Kortfattet Lærebog I Kulturteknisk Vandbygning

64 Ved stærk Vanding, hvor store Vandmasser bliver afledet, kan det vel ske, at det Tab, der lides ved Udvaskning, overstiger den Vinding, der kan naas ved at større Mængder næringsholdigt Vand optages i Jorden. Dette er i Overensstemmelse med Erfaringer fra Praksis, der viser, at Vandings- vandet, selv ved gentagne Anvendelser, kun afgiver minimale Mængder af opløste Næringsstoffer og undertiden endogsaa bliver rigere, og det passer med J. Königs*) Iagttagelser og Undersøgelser over Vandingsspørgsmaal, idet han har fastslaaet, at Optagelsen af opløste Næringsstofler fra Vandet staar i Forhold til Frodig- heden af Plantevæksten. Af de i Punkt 13 refererede Undersøgelser af Prof. Tacke fremgaar, at Eng- parceller, til hvilke der gennem Vandet pr. Aar og ha er tilført 265 kg Fosfor- syre, viser et meget stort Udslag for Fosforsyregødning, saaledes at de har givet bedst Udbytte ved Tilførsel af 48 til 64 kg Fosforsyre pr. ha i Kunstgødning; efter dette at dømme er det altsaa kun meget lidt af Vandets Fosforsyre, der er kommet Planterne tilgode. Af Kali er der efter de samme Forsøg gennem Vandet tilført 13 til 1400 kg pr. Aar og ha, og der synes at være optaget saa meget, at Tilskud af Kaligød- ning ikke giver nævneværdigt Udslag, undtagen paa Parcellerne med Sandjord. Tilskud af Kvælstofgødning er ikke prøvet, men der er i de samme Aar gen- nem Vandet tilført 13 til 1400 kg Kvælstof pr. ha, og da man ved Tilførsel af Fosforsyregødning er naaet op til Afgrøder paa 10—12000 kg Hø (med 15 % Vand) pr. ha, maa det antages, at Planterne gennem Vandet har optaget det Kvæl- stofz de havde Brug for.**) Det er saaledes kun en svag Udnyttelse af Vandingsvandets Næringsstoffer, der finder Sted her, skønt Vandet er usædvanligt rigt. Dog maa det bemærkes, at Vandingen kun er foretaget i den koldeste Aarstid, December—Marts; noget bedre Udnyttelse vilde antagelig være opnaaet, om Vandet ogsaa var tilført tid- ligere om Efteraaret og senere om Foraaret, med andre Ord paa Tider, da der er mere Liv i Plantevæksten. *) J. König: Landwirtschaftliche Jahrbucher. Achter Band. Berlin 1879. **) Til Sammmenligning anføres, at der med en Høafgrøde af den ovennævnte Størrelse pr. ha bortføres ca. 150 kg Kali, 45 kg Fosforsyre og 159 kg Kvælstof.