Kortfattet Lærebog I Kulturteknisk Vandbygning
Forfatter: C. L. Feilberg, Aa. Feilberg
År: 1921
Forlag: ANDELSBOGTRYKKERIET I ODENSE
Sted: København
Sider: 170
UDK: 626.8
Udgivet paa Den kongelige Veterinær-
og Landbohøjskoles Foranstaltning
med 6 Bilag
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
66
a. Tilvejebringelse af Afløb.
16) Afvandingskanaler. En Afvandingskanal tjener, som foran anført, til
at tilvejebringe Forbindelse mellem el vandlidende Areal, specielt en Sø eller Mose,
som man vil udtørre, og en Recipient, som kan modtage Afstrømningen derfra.
Ved større Afvandingsanlæg skelner man undertiden mellem Hove da fvan-
dings kan alen, som strækker sig fra Recipienten op til det vandlidende Areal
og videre tværs igennem dette, og forskellige Bi kanal er, der tjener til at op-
tage Tilløb fra Grøfter og Dræn og føre det til Hovedkanalen. Nogen principiel
Betydning i teknisk Henseende har denne Adskillelse ikke, og i mange Tilfælde
lader den sig ikke praktisere.
Om Fremgangsmaaden ved Planlægning af Afvandingskanaler skal med-
deles følgende.
1) Forundersøgelser i Marken. Forarbejderne i Marken foregaar som beskrevet
i Vejbygningen under Jordarbejde i Almindelighed. De maa sædvanlig gaa ud paa
at fremskafle x) et Kort i Maalestoksforhold 1 : 2000 eller 1 : 4000 af hele det
i Afvandingen inteiesscrede Areal med indlagte Vi eller Vs ni Niveaukurver
eller Kotetal, 2) Linie ni vellement langs alle Vandløb, større Grøfter eller Li-
nier i Tei lænet, dei skønnes at kunne faa Betydning for Projekteringen af den
paatænkte Afvandingskanal, 3) Tværprofiler af Vandløb og Grøfter i alle
Nivellementets Stationspunkter, eventuelt ogsaa imellem disse, hvis et Vandløb er
særlig uregelmæssigt, og endelig 4) Oplysninger om Jordbundens Beskaffen-
hed i et passende Antal Punkter.
Hvad Fremskaffelse af Kort angaar, vil man ofte kunne benytte sig af Ma-
trikulskort, naar disse revideres og suppleres i Marken. Det gælder dog ikke,
hvor en Omordning af Ejendomsforholdene langs en Kanallinie viser sig nød-
vendig, idet man i saa Fald sædvanlig maa foretage en ny Opmaaling og Kort-
lægning som Grundlag for Planlægningen (f. Eks. ved Rektificering af et Vandløb
Punkt 17).
Ved Nivellementet bør medtages Vandspejl i Grøfter, Vandløb og Søer, alle
Flodemaal, Højvandsmærker, Fikspunkter etc. Nivellementet bør knyttes til
Generalstabens Fikspunkter.
3 værprofiler af Grøfter og smaa Vandløb kan sædvanlig bestemmes tilstrækkelig
nøjagtigt ved Maaling af Båndbredde, Bredde foroven og Dybde; Tværprofiler af
n el større Vandløb maa bestemmes ved Pejling, idet
rPej/es/aje man udspænder en inddelt Pejleline tværs over delte
[.......(Fig‘13) og maaler Dybden fra Vandspejlet ned til Bun-__________
----den i et passende Antal Punkter med en Pejlstage.
Jordbundens Beskaffenhed oplyses bedst ved Prø-
Fig 13 ver, som tages op Ira Brønde eller Borehuller i for-
skellige paa Kortet indmaalte Punktei' i nærmere an-
givne Dybder under Jordoverfladen. Under særlige Forhold, f. Eks. ved Afvan-
ding af en Mose, hvis Tørvelag skal graves af*), kan det være ønskeligt, at
*) Se f. Eks. Statens Grundforbedringsvæsens Meddelelser. Th. Claudi Westh og
K. Prytz: Skitseret Afvandingsplan for Knudmose 1920.