferdinandsen: Det 9. Undervisningsmøde for Landboforeningernes Konsulenter og Assistenter i Planteavl paa Lyngby Landboskole den 16.—18. Juni 1920. Kortfattet Referat af Foredrag og Forhandlinger samlet ved L. Rasmussen. København 1919.