Kortfattet Lærebog I Kulturteknisk Vandbygning

71 Stor Vanddybde vil nemlig for det første medføre høje Skraaninger, og de skal alt iøvrigt lige have større Anlæg*) end smaa, eller bliver i modsat Fald vanskeligere at vedligeholde end disse, navnlig hvis Jordbunden er af slet Be- skaffenhed. Og stor Vanddybde kan dernæst give Anledning til en meget be- kostelig Uddybning af Recipienten, hvis Vanddybden i denne kun er ringe. Sker Udløbet til Havet paa aaben Kyst, hvor der finder Materialvandring eller Sandflugt Sted, kan en saadan Uddybning tilmed blive meget vanskelig at vedligeholde og kræve omfattende Sikringsforanstaltninger som Anlæg af Dækværker o. 1. Da man ved Dimensionering af en Afvandingskanal altid har det i sin Haand at vælge Profilformen, saaledes at man efter Omstændighederne foretrækker flade Profiler med stor Bundbredde men ringe Vanddybde, eller dybe Profiler, hvori Forholdet er omvendt, bliver Kunsten som Regel at vælge netop den største Vanddybde, som under Hensyn til det anførte kan gennemføres uden afgørende Vanskelighed. I Praksis træller man ofte Profiler, hvori Bundbredden er 3 å 5 Gange Vanddybden ved Middelafstrømning, for store Kanaler jævnlig endnu mere. 5) Bestemmelse af Kanalens Dimensioner. Et Kanalanlægs Dimensioner fremstilles i Projektet saa godt som altid ved Hjælp af et Længdeprofil efter Kanalens Midt- linie, samt et tilstrækkeligt Antal derpaa vinkelrette Tværprofiler. Ved Dimensioneringen søger man sædvanlig at tilfredsstille følgende dobbelte Krav, ') at Kanalen ved en Vandføring, som svarer til den aarlige Middelafstrømning fra Oplandet, er i Stand til at sænke Vand- spejlet iGrøfter og Bikanaler paa det van diide n de Areal til en for Detailafvan dingen passende Dybde, det er (se Punkt 12) sædvanlig 1,0 å 1,3 ni under Jordoverfladen paa det laveste Sted, for Dynd- og Mosearealers Vedkommende under passende Hensyn til den Sammensynkning**) af Tørvelaget, som maa antages at ville finde Sted som Følge af Afvandingen, og 2) at Kanalen under Tøbrud eller i stærke Regnperioder kan aflede den stipu- lerede maksimale Afstrømning fra Oplandet, uden at Vandet i Grøfter og Kanaler paa Afvandingsomraadetgaar over Bredderne, saa at lavere Dele af dette sættes under Vand. Det første Krav bør som Regel ubetinget opfyldes undtagen for ganske begrænsede Huller eller Lavninger, som det vil være mest økonomisk at prisgive, thi naar man ikke den fornødne Af- vandingsdybde ved den jævnligt indtrædende Middelafstrømning, kan Foranstalt- ningen som Helhed være af tvivlsom Værd. Opfyldes det andet Krav ikke fuldt, kan dette vel give Anledning til Driftstab i meget fugtige Perioder, men nogen afgørende Misere behøver det ikke al medføre. Ved Beregningen anvendes følgende fra Hydromekaniken bekendte Formler: Q = Fv (13) og (14) l 2g R’ •) Tekn. Mek. 1917. Punkt 65. •*, Hedeselskabets Tidsskrift 1917, Nr. 8. A. Feilberg: Om Dyndarealers Synkning.