Kortfattet Lærebog I Kulturteknisk Vandbygning

var 20—40 cm. At Afgrøder paa Højmosetørv trives bedst ved denne mærkelige høje Grundvandstand skyldes formentlig dels den langsommere kapillære Vand- løftning og dels den Omstændighed, at Planterødderne grundet paa Humussyren eller Mangel paa Ilt ikke formaar at trænge ret langt ned i Højmosetørv. Paa lerm uldede Jorder i god Kultur og med et tykt Lag Madjord kan Grundvandet sænkes næsten saa dybt det skal være uden nævneværdig Skade, da Planterne her kan klare sig med de store Vandmængder, der optages og fast- holdes kapillært i de øvre Jordlag; men der er næppe Grund til sænke Grund- vandet til større Dybder end de, som Planterødderne naar, og det vil i Alminde- lighed være uøkonomisk at gøre det. Det er dog ikke alene Overlagets Beskaffenhed, der spiller en Rolle, men ogsaa Undergrundens eller Forskellen mellem Overlagets og Undergrundens Egenskaber. Er der grovkornede Lag dybest og mere finkornede øverst, vil det dybe Lag let afgive Vand til det øvre, og Grundvandet kan sænkes meget uden Skade; er det omvendte Tilfældet, bør det ikke sænkes ret dybt, da den kapil- lære Virkning opad i saa Fald vil være forsvindende. 3) Afgrødens Art. Af det i Punkt 5 nævnte om forskellige Plantearters For- dringer med Hensyn til Luftindhold i Jorden fremgaar, at Græsafgrøder taaler og kræver en højere Grundvandstand end Sædarterne, og det samme gælder Klø- ver og Grøntsager. Ved høj Grundvandstand er det særlig Bladene, der udvikler sig, medens der bliver faa frøb'ærende Skud. Græs til Frøavl kræver derfor dybere Grundvandstand, end Græs, der anvendes til Hø eller Græsning. Ved Dyrkning af Planter med dybtgaaende Rødder (f. Eks. Lucerne, Rod- frugter, særlig Sukkerroer og Frugttræer) bør Grundvandspejlet sænkes dybt. Plante- rødderne gaar nemlig ikke ned under Grundvandspejlet, og det er en Fordel, at de gaar saa dybt som muligt, idet man herved kan drage Nytte af Nærings- stoffer, der findes i dybere Lag. Den Dybde, hvortil man stræber at sænke Grundvandstanden, er dog under almindelige Forhold fortrinsvis betinget af Jordens Art, da man foretrækker at indrette Afvandinger, saaledes at man ikke er tvunget til en ensidig Benyttelse af Jorden; men mange Faktorer spiller ind, og i de allerfleste 1 ilfælde er man ikke i Stand til at indrette Grundvandsstanden helt efter Ønske. Inden for Land- bruget vil det vel gennemgaaende være ønskeligt at have Grundvandstanden eftei Omstændighederne i 0,4—1,3 m Dybde, højest om Sommeren og lavest om Vinteren. Paa Havejorder vil man ofte tilstræbe en Dybde paa ca. 1,5 m under Overfladen. Ved Vandstandsreguleringer søger man at sænke eller hæve Grund- vandstanden inden for et givet Areal til den for Benyttelsen gunstigste Højde, og Sænkning eller Hævning af Vandspejlet i eksisterende Vandløb vil i mange Til- fælde være betingende for, at en Vandstandsregulering kan finde Sted. Men en Regulering af Jordens Vandindhold efter Afgrødernes Behov er et uopnaaeligt Ideal, idet Nedbørens Fordeling og Temperaturens Vekslen øver Indflydelse her- paa, og det er kun paa ganske enkelte Lokaliteter, at man paa økonomisk Maade kan aflede eller tilføre Vand efter Ønske.