Kortfattet Lærebog I Kulturteknisk Vandbygning

63 I 100 Liter Vand fra Weser fandtes Gram: Kalk Kali Fosforsyre Kvælstof 5,36-7,81 0,43-1,09 0,04—0,33 0,19—0,67 Tallene viser, at Vandet, naar Kalken undtages, er meget rigere paa Næringsstoffer end vore Vandløb, idet de mindste Mængder af Kali, Fosforsyre og Kvælstof gennem- gaaende er større end de største, der er konstateret i danske Vandløb. Kloakvands Beskaffenhed kan være højst forskelligt paa forskellige Steder. Eks- empelvis anføres efter A Friederich, at Spildevand (ekskl. Regnvandsafløb) fra almindelige Beboelseskvarterer (med Vandklosetinstallationer) ved et Vandforbrug paa ca. 100 1 pr. Individ pr. Døgn, gennemsnitlig kan forventes at ville indeholde 8,0—10,0 gr Kvælstof, 6,0—7,5 gr Kali og 2,0—2,5 gr Fosforsyre pr. 100 1. Vand, der skal benyttes til Vanding, maa selvfølgelig ikke indeholde Gift- stoffer; foruden hvad der herom er nævnt i -Punkt 8, maa det bemærkes, at Vand, der har Tilløb fra Fabrikker, kan være skadeligt. I Henhold lil det foran meddelte om Vandets Beskaffenhed er Vand fra underjordiske Lag som Regel kun egnet til Fugt van ding, ved hvilken Vandets Indhold af Næringsstoffer er mindre væsentligt. 1 det tidlige Foraar kan Vand, naar det stammer fra dybere Lag, være betydelig varmere end Luften og kan derved øve en heldig Indflydelse paa del nærmest omgivende Parti, hvilket man jævnlig kan iagttage paa Enge med Kilder, idet der ofte er helt grønt om disse i det tidlige Foraar. Er Tilførsel af Plantenæring Hovedformaalet med Vandingen (Gødevarfding), vil Vandets kemiske Sammensætning, specielt dets Indhold af Plantenæringsstoffer, være af afgørende Betydning. De Stoffer, der kommer i Betragtning, findes dels opløste i Vandel, dels opslemmede. De første kan optages direkte af Plan- terne, de sidste maa først omsættes, idet deres let opløselige Bestanddele vil være udvaskede; men de kan, hvor de lindes i større Mængde, under visse Omstæn- digheder bevirke en Forbedring af Jordens fysiske Beskaffenhed og kan des- uden forøge Jordens Reservebeholdning af Plantenæring, idet de ved enkelte Vandingsmaader, navnlig Oversvømmelse og Stuvningsoverrisling (se Punkt 43), kan bringes til Aflejring. Ved Bestemmelse af den Vandmængde, der bør bruges ved Gødevanding, kan man ikke af Vandets Indhold direkte drage Slutninger om, hvormeget der skal tilføres, for at Afgrøderne herigennem kan faa de Tilskud af nødvendige Stoller, der er betingende for Maksimalafgrøder, idet det dels beror paa den paagældende Jords Rigdom, og Forholdet desuden er saaledes, at Jorden og Planterne kun for- maar at tilbageholde ringe Mængder af de gennem Vandet tilførte Næringsstoffer. Ved Tilførsel af Vand vil der indtræde en Forandring af Koncentrationen i det tilstedeværende Jord vand, saaledes at Koncentrationen stiger, hvis det tilførte Vand indeholder de opløste Stoffer i mere koncentreret Form; i mod- sat Fald foregaar en Fortynding. Stiger Koncentrationen, kan Jorden blive be- riget; sker en Fortynding, kan Sloffer, der er uopløselige i den tilstedeværende Koncentration, gaa i Opløsning, og i sidste Tilfælde er der Fare for en Udvask- ning, med mindre det tilførte Vand helt eller delvis bliver tilbageholdt i de øversle Jordlag, som Tilfældet kan være ved Fugtvanding.