Kortfattet Lærebog I Kulturteknisk Vandbygning

Forfatter: C. L. Feilberg, Aa. Feilberg

År: 1921

Forlag: ANDELSBOGTRYKKERIET I ODENSE

Sted: København

Sider: 170

UDK: 626.8

Udgivet paa Den kongelige Veterinær-

og Landbohøjskoles Foranstaltning

med 6 Bilag

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 178 Forrige Næste
60 og stærk Vanding, senere overalt 100 I/s pr. ha. Der blev aarlig vandet mellem 648 og 984 Timer, og der blev herved tilført de paagældende Arealer et Vandlag paa 13—21 m Højde ved den svagere Vanding, og indtil 46 m ved den stærke Vanding. Ved Stu veoverrisling (se Punkt 43) benyttedeside første Aar forskellige, men betydelig større Vandmængder, senere ca. 160 1/s pr. ha overalt. Anlægene blev vandet i omtrent samme Timetal som ovennævnt, og der blev tilført Vand- lag paa 23—168 m Højde. Af Forsøgene fremgaar, at de store Vandmængder har Fortrinet for de smaa ved Overrislingsanlægene, medens det omvendte er Tilfældet for Stuveoverislings- anlægene. Gødningstilførsel udligner dog denne Forskel mellem svag og stærk Vanding, og der er saaledes næppe Grund til at basere Anlæg paa særlig kraftig Vanding. Andre tyske Forfattere angiver, at der til Stuveoverrislingsanlæg kræves 10—20 I/s pr. ha, til ventildrænede Enge i Gennemsnit 12, medens der til Over- rislingsenge bør anvendes 30—120 1/s pr. ha, alt saaledes at forstaa, at dette Kvantum Vand bruges paa det Areal, der vandes direkte og paa en Gang; da Vandingen kan skifte mellem flere Afdelinger, og Vandet undertiden bruges flere Gange, kan de nævnte Kvanta under heldige Omstændigheder strække til til det 6—8dobbelte Areal.*) 14. Vandets Beskaffenhed er i væsentlig Grad forskellig, eftersom det stammer direkte fra Kilder, Dræn, vandførende Lag eller fra Vandløb. I første Tilfælde indeholder det saa godt som ingen opslemmede Partikler, mindre Ilt og mere Kulsyre end Vand fra Vandløb, og det er fattigt paa opløste Næringsstoffer som Kali, Fosforsyre og Ammoniak, der absorberes af de fleste Jordarter; af Kalk og Magnesia, udvekslet ved andre Basers Absorbtion, kan der derimod findes betydelige Mængder, af Kalk (CaO) ofte 10—20 Gram pr. 100,000 Gram (100 Liter). Kun under specielle Forhold kan Drænvand indeholde ret be- tydelige Mængder Salpetersyre. Drænvand, stammende fra en med Ajle og Chili- salpeter kort forinden gødet Hundegræsfrømark, indeholdt efter stærke Regnskyl 4,7 Gram Salpetersyre paa 100,000 Gram (i Følge Analyse, udført paa Dalum ke- miske Laboratorium 1916). Hyppigst vil det have Interesse at kende Beskaffenheden afVand fra Vandløb. Prof. T. Westermann**') har foretaget Undersøgelser over Indholdet af de vigtigste Plantenæringsstoffer i Vand fra nogle af vore Vandløb, og Resultatet af disse Undersøgelser gengives i Uddrag i Tabel XXVIII. Prøverne er udtaget i sidste Halvdel af November, og ved Byer er de stedse taget oven for disse. Som Analyserne viser, er Indholdet meget forskelligt. Kali- og Kvælstof- *) I Vandingsinteressentskaber i Jylland er den aarlige Afgift pr. 1/s ofte mellem 1 og 3 Kr., og for at blive Andelshaver i et Vandingsforetagende er i de senere Aar betalt indtil 30 Kr. pr. 1/s. **) T. Wes ter mann: Om Indholdet af Plantenæring i Vandet fra vore Vandløb. Tids- skrift for Planteavl. IV.