Kortfattet Lærebog I Kulturteknisk Vandbygning

67 Undergrundens topografiske Forhold bestemmes nøje og belyses ved Niveau- kurver eller Kotetal ligesom for Overfladens Vedkommende; men sædvanlig kan man nøjes med mindre vidtgaaende Undersøgelser. Under Forarbejderne er det endelig af Viglighed at skaffe Oplysninger om Recipientens normale Vandstand og Vandstandsvariationer, eventuelt om Mulig- heden for at sænke dens Vandspejl, hvis det er en Aa, om dens Vanddybder, Strømforhold, Materialvandring, Isgang etc., hvis det er Havet eller en Sø. De nødvendige Forundersøgelser vedrørende Arealernes landøkonomiske Ud- nyttelse og Tilstand, Ejendomsforhold og andet skal ikke omtales i denne For- bindelse. 2) Kanalens Vandføring. En Bestemmelse af de Fordringer, der maa stilles til Kanalens Vandføring, er al fundamental Betydning for hele Planlægningen, men kan destoværre med det Erfaringsmateriale, som’i Øjeblikket staar til Raadighed her i Landet, kun foretages med ret stor Usikkerhed. Nogen Vejledning kan man mulig faa ved direkte Observationer i Marken, saafremt det lader sig gøre at maale Afstrømningsmængden i de eksisterende naturlige eller kunstige Afløb fra det paagældende vandlidende Areal og sammenligne Resultatet med den faldne Nedbør eller samtidige Afløbsmængder fra andre, nærliggende Opland, hvis Afstrømningsforhold er belyst ved systema- tiske Observationer (Punkt 11). Men skal Resultatet af saadanne direkte Maa- linger have nogen Værdi, maa de udstrækkes over et langt Tidsrum, helst flere Aar, og udiøres med stor Omhu. Fremgangsmaaden er derfor besværlig, og hvor stor Omhu man end anvender paa Maalingerne, giver den naturligvis slet ingen Oplysninger om de Ændringer, som Afstrømningsforholdene sandsynligvis vil undergaa, naar den planlagte Afvanding bringes til Udførelse, som Følge af at Jordens Fugtighedstilstand, Gennemtrængelighed, Vandkapacitet, Temperatur, Be- voksningsforhold o. a. ændres ved Afvandingen og den paafølgende mere inten- sive Kultur. I de fleste Tilfælde ser man derfor bort fra direkte Maalinger i Marken, eller benytter dem i hvert Tilfælde kun som en Vejledning ved Fastsættelse af Afløbs- koefficienten (se nedenfor), og bygger sit Skøn paa en Bestemmelse af Stør- relsen og Arten af det Opland, som fremtidig skal afvandes gen- nem den paa gæld ende Kan al s trækning, direkte eller indirekte. Man gør i saa Fald Regning paa, at man, paa Basis af Resultaterne af de i Punkt 11 omtalte, systematiske Observationer af Afstrømningsforhold forskellige Steder i Landet, vil være i Stand til at fastsætte en passende Afstrømnings- koefficient tor det paagældende Opland, eller, hvis dette er af meget forskellig- artet Beskaffenhed, forskellige Afstrømningskoefficienter, svarende til nærmere afgrænsede, partielle Omraader deraf. Til Oplandsbestemmelser benytter man sig af et Oversigtskort med indlagte Højdekurver, her i Landet sædvanlig Generalstabens Maalebordsblade i Maale- stoksforholdet 1 : 20000, hvorpaa man indtegner fornødne Vandskelslinier, d. v. s. Kurver, der kan indlægges paa Højderyggene i Terrænet paa Grænserne mellem to og to Afvandingsomraader, skærende Terrænets Højdekurver under en Vinkel paa 90° (se Plan 1). Naturligvis har man ingen Sikkerhed for, at 9*