Kortfattet Lærebog I Kulturteknisk Vandbygning
Forfatter: C. L. Feilberg, Aa. Feilberg
År: 1921
Forlag: ANDELSBOGTRYKKERIET I ODENSE
Sted: København
Sider: 170
UDK: 626.8
Udgivet paa Den kongelige Veterinær-
og Landbohøjskoles Foranstaltning
med 6 Bilag
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
54
regulerende paa Vandføringen i deres Afløb, idet de i fugtige Perioder magasinerer
Nedbørsoverskuddet og i tørre Perioder afgiver det lidt efter lidt.
3) Oplandets Jordbundsforhold. Gennemtrængelige Jorder bevirker
(naar undtages Perioder, hvor Jorden er frossen) ogsaa en Udjævning, idet Van-
det langsommere trænger frem til \ andløbene, naar det sker gennem Jordlagene,
end naai støiste Delen strømmer af overfladisk. I Forbindelse hermed staar
ogsaa den Kendsgerning, at der, alt i øvrigt lige, findes langt flere Smaavandløb
paa Arealer med svært gennemtrængelig Jord end paa saadanne, hvor Jorden
er let gennemtrængelig.
Enge og Moser vil, naar de er afvandede, virke reducerende paa Afstrøm-
ningen. Skove virker udjævnende, d. v. s. afgiver i vaade Perioder mindre, men i
tørre mere Vand end Agerjord.
4) Jordens Afvanding og Kultur medvirker i noget Omfang til at ud-
jævne de Forskelligheder, der bestaar som Følge af Jordbundens forskellige Be-
skaffenhed.
Ved Aaregulering og Dræning etc. søger man at skaffe det skadelige Vand afledet
saa hurtigt som muligt, og man kunde derfor fristes til at antage, at Vandløbene
efterhaanden fik en mere uregelmæssig Vandføring, hvad dog ikke bliver Til-
fældet. Enhver Afvanding bevirker nemlig en Sænkning af Grundvandspejlet,
hvorved der bliver Plads til, at store Vandmængder kan optages i de øvre Lag,
hvilket atter paavirkei den maksimale Afstrømning, som herved bliver mindre.
At det er store Vandmasser, der kan optages i det øverste Jordlag, naar det er
udtørret, vil förstaas af følgende Tankeeksperiment. Har den paagældende Jord
et Porevolumen paa 45 %, og indeholder den endnu 15 Volumenprocent Vand,
°g antager man, at 10 % afjordens Volumen bestaar af saa smaa Porer, at Van-
det ikke kan trænge der ind i kort Tid, bliver der tilbage 20 % større Hulrum,
hvilket er ensbetydende med, at Jorden i det øverste 20 cm tykke Lag kan op-
tage en Regnhøjde paa 40 mm.
5) Vandspejls variationer i Afløbet vil ogsaa medføre Forandringer i
Afstrømningsmængden, saaledes vil Hævning i Almindelighed bevirke en for-
ringet I ilgang af Grundvand Ira det tilstødende Omraade, Sænkning en forøget
Tilgang.
I øvrigt finder der en saa mangfoldig Udligning Sted mellem det afstrøm-
mende Vand og Grundvandet, at det er ugørligt saavel i det enkelte Tilfælde som
i Almindelighed at dømme tilnærmelsesvis rigtigt om Forholdene.
I nogle Perioder vil Summen af Fordampning og Afstrømning være mindre
end Nedbøren; det øverste Jordlag vil da blive beriget med Vand, og Grund-
vandet vil eventuelt stige. I andre Perioder vil Fordampning og Afstrømning
være større, og det omvendte vil finde Sted.
At der fra enkelte Lokaliteter kan strømme langt mere eller mindre Vand
end paaregnet, kan skyldes, at der gennem underjordiske Vandstrømme^ kom-
mer Vand fra et andet Opland eller aigaar Vand.
12. Den ønskelige Afvandingsdybde. Den Dybde under Jordoverfladen,
hvori del er hekligst at have Grundvandet, er forskellig efter Aarstiden og er