Kortfattet Lærebog I Kulturteknisk Vandbygning
Forfatter: C. L. Feilberg, Aa. Feilberg
År: 1921
Forlag: ANDELSBOGTRYKKERIET I ODENSE
Sted: København
Sider: 170
UDK: 626.8
Udgivet paa Den kongelige Veterinær-
og Landbohøjskoles Foranstaltning
med 6 Bilag
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
59
noget Tiykvand, dei unddrager sig Kontrol. Man tør saaledes nok regne med,
at der tørre Aar bruges ca. 0,2 1/s pr. ha, og det er sandsynligt, at man tilfreds-
stillede Afgrødens Krav endnu bedre, om man i Perioder, hvor Produktionen er
stærkest, yderligere indskrænkede Vandingsarealet, saaledes at man kunde tilføre
0,3 å 0,4 1/s pr. ha, f. Eks. ved at indrette flere Stemmeværker. De meddelte Tal
oplyser kun, hvor meget der er brugt, ikke, hvad det havde været fordelagtigst
at kunne bruge.
I Tjæreborg Marskenge*) med ret højt staaende Grundvand, hvor Vandet løf-
tedes ved Kunst, anvendtes 1,4 1/s pr. ha til Befugtning. Arealet er ca. 200 ha
og det vandes ved Oversvømmelse i 15 til 20 Døgn.
Til Befugtning af sandede Arealer med løs Undergrund og dybtliggende
Grundvand udkræves i tørre Somre langt mere, antagelig 20—30 1/s pr. ha, naar
der befugtes hver 4.—5. Døgn.
Af det i tidligere Punkter nævnte og af de her omtalte Undersøgelser fremgaar,
at den Vandmængde, der, tillørt under givne Forhold, betinger de største Afgrø-
der, er afhængig af Vandingsmaaden, Nedbør, Temperatur- og Jordbundsforhold
saml al Algrødens Art, og de opgivne Tal kan derfor kun benyttes som Mo-
menter til en skønsmæssig Bedømmelse af, hvor meget Vand man ved Fugt-
vanding bør tilløre pr. Arealenhed, og hvorledes denne Vandmængde maa for-
deles inden for Vegetationstiden.
Vandforbrug ved Gødevanding. Er Formaalet med Vandingen hovedsagelig at til-
føre Plantenæringsstofler, maa der tilføres langt større Vandmængder, end hvor
tormaalet er Befugtning. Næringsstofindholdet i almindeligt forekommende
Aavand svarer kun til en Koncentration paa 0,03—0,14 7oo, medens man fra
Vandkulturlorsøg ved, at Planterne trives bedst ved en Koncentration paa ca.
2 %o og kan nøjes med 0,5 %o.
Gødevanding foretages i det væsentlige uden for den egentlige Vegetationstid,
og den tilførte Vandmængde retter sig efter Vandets Rigdom (særlig rigt Vand
mindre Mængde), Vandingsmaaden, Jordbundens Art (mere Vand, jo mere gen-
nemtrængelig Jorden er) og efter Klima og Afgrøde.
Til Overrislingsenge bruges her i Landet 60 til 150 1/s pr. ha, og da
Vandingen ikke foregaar kontinuerligt, men i Perioder paa en halv Snes Døgn
med lige saa langt eller længere Mellemrum, vil Vandmængder som de nævnte
strække til til Vanding al 2 å 3 ha.
Paa Hesselvig Enggaard under Hedeselskabet bruges ved Overrisling
sædvanlig 80 å 90 1/s pr. ha i en halv Snes Dage om Efteraaret og lige saa
længe om Foraaret.
I det nordvestlige Tyskland, hvis Klima ikke adskiller sig væsentligt fra vort,
er nylig afsluttet langvarige og grundige Forsøg vedrørende Gødevanding, offent-
liggjorte af Prof., Dr. Br. Tacke**). Ved disse Forsøg brugtes ved Overris-
lingsanlæg (Ryganlæg) de første Aar 58 og 130 1/s pr. ha ved henholdsvis svag
*) S. Brønsted. Landmandsbogen, Bind I, 1895.
**) Br. Tacke: Die Versuche auf Bewässerungswiesen im Genossenschaftsgebiet Bruck-
hausen, Syke, Thädinghausen in den Jahren 1901—1912. Arbeiten der deutschen
Landwirtschafts-Gesellschaft. Heft 291. Berlin 1918.
8»