Kortfattet Lærebog I Kulturteknisk Vandbygning

Forfatter: C. L. Feilberg, Aa. Feilberg

År: 1921

Forlag: ANDELSBOGTRYKKERIET I ODENSE

Sted: København

Sider: 170

UDK: 626.8

Udgivet paa Den kongelige Veterinær-

og Landbohøjskoles Foranstaltning

med 6 Bilag

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 178 Forrige Næste
59 noget Tiykvand, dei unddrager sig Kontrol. Man tør saaledes nok regne med, at der tørre Aar bruges ca. 0,2 1/s pr. ha, og det er sandsynligt, at man tilfreds- stillede Afgrødens Krav endnu bedre, om man i Perioder, hvor Produktionen er stærkest, yderligere indskrænkede Vandingsarealet, saaledes at man kunde tilføre 0,3 å 0,4 1/s pr. ha, f. Eks. ved at indrette flere Stemmeværker. De meddelte Tal oplyser kun, hvor meget der er brugt, ikke, hvad det havde været fordelagtigst at kunne bruge. I Tjæreborg Marskenge*) med ret højt staaende Grundvand, hvor Vandet løf- tedes ved Kunst, anvendtes 1,4 1/s pr. ha til Befugtning. Arealet er ca. 200 ha og det vandes ved Oversvømmelse i 15 til 20 Døgn. Til Befugtning af sandede Arealer med løs Undergrund og dybtliggende Grundvand udkræves i tørre Somre langt mere, antagelig 20—30 1/s pr. ha, naar der befugtes hver 4.—5. Døgn. Af det i tidligere Punkter nævnte og af de her omtalte Undersøgelser fremgaar, at den Vandmængde, der, tillørt under givne Forhold, betinger de største Afgrø- der, er afhængig af Vandingsmaaden, Nedbør, Temperatur- og Jordbundsforhold saml al Algrødens Art, og de opgivne Tal kan derfor kun benyttes som Mo- menter til en skønsmæssig Bedømmelse af, hvor meget Vand man ved Fugt- vanding bør tilløre pr. Arealenhed, og hvorledes denne Vandmængde maa for- deles inden for Vegetationstiden. Vandforbrug ved Gødevanding. Er Formaalet med Vandingen hovedsagelig at til- føre Plantenæringsstofler, maa der tilføres langt større Vandmængder, end hvor tormaalet er Befugtning. Næringsstofindholdet i almindeligt forekommende Aavand svarer kun til en Koncentration paa 0,03—0,14 7oo, medens man fra Vandkulturlorsøg ved, at Planterne trives bedst ved en Koncentration paa ca. 2 %o og kan nøjes med 0,5 %o. Gødevanding foretages i det væsentlige uden for den egentlige Vegetationstid, og den tilførte Vandmængde retter sig efter Vandets Rigdom (særlig rigt Vand mindre Mængde), Vandingsmaaden, Jordbundens Art (mere Vand, jo mere gen- nemtrængelig Jorden er) og efter Klima og Afgrøde. Til Overrislingsenge bruges her i Landet 60 til 150 1/s pr. ha, og da Vandingen ikke foregaar kontinuerligt, men i Perioder paa en halv Snes Døgn med lige saa langt eller længere Mellemrum, vil Vandmængder som de nævnte strække til til Vanding al 2 å 3 ha. Paa Hesselvig Enggaard under Hedeselskabet bruges ved Overrisling sædvanlig 80 å 90 1/s pr. ha i en halv Snes Dage om Efteraaret og lige saa længe om Foraaret. I det nordvestlige Tyskland, hvis Klima ikke adskiller sig væsentligt fra vort, er nylig afsluttet langvarige og grundige Forsøg vedrørende Gødevanding, offent- liggjorte af Prof., Dr. Br. Tacke**). Ved disse Forsøg brugtes ved Overris- lingsanlæg (Ryganlæg) de første Aar 58 og 130 1/s pr. ha ved henholdsvis svag *) S. Brønsted. Landmandsbogen, Bind I, 1895. **) Br. Tacke: Die Versuche auf Bewässerungswiesen im Genossenschaftsgebiet Bruck- hausen, Syke, Thädinghausen in den Jahren 1901—1912. Arbeiten der deutschen Landwirtschafts-Gesellschaft. Heft 291. Berlin 1918. 8»